Saga: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Omfattende omskrivning (del 1, fortsættes) |
Omfattende omskrivning (del 2) |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:Dividing a whale, from a manuscript from the 16th century.jpg|thumb|300x300px|Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller vellum. Nogle af håndskrifterne er dekoreret med tegninger]]
'''Saga''' er betegnelsen for en gruppe af [[Norrøn|norrøne]] prosatekster fra [[middelalderen]]. De kaldes også de [[Island|islandske]] sagaer, da langt størstedelen stammer fra Island. Sagaerne er for det meste skrevet af anonyme forfattere i perioden fra slutningen af [[1100-tallet]] og frem til [[1400-tallet]]. Ordet saga kommer af det norrøne ”segja”, at sige, og betyder derfor omtrent ”det sagte” eller ”det fortalte”, og er først senere benyttet som betegnelse for gruppen af tekster<ref name=":2">https://haandskrift.ku.dk/bogtyper/litteraere_haandskrifter/</ref>. Sagaerne inddeles traditionelt i forskellige typer efter [[emne]]<ref name=":3"><nowiki>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Islandsk_litteratur/Oldislandsk_litteratur/sagalitteratur</nowiki></ref>, som [[Kongesaga|kongesagaer]], [[bispesagaer]], [[Islændingesagaerne|islændingesagaer]], [[Fornaldersaga|oldtidssagaer]], [[Samtidssaga|samtidssagaer]] og [[Riddersaga|riddersagaer]]<ref name=":4">Lassen, A. (red) (2016). ''Oldtidssagaerne, bind 1''. København: Gyldendal.</ref>. Den mest kendte gruppe er islændingesagaerne, der fortæller om bemærkelsesværdige islændinge i den såkaldte [[sagatid]].
Linje 7:
De fleste af sagalitteraturens fortællinger foregår i perioden omkring år [[1000]], hvor [[Kristendom|kristendommen]] gradvist erstattede troen på de [[Nordisk mytologi|nordiske guder]] i de [[Norden|nordiske lande]]. Perioden var også kendetegnet af, at stormændenes herredømme blev overtaget af [[Monarki|kongemagten]], og at de deraf følgende konflikter ledte til bebyggelsen af Island ([[Landnam|landnammet]])<ref name=":0">Fischer Hansen, I. et al. (1981) Litteraturhåndbogen, København, Gyldendal</ref>. De ældste sagaer handler ofte om slægtsfejder og retslige opgør blandt [[Norge|norske]] og islandske stormænd, mens de senere sagaer er mere [[Eventyr|eventyrlige]] og fortæller om sagnskikkelser, fiktive personer og overnaturlige væsener som [[Trold|trolde]] og [[Drage (fabeldyr)|drager]]<ref name=":0" />.
For langt de fleste sagaer kendes intet eller meget lidt til [[Forfatter|forfatterne]] eller skriverne bag. Dog findes enkelte kendte [[sagaskrivere]], herunder [[Snorri Sturluson|Snorre Sturlason]] og hans brorsøn [[Sturla Tordsson den ældre|Sturla Tordsson]]<ref name=":6">https://snl.no/saga</ref>.
Sagaerne er for størstedelens vedkommende nedskrevet første gang i perioden [[1200]]-[[1350'erne|1350]]<ref name=":1">Jørgensen, J. et al. (2005) ''Hovedsporet; Dansk Litteraturs Historie'', København, Gyldendal</ref>. Sagaerne er overleveret i [[Manuskript|håndskrifter]], hvoraf ingen tilbageværende kan betragtes som originaler, men alle er kopier eller kopier af kopier. Kun få [[fragmenter]] med sagamateriale er overleveret fra [[1200-tallet]], mens resten af håndskrifterne er fra [[1300-tallet]] og opefter<ref>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Islandsk_litteratur/Oldislandsk_litteratur/sagalitteratur</ref>. Netop fordi originalerne er gået tabt, er det vanskeligt at datere sagaerne. Da der ydermere kan være foretaget ændringer i teksterne undervejs i overleveringsforløbet, er det umuligt at vide, hvordan en given saga har taget sig ud oprindeligt. De forskelligartede overleveringer bevirker desuden, at der kan være bevaret flere forskellige versioner af samme saga.
Linje 22:
Følgende sagaer (og deres anslåede datering) hører til gruppen af islændingesagaer<ref>Lassen, A. (2014). ''Islændingesagaerne : samtlige sagaer og niogfyrre totter.'' Reykjavik: Saga Forlag.</ref>:
{{columns-list|colwidth=20em|
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
}}
<br />
=== Oldtidssagaer ===
[[Fil:Regnar Lodbrog og Kraka - Louis Moe (17010-2) - cropped.png|thumb|Illustration af Ragnar Lodbrogs saga. Pigen Kraka kommer til Ragnar Lodbrogs skib. Han har bedt hende om at være hverken påklædt eller upåklædt, hverken sulten eller mæt, og hverken alene eller sammen med nogen. Hun har derfor spist en bid af et løg, svøbt sig i et fiskenet, og følges med en hund. ]]
Oldtidssagaerne, også kaldet [[Fornaldersaga|fornaldersagaerne]], handler om nordiske [[Helt|helte]] og [[Sagnhelt|sagnfigurer]], og udspiller sig i tiden før [[Landnam|landnammet]] på Island<ref name=":3" />. Gruppen består af 29 sagaer og 7 [[Þáttr|totter]] (kortere fortællinger)<ref name=":4" />. De ældste oldtidssagaer er skrevet i slutningen af [[1100-tallet]], men der blev fortsat skrevet og omskrevet oldtidssagaer gennem hele [[middelalderen]]<ref name=":4" />. Oldtidssagaerne afgrænses fra de øvrige sagaer på baggrund af kriterier om [[tid]] og sted; de foregår i [[Vikingetid|vikingetiden]] og før det islandske landnam, og dermed udspiller handlingen sig andre steder end [[Island]]. Oldtidssagaernes hovedpersoner er [[Vikinger|vikingehelte]], der ofte har forbindelser til magtfulde [[Konge|konger]]. Heltene rejser rundt i hele verden i jagten efter skatte og [[Ægteskab|giftermål]]<ref name=":4" />. På vejen møder de overnaturlige elementer som [[Trold|trolde]], [[Glemselsdrik|glemselsdrikke]], [[Drage (fabeldyr)|drager]] og forheksede [[våben]]. Oldtidssagaerne er desuden den sagagruppe, hvor [[Nordisk mytologi|de nordiske guder]] oftest optræder<ref name=":4" />.
Line 76 ⟶ 77:
Heltesagaer:
{{columns-list|colwidth=20em|
* [[Vølsungerne|Vølsungernes saga]] (c 1260-70)
* [[Ragnars saga Loðbrókar|Ragnar Lodbrogs saga]] (c1250)
Line 87 ⟶ 88:
* [[Om Fornjot og hans slægt]] (c1200)
* [[Om Opplands konger]] (c1300)
}}
Eventyr- og vikingesagaer:
{{columns-list|colwidth=20em|
* [[Gautreks saga|Gøtreks saga]] (1200-tallet)
* [[Rolf Gøtrekssøns saga]] (c1275-1300)
Line 106 ⟶ 107:
* [[Sagaen om Halfdan Branas fostersøn]] (c1300)
* [[Sørle den stærkes saga]] (1400-tallet).
}}
Grænsetilfælde (mellem de to typer)
Line 112 ⟶ 113:
* [[Sagaen om Erik den Vidtberejste]] (1300-tallet)
<br />
=== Riddersagaer ===
Riddersagaerne kaldes også [[Høvisk|høviske]] sagaer, og er [[Oversættelse|prosaoversættelse]] af [[Europa|europæiske]] tekster, ofte [[Frankrig|franske]] [[versromaner]]<ref name=":2" />. Det gælder f.eks. historien om [[Tristan og Isolde (legende)|Tristan og Isolde]] i Tristrams saga ok Ísǫndar og historien om [[Flores og Blanzeflor|Flores og Blanseflor]] i Flóres saga ok Blankiflúr<ref name=":3" />. I gruppen medregnes også oversættelser af [[Latin|latinske]], [[Plattysk|nedertyske]] og [[Anglonormannisk|anglonormanniske]] tekster, samt forskellige [[Norden|nordiske]] ballader som f.eks. dansk/svenske [[Eufemiavise|eufemiaviser]]. Fordi sagaerne er oversættelser af europæisk [[litteratur]], har de ikke fået nær så meget fokus i sagaforskningen som f.eks. islændingesagaerne, der er specifikt islandske<ref name=":7">Glauser, J.: Romance (translated riddarasögur), in: Mcturk, R. (2005). ''A Companion to Old Norse-Icelandic Literature and Culture.''</ref>
Til gruppen af riddersagaer hører<ref name=":7" />:
{{columns-list|colwidth=20em|
* [[Karlamagnús saga]]
* [[Elis saga ok Rósamundu]]
* [[Bevers saga]]
* [[Flóvents saga]]
* [[Mágus saga jarls]]
* [[Tristrams saga ok Ísǫndar]]
* [[Mǫttuls saga]]
* [[Ívens saga]]
* [[Erex saga]]
* [[Parcevals saga]]
* [[Valvers þáttr]]
* [[Strengleikar]]
* [[Flores og Blanzeflor|Flóres saga ok Blankiflúr]]
* [[Partalopa saga]]
* [[Clári saga]]
* [[Bærings saga]]
* [[Mírmanns saga]]
* [[Rémundar saga keisarsonar]]
* [[Konráðs saga keisarsonar]]
* [[Alexanders saga]]
* [[Breta sögur]]
* [[Trójumanna saga]]
* [[Gyðinga saga]]
* [[Rómverja saga]]
* [[Veraldar saga]]
* [[Barlaams ok Josaphats saga]]
* [[Þiðreks saga]]
}}
<br />
=== Bispesagaer ===
Bispesagaerne er beretninger om de første [[Biskop|biskopper]] på Island<ref name=":2" />. Sagaerne er skrevet i perioden [[1200]]-[[1350]]. Nogle af biskopperne er senere blevet [[Helgen|helgenkåret]], og deres sagaer er derfor også helgensagaer, f.eks. helgenbiografien om Þorlákur Þórhallsson, der var biskop i [[Skálholt]] [[1178]]-[[1193]]<ref name=":3" />.
Følgene sagaer hører til gruppen af bispesagaer<ref><nowiki>https://heimskringla.no/wiki/Tekstoversigt#Bispesagaer</nowiki></ref>
{{columns-list|colwidth=20em|
* [[Absalóns þáttr erkibiskups]]
* [[Árna biskups saga]]
* [[Guðmundar biskups saga hin elzta]]
* [[Hungrvaka|Húngrvaka]]
* [[Jóns biskups saga eptir Gunnlaug múnk]]
* [[Jóns biskups saga hin elzta]]
* [[Kristni saga]]
* [[Laurentius saga]]
* [[Páls biskups saga]]
* [[Sögu-þáttur og ættartölur Jóns Biskups Arasonar á Hólum]]
* [[Sögu-þáttur um Gottskálk Kenikssonr]]
* [[Sögu-þáttur um Skálholts biskupa]]
* [[Sögu-þáttur um Ögmund biskup]]
* [[Þáttr af Ísleifi biskupi]]
* [[Þáttr af Þorvaldi viðförla]]
* [[Þorláks biskups saga hin elzta]]
* [[Þorláks biskups saga hin ýngri]]
}}
<br />
=== Kongesagaer ===
Kongesagaer er biografiske fortællinger om norske og danske konger fra perioden cirka år 850-1177. Historierne udspiller sig derfor i nogle tilfælde forholdsvist kort før sagaernes nedskrivning i 1180-1280<ref name=":8">Jakobsson, A. Royal biography in: Mcturk, R. (2005). ''A Companion to Old Norse-Icelandic Literature and Culture.''</ref>. Kongesagaerne er nogle af de ældste sagaer, der er overleveret<ref name=":8" />, og de har en mere udpræget historisk knytning end flere andre sagagrupper, selv om de ikke kan regnes for reelt troværdige historiske kilder. Kongesagaerne beskriver kongernes regeringstid og landets historie i perioden<ref name=":2" />, og har altid kongen som omdrejningspunkt for historien<ref name=":8" />. En af de mest kendte kongesagaer er Sagaen om Olav den Hellige, som findes i hovedværket Heimskringla, der menes at være skrevet af Snorri Sturluson (1179-1241)<ref name=":2" /> (<nowiki>https://haandskrift.ku.dk/bogtyper/litteraere_haandskrifter/</nowiki>). Kongesagaerne indeholder ofte digte, de såkaldte skjaldedigte, der af nogen menes at være mundtligt overleveret længe inden sagaerne blev nedskrevet<ref name=":9"><nowiki>https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-islandske-sagaer-er-noget-af-det-bedste-i-den-europaeiske-litteratur</nowiki></ref>
Kongesagaerne i Heimskringla<ref>https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla</ref>:
{{columns-list|colwidth=20em|
* [[Ynglingesaga|Ynglinge saga]]
* [[Halfdan Svartes saga]]
* [[Harald Hårfagers saga]]
* [[Håkon den Godes saga]]
* [[Harald Gråfelds og Håkon Jarls saga]]
* [[Olaf Trygvassons saga]]
* [[Olav den Helliges saga|Olaf den Helliges saga]]
* [[Magnus den Godes saga]]
* [[Harald Hårderådes saga]]
* [[Olaf Kyrres saga]]
* [[Magnus Barfods saga]]
* [[Magnussønnernes saga]]
* [[Magnus den Blindes saga]]
* [[Kong Inges saga]]
* [[Håkon Hærdebredes saga]]
* [[Magnus Erlingssons saga]]
}}
<br />
=== Samtidssagaer ===
Samtidssagaer adskiller sig fra de øvrige sagatyper ved at være nedskrevet umiddelbart efter de begivenheder, der fortælles om. Gruppen udgøres af de sagaer, der til sammen kaldes [[Sturlungasaga|Sturlunga saga]]. Sagaerne foregår på [[Island]] i [[1100-tallet|1100-]] og [[1200-tallet]]<ref name=":10">Úlfar Bragason, Sagas of Contemporary History (Sturlunga saga): Texts and Research, in: Mcturk, R. (2005). ''A Companion to Old Norse-Icelandic Literature and Culture.''</ref>. Samtidssagaerne bliver I højere grad end de øvrige sagaer betragtet som historiske<ref name=":10" />
Sturlunga saga er en samskrivning af følgende sagaer<ref>Kr. Kålund (Versene ved Olaf Hansen), udgiven af Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania, 1904</ref>:
{{columns-list|colwidth=20em|
* [[Arons saga]]
* [[Fortællingen om Geirmund Helskind]]
* [[Gissurs saga]]
* [[Sagaerne om Gudmund den gode som præst og Gudmund Dyre]]
* [[Fortælling om Haukdølerne]]
* [[Hrafns saga Sveinbjarnarsonar]]
* [[Islændinge saga]]
* [[Sturlungasaga|Sturlunga saga]]
* [[Hvam-Sturlas saga]]
* [[Svinfellinge saga]]
* [[Tord kakales saga]]
* [[Torgils og Havlides saga]]
* [[Torgild skardes saga]]
* [[Ættartölur]]
}}
<br />
= Sagaernes tilblivelse =
Sagaerne er som nævnt overleveret i [[Manuskript|håndskrifter]], der er kopier af andre håndskrifter, som siden er gået tabt. Der vides derfor meget lidt om sagaernes ophav, ligesom der for langt de fleste sagaers vedkommende ikke kendes til en [[forfatter]]. Denne uvished har foranlediget at forskellige hypoteser om sagaernes ophav er blevet fremsat gennem [[Forskning|forskningen]] de seneste århundreder. Overordnet kan tilblivelsesteorierne opdeles i to: [[bogprosateorien]] og [[friprosateorien]], hvoraf bogprosateorien er den mest fremherskende i nyere tid.
==== Friprosateorien ====
Friprosateorien har sit navn fordi dens hovedtese er, at sagaerne har eksisteret i [[Mundtlig overlevering|mundtlig]] tradition før de blev nedskrevet, og dermed oprindeligt var frie, fordi de ikke var bundet af [[Det latinske alfabet|skriften]]. Tidligere var det almindeligt accepteret, at sagaerne var [[Historie|historiske]] beretninger<ref name=":1" />. Man mente, at sagaerne måtte være forfattet kort efter de faktiske begivenheder, de skildrer, og derefter var overleveret mundtligt indtil de i [[1200-tallet]] blev nedskrevet. Friprosateorien var fremherskende indtil 1900-tallet, hvor den kom under væsentlig kritik<ref name=":1" />
==== Bogprosateorien ====
Bogprosateorien antager at sagaerne er blevet til som prosafortællinger samtidigt med at de blev nedskrevet i bøger<ref name=":2" />. Det betyder, at det er den enkelte sagaskriver, der har frembragt værket, selvom vedkommende har brugt historiske personer og kendte historier. Bogprosateorien hænger også sammen med, at man i løbet af [[1900-tallet]] holdt op med at se sagaerne som historiske værker, og begyndte at betragte dem som [[Kunst|kunstneriske]] frembringelser. Hermed var sagaskriveren ikke kun den, der skrev en allerede eksisterende historie ned, men var også hovedansvarlig for den kunstneriske fremstilling i sagaen<ref name=":1" />.
<br />
==
[[Fil:Arni Magnusson drawing.jpg|thumb|Árni Magnússon (1663-1730), håndskriftsamler og professor ved Københavns Universitet]]
Sagaforskningen begyndte i [[1500-tallet]], hvor en historisk interesse førte [[Skandinavien|skandinaviske]] [[Forskning|forskere]] til undersøgelser af [[Fornaldersaga|oldtidssagaerne]] og [[Kongesaga|kongesagaerne]]<ref name=":3" />. Interessen for sagaerne som historiske kilder var i høj grad drevet af [[Nationalisme|nationalistiske]] strømninger, der ledte til et ønske om at vise nationens værd i kraft af dens fortid<ref name=":6" />. I Dansk kontekst var oldtidssagaerne vigtige, da nogle af sagaerne udspiller sig i [[Danmark]] og har danske [[Sagnhelt|sagnfigurer]] som [[Hovedperson|hovedpersoner]]<ref name=":4" />. Flere af oldtidssagaernes historier findes desuden i [[Saxo Grammaticus|Saxos]] [[Gesta Danorum]], som for eksempel beretningen om sagnhelten [[Stærkodder|Starkad]]. Helt frem til [[1800-tallet]] var et af de store forskningsspørgsmål, hvorvidt sagaerne var udtryk for en fælles nordisk eller [[germansk]] [[kulturarv]], eller om de kunne tilskrives en bestemt nation, der derved kunne bryste sig af sagaheltenes gerninger som historiske vidnesbyrd<ref name=":6" /> .
Sagaforskningens mest betydningsfulde skridt var indsamlingen af sagahåndskrifter fra [[Island]] og [[Norge]], der i navnlig [[1600-tallet]] blev hentet til [[Danmark]] og [[Sverige]] med henblik på afskrivning og bevaring. Især islændingen [[Árni Magnússon|Arni Magnusson]] var en ihærdig samler, og hans håndskriftsamling, [[Arnamagnæanske Samling|Den Arnamagnæanske Samling]], blev omdrejningspunkt for forskningen<ref name=":6" /> <ref name=":3" />
Da man i løbet af [[1800-tallet]] begyndte at interessere sig for sagaerne som [[Litteraturhistorie|litterære]] frembringelser snarere end historiske, fik især [[islændingesagaerne]] fokus<ref name=":3" />. Man har på dette tidspunkt gradvist forladt ideen om sagaerne som troværdige historiske kilder, og begynder nu at betragte sagaerne som æstetiske produkter.
I forbindelse med den begyndende forskning i sagaerne under [[Renæssancehumanisme|renæssancehumanismen]], blev det aktuelt at udgive sagaerne på [[Bogtryk|tryk]]. Den første saga, der udkom på tryk, var oldtidssagaen [[Gøtreks saga]] i 1664<ref name=":3" />. Et vigtigt bidrag til den tidligste udgivelse af norrøne tekster er [[Peder Claussøn Friis]]’ oversættelse af [[Heimskringla]], der i [[1633]] blev trykt med hjælp fra [[Ole Worm]]<ref name=":6" />.
I [[1700-tallet]] blev de første [[Oversættelse|oversættelser]] af islændingesagaer udgivet, hvilket bidrog betydeligt til deres popularitet uden for Island<ref name=":9" />. Oprettelsen af [[Den Arnamagnæanske Kommission]] i [[1772]], hvis formål blandt andet var at udgive sagaerne, var også betydningsfuld for udbredelsen af kendskab til sagateksterne<ref name=":6" />. I [[1800-tallet]] er især udgivelsen af oldtidssagaer fremtrædende. Her definerer den danske filolog [[Carl Christian Rafn|C. C. Rafn]]<nowiki/>s pionerudgivelse [[Fornaldarsögur norðurlanda]] (1829-30) genren oldtidssagaer, der længe kaldtes fornaldersagaer netop på grund af hans udgivelse<ref name=":4" />.
Udgivelsen af oversatte sagaer og [[Tekstkritik|tekstkritiske]] udgaver af sagaer sker fortsat, og udgør en vigtig del af forskningen i og tilgængeliggørelsen af sagalitteraturen både i Norden og i udlandet.
== Sagaer som skønlitterær inspiration ==
Sagaerne og det øvrige norrøne materiale som for eksempel eddadigtene var ikke alene populært som historisk materiale, men blev siden også anvendt i [[Skønlitteratur|skønlitteraturen]]. Blandt andre forfatterne [[N.F.S. Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] og [[Adam Oehlenschläger]] brugte teksterne som inspiration til deres egne værker.
== Se også ==
| |||