Ole Sarvig: Forskelle mellem versioner

Kendetegnende hans lyriske stil, er den hyppige brug af billeder, samt [[Symbol|symbolet]] som en foretrukken type af [[metafor]]. Derudover er Sarvigs digte ofte visionære. For eksempel i digtet 'Vindmaane', hvor jeget udbryder: "Ved I, vi er forliste?" Visionen retter sig ofte mod kulturen og menneskets krisetilstand, men kan også slå om i sin modsætning. I hans forfatterskab er forestillingen om kristelig [[Opstandelse|genfødsel]] og kristelig frelse således genkommende. Ligeledes naturen som modbilledet på byen og den moderne livsverden. Et sprogligt særkende hos Sarvig er [[Genitiv|genetiv-konstruktioner]] som fx: "sommerens sø", "løgets tanke" eller "solens flammende gade". Det er blandt andet sprogbrug af denne type, der hos senere forfattere og kritikere har ledt til latterliggørelse af Sarvigs patosfyldte stil. Holdningen til Heretica, og derfor også Sarvig har været blandet i eftertiden, men Sarvig har blandt andet inspireret digtere som [[Klaus Høeck]], [[Søren Ulrik Thomsen]]<ref>https://www.information.dk/2007/07/underlig-sang-iskolde-gade</ref>, [[Michael Strunge]] og [[Niels Frank]]<ref>https://litteratursiden.dk/forfattere/ole-sarvig</ref><ref>https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/jeghuset-og-regnmaaleren</ref> og [[Signe Gjessing]].<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/boganmeldelse/med-rimbaud-sarvig-og-grotrian-i-bagagen</ref>

Med sin forestilling om, at den moderne, vestlige kultur var kriseramt, forudgik Sarvig bevægelsen omkring tidsskriftet [[Heretica]].<ref name=":1">Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 463</ref> Hos Heretica, der udkom første gang i 1948, anskues den moderne kultur som værende i en krisetilstand. Der synes ingen fremtid eller håb i en verden, der er overtaget af tom [[rationalisme]] og systemtænkning. De menneskelige [[Ideologi|ideologier]] har fejlet, og sociale og [[Psykologi|psykologiske]] teorier synes udtømt.<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 307</ref> Her havde Sarvig en central position som bidragsyder.<ref name=":1" />

Sarvig beskæftigede sig livet igennem med billedkunst. Fra 1944-45 var han oversætter og forlagskonsulent ved [[Weilbachs Kunstnerleksikon]].<ref>https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/forfattere/ole-sarvig</ref> Ole Sarvig har blandt andet skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten, både som kunstkritiker og som kunsthistoriker. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet [[Helhesten (blad)|Helhesten]] under [[2. verdenskrig]], der blandt andet talte navne som [[Asger Jorn]] og [[Richard Mortensen]].<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han formidlede den abstrakte kreds af malere omkring Helhesten blandt andet gennem bogen ''Et Foredrag om abstrakt Kunst'' (1945)''.''<ref name=":0">Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref>I perioden 1950-53 var han kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere [[Konsulent|kunstkonsulent]] ved [[DR|Danmarks Radio]].

Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens [[Berlin]]. Den krigshærgede by sætter scenen for en række personer, der i et sanset og lyrisk sprog erindrer tiden før krigen. Samlende for hans romaner kan man sige, at de alle på forskellige måder handler om [[krise]], [[fremmedgørelse]] og identitetsproblemer i det moderne menneskes liv. De kan derfor også læses i klar forlængelse af hans lyriske forfatterskab. Set opsummerende er romanerne videre udviklinger af Sarvigs tanker og kunstneriske udtryk ifra digtningen.<ref>Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', redigeret af Jon Helt Haarder m.fl. 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag. s. 50</ref> Således karakteriser litteraturforsker, [[Søren Schou]] størsteparten af hans romaner som "en fuldblodslyriker på udebane". I sine to næste romaner ''De sovende'' ([[1958]]) og ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af [[Kriminalroman|kriminalromanen]] og den internationale [[spændingsroman]].<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 490-91</ref> I romanen ''Limbo'' ([[1963]]) tilsidesættes det episke for en indre monolog i prosalyrisk stil.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 493</ref> Oprindeligt fremført som et [[radiospil]], handler den om kvinden Jo Hall, der erindrer sin afdøde mand, Charles. Titlen, Limbo alluderer til [[Limbo|helvedes forgård]], og ligeledes den ventende position Jo Hall befinder sig i . Disse fire romaner - ''Stenrosen,'' ''De sovende,'' ''Havet under mit vindue'' og ''Limbo'' opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som [[Billigbog|billigbøger]] i [[Gyldendal|Gyldendals]] [[Gyldendals Tranebøger|Tranebogsserie]]<ref>Jakob Brønnum (u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: <nowiki>http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/</nowiki></ref>.

Sarvig skrev en del salmer[[salme]]<nowiki/>r, og særligt hen mod slutningen af [[70'erne]] intensiveredes produktionen i det som han selv har kaldt en "salmestorm".<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Den lyriske produktion skyldtes i høj grad konen, Helen Aileen Dewels sygdom og efterfølgende død.<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 424</ref> Mange af salmerne blev samlet i bogen, ''Salmer og begyndelser til 1980'erne,'' udgivet i januar [[1981]]. Inspireret af [[Barokken|barokkens]] kontrastfyldte stil, digter Sarvig om forløsningen gennem [[Kærlighed|kærligheden]] til et andet menneske, nogle steder i et erotisk sprog.<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> [[Professor]] i [[Litterat|litteratur]], Sven Hakon Rossel har bemærket, at: "Samlingen bekræfter Ole Sarvigs position som den største religiøse danske digter i nyere tid og den betydeligste repræsentant for et livssyn der hverken søger psykologiske eller sociale forklaringer på det moderne menneskes fremmedgørelse og identitetskrise, men konsekvent peger på en metafysisk løsning."<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref>