Periodiske system: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra 188.178.13.53 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
[[Fil:18 column periodic table, with Lu and Lr in group 3.png|thumb|375px|Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout]]
== MIKKEL SUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUTTERRRRRRRRRRRR PIK ==
 
<br />{{periodiske system}}
Det '''periodiske system''' er en tabelarrangering af [[grundstof]]ferne, ordnet efter deres [[atomnummer|atomnumre]] (antal [[proton]]er), [[elektronkonfiguration]]er og gennemgående [[Kemisk egenskab|kemiske egenskaber]]. Denne ordning viser [[periodiske tendenser]], såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Det viser også fire rektangulære [[blok (periodisk system)|blokke]] med omtrentligt ens kemiske egenskaber. Generelt gælder det indenfor enhver række, at [[metal]]lerne er i venstre side og [[ikkemetal]]lerne er i højre side.
 
Rækkerne i systemet kaldes [[periode (periodisk system)|perioder]]; søjlerne kaldes [[Gruppe (periodisk system)|grupper]]. Seks grupper har navne såvel som numre: for eksempel kaldes gruppe 17-grundstoffer for [[halogen]]er og gruppe 18-grundstoffer for [[ædelgas]]ser. Det periodiske system kan bruges til at udlede forholdene mellem grundstoffernes egenskaber og forudsige egenskaberne for nye grundstoffer, der endnu ikke er blevet opdaget eller syntetiseret. Det periodiske system er et nyttigt framework til analyse af kemisk opførsel og bruges bredt indenfor kemi og andre videnskaber.
 
[[Dmitrij Mendelejev]] udgav i 1869 det første anerkendte periodiske system. Han udviklede sit system for at illustrere de periodiske tendenser i egenskaberne blandt de dengang kendte grundstoffer. Mendelejev forudsagde også nogle egenskaber for dengang ukendte grundstoffer, som han forventede ville udfylde nogle huller i hans system. De fleste af hans forudsigelser blev bevist at være korrekte, da de pågældende grundstoffer efterfølgende blev opdaget. Mendelejevs periodiske system er sidenhen blevet udvidet og forfinet i takt med opdagelsen eller syntetiseringen af flere nye grundstoffer og udviklingen af nye teoretiske modeller til at forklare kemisk opførsel.
 
Alle grundstofferne fra atomnummer 1 ([[hydrogen]]) til 118 ([[oganesson]]) er blevet opdaget eller syntetiseret. De seneste tilføjelser (grundstof 113, 115, 117 og 118) blev bekræftet af [[International Union of Pure and Applied Chemistry|IUPAC]] 30. december 2015.<ref>{{cite web|url=http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-35220823|title=Chemistry: Four elements added to periodic table|work=BBC News}}</ref> De første 94 grundstoffer eksisterer naturligt, selvom nogle kun findes i spormængder og blev syntetiseret i laboratorier, før de blev fundet i naturen.<ref group = "n">De grundstoffer, der oprindeligt blev fundet ved syntese og først senere i naturen, er technetium (Z=43), promethium (61), astatin (85), neptunium (93) og plutonium (94).</ref> Grundstofferne med atomnumrene 95 til 118 er kun blevet syntetiseret i laboratorier, kernereaktorer<ref name="emsley">{{cite book|last=Emsley|first=J.|title=Nature's Building Blocks: An A-Z Guide to the Elements|edition=New|year=2011|publisher=Oxford University Press|location=New York, NY|isbn=978-0-19-960563-7}}</ref> eller ved kernevåbensprængninger. Flere syntetiske [[radionuklid]]er af naturligt forekommende grundstoffer er også blevet produceret i laboratorier. Der forsøges aktivt at syntetisere grundstoffer med højere atomnumre.
 
== Oversigt ==
<br />{{periodiske system}}
Hvert grundstof har et unikt atomnummer (Z), der repræsenterer antallet af [[proton]]er i dets [[atomkerne|kerne]].<ref group = "n">Et [[neutronium|element 0]] (dvs. et stof, der udelukkende består af neutroneri) inkluderes i nogle få alternative præsentationer, for eksempel i [[Chemical Galaxy]].</ref> De fleste grundstoffer har forskellige antal [[neutron]]er blandt de forskellige atomer. Disse varianter kaldes [[isotop]]er. For eksempel har carbon tre naturligt forekommende isotoper: alle dets atomer har seks protoner, og de fleste har også seks neutroner, men omkring 1% har syv neutroner, og en meget lille andel har otte neutroner. Isotoper separeres aldrig i det periodiske system; de grupperes altid sammen under et enkelt grundstof. Grundstoffer uden stabile isotoper har deres mindst ustabile isotopers atommasser vist i parentes.<ref name="Greenwood">Greenwood & Earnshaw, pp. 24–27</ref>
 
Line 7 ⟶ 17:
Pr. 2016 har det periodiske system 118 bekræftede grundstoffer, fra grundstof 1 (hydrogen) til 118 (ununoctium). Grundstofferne 113, 115, 117 og 118 blev officielt bekræftet af [[International Union of Pure and Applied Chemistry]] (IUPAC) i december 2015. Deres foreslåede navne, hhv. nihonium (Nh), moscovium (Mc), tennessine (Ts) og oganesson (Og), blev bekendtgjort af IUPAC i juni 2016.<ref>{{Cite web|url=http://www.cnn.com/2016/06/08/health/periodic-table-new-elements-names/index.html|title=New elements on the periodic table are named|last=CNN|first=Ashley Strickland|website=CNN|access-date=2016-06-11}}</ref><ref>{{cite web|url=http://iupac.org/discovery-and-assignment-of-elements-with-atomic-numbers-113-115-117-and-118/|title=Discovery and assignment of elements with atomic numbers 113, 115, 117 and 118|publisher=[[International Union of Pure and Applied Chemistry]]|date=2015-12-30}}</ref> Disse navne vil ikke blive formelt godkendt før efter den fem-måneder-lange periode for offentlige kommentarer slutter i november 2016.<ref>{{Cite web|url=http://www.npr.org/sections/thetwo-way/2016/06/09/481410462/hello-nihonium-scientists-name-4-new-elements-on-the-periodic-table|title=Hello, Nihonium. Scientists Name 4 New Elements On The Periodic Table|website=NPR.org|access-date=2016-06-11}}</ref> Indtil da identificeres de formel ved deres atomnummer (f.eks. "grundstof 113"), eller ved deres [[Midlertidige navne til grundstoffer|midlertidige systematiske navne]] ("ununtrium", symbol "Uut").<ref>{{cite journal |last=Koppenol |first=W. H. |title=Naming of New Elements (IUPAC Recommendations 2002) |journal=Pure and Applied Chemistry |year=2002 |volume=74 |issue=5 |pages=787–791 |url=http://media.iupac.org/publications/pac/2002/pdf/7405x0787.pdf |format=PDF |doi=10.1351/pac200274050787}}</ref>{{Opdater efter|2016|11|31|årsag=Hele dette afsnit skal opdateres og reflektere de evt. vedtagne navne}}
 
De første 94 grundstoffer forekommer naturligt; de resterende 24, americium til ununoctium (95–118), er menneskeskabte. Af de 94 naturligt forekommende grundstoffer er 84 [[primordial nuklid|primordiale]] og 10 forekommer kun i primordiale grundstoffers [[henfaldskæde]]r.<ref name="emsley">{{cite book|title=Nature's Building Blocks: An A-Z Guide to the Elements|last=Emsley|first=J.|publisher=Oxford University Press|year=2011|isbn=978-0-19-960563-7|edition=New|location=New York, NY}}</ref>
 
== Grupperingsmetoder ==