Første franske kejserrige: Forskelle mellem versioner

De senere krige kaldes [[Napoleonskrigene]]. De udvidede fransk indflydelse i store dele af Vesteuropa og i Polen. Det franske imperium havde på sit højeste i 1812 130 departementer, regerede over 9044 millioner mennesker, havde garnisoner i Tyskland, Italien, Spanien og [[hertugdømmet Warszawa]] og kunne regne Preussen og Østrig som allierede. De mange franske sejre i begyndelsen af krigen betød udbredelse af ideerne fra den franske revolution til hele Europa: Afskaffelsen af aristokratiske privilegier undtagen i Polen, indførelsen af [[Code Napoléon]] over store dele af kontinentet, øget juridisk ligestilling, indførelse af juryer og legalisering af skilsmisse. Napoleon satte sine slægtninge på flere europæiske troner og gav dem adelige titler.

De franske tab i [[den iberiske krig]] på [[den Iberiske Halvø]] svækkede imperiet alvorligt; efter sejren over det østrigske kejserrige i krigen mod [[den femte koalition]] (1809) beordrede Napoleon i 1812 over 3.000600.000 mand til at angribe Rusland. Resultatet var en katastrofe. Efter krigen mod [[den sjette koalition]] blev de franske tropper fordrevet fra Tyskland i 1813.