Saga: Forskelle mellem versioner

Sagaforskningen begyndte i [[1500-tallet]], hvor en historisk interesse førte [[Skandinavien|skandinaviske]] [[Forskning|forskere]] til undersøgelser af [[Fornaldersaga|oldtidssagaerne]] og [[Kongesaga|kongesagaerne]]<ref name=":3" />. Interessen for sagaerne som historiske kilder var i høj grad drevet af [[Nationalisme|nationalistiske]] strømninger, der ledte til et ønske om at vise nationens værd i kraft af dens fortid<ref name=":6" />. I Dansk kontekst var oldtidssagaerne vigtige, da nogle af sagaerne udspiller sig i [[Danmark]] og har danske [[Sagnhelt|sagnfigurer]] som [[Hovedperson|hovedpersoner]]<ref name=":4" />. Flere af oldtidssagaernes historier findes desuden i [[Saxo Grammaticus|Saxos]] [[Gesta Danorum]], som for eksempel beretningen om sagnhelten [[Stærkodder|Starkad]]. Helt frem til [[1800-tallet]] var et af de store forskningsspørgsmål, hvorvidt sagaerne var udtryk for en fælles nordisk eller [[germansk]] [[kulturarv]], eller om de kunne tilskrives en bestemt nation, der derved kunne bryste sig af sagaheltenes gerninger som historiske vidnesbyrd<ref name=":6" /> .

 

 

Da man i løbet af [[1800-tallet]] begyndte at interessere sig for sagaerne som [[Litteraturhistorie|litterære]] frembringelser snarere end historiske, fik især [[islændingesagaerne]] fokus<ref name=":3" />. Man har på dette tidspunkt gradvist forladt ideen om sagaerne som troværdige historiske kilder, og begynder nu at betragte sagaerne som æstetiske produkter.