Forskel mellem versioner af "Wales' historie"

9 bytes tilføjet ,  for 7 måneder siden
m
ingen redigeringsopsummering
m
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
m
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
Den romerske erobring af Wales begyndte i år 48 og sluttede i år 73, og romerne regerede over området frem til 383. Romerne tilstedeværelse i Wales var en militær besættelse, bortset fra i de sydlige kystområder i [[Sydwales]], øst for [[Gowerhalvøen]].<ref name=Jones1>{{Harvcolnb|Jones|1990|pp=151}}, ''An Atlas of Roman Britain'', The Development of the Provinces.</ref> Den eneste by i Wales, der blev grundlagt af romerne, [[Caerwent]], ligger i Sydwales. Både Caerwent og [[Carmarthen]], der også ligger i det sydlige Wales, blev romerske ''[[civitas|civitates]]''.<ref>{{Harvcolnb|Jones|1990|pp=154}}, ''An Atlas of Roman Britain'', The Development of the Provinces.</ref> Under besættelsen var begge områder, der senere ville forme Wales, en stort set anonym del af [[Romersk Britannien]].
 
I år 47 havde romerne invaderet og erobret alle de sydlige og sydøstlige dele af Britannien, under den første [[romerske guvernør]] af Britannien. En del af den [[romerske erobring af Storbritannien]] var kampagner af hans efterfølger i år 48 for at erobre Wales, og de fortsatte med afbrydelser under guvernørerne, indtil erobringen var fuldendt i år 78. Det er disse kampagner, hvori Wales indgår, som bedst kendes fra den romerske periode, som følge af stammerne [[Silures]] og [[Ordovices]]' energiske, men forgæves forsøg på at forsvare deres hjemland.
 
[[Demetae]] i den sydvestlige del af Wales synes hurtigt at have sluttet fred med romerne, da der hverken spor af væbnet konflikt med romerriget, befæstede forter eller romerske veje. Demetae blev den eneste af de walisiske stammer, der kom ud af det romerske styre med deres hjemstavn og stammenavn intakt.<ref>{{Harvcolnb|Giles|1841|pp=27}}, ''The Works of Gildas'', ''De Excidio'', ch. 31: Gildas, writing c. 540, condemns the "tyrant of the Demetians".</ref>
 
Wales var rig på mineraler, og romerne brugte deres [[Romersk ingeniørkunst|ingeniør]]-[[Romersk teknologi|teknologi]] til at udvinde store mængder [[guld]], [[kobber]] og [[bly]] samt andre metaller som [[zink]] og [[sølv]].<ref name=Jones3>{{Harvcolnb|Jones|1990|pp=179–196}}, ''An Atlas of Roman Britain'', The Economy</ref> Da minerne ikke længere var profitable, blev de forladt. Den økonomiske udvikling i denne periode koncetrerede sig om den sydøstlige del af Storbritannien, og der lå ingen større industrier i Wales.<ref name=Jones3/> Det var primært, fordi Wales ikke havde de nødvendige materialer i en fornuftig kombination, og det skov- og bjergrige område ikke var nemt at industrialisere.
 
Året 383 er et vigtigt i walisisk historie: det huskes i litteraturen og bliver betragtet som det tidspunkt, hvor adskillige middelalderlige kongedynastier blev grundlagt. I dette år fjernede den romerske general [[Magnus Maximus]] soldater og administration fra den vestlige og nordlige del af Storbritannien, og igangsatte et heldigt forsøg på at etablere en imperialistisk magt, og fortsatte med at regere fra [[Gallien]] som kejser.<ref name=Frere1>{{Harvcolnb|Frere|1987|pp=354}}, ''Britannia'', The End of Roman Britain.</ref><ref>{{Harvcolnb|Giles|1841|pp=13}}, ''The Works of Gildas'', [https://books.google.com/books?id=3R1mCE7p44MC&pg=PA13 The History, ch. 14]. Gildas, writing c. 540, says that Maximus left Britain not only with all of its Roman troops, but also with all of its armed bands, governors, and the flower of its youth, never to return.</ref> Efter at have fjernet soldater og administratorer og med planer om at fortsætte med at regere Storbritannien i fremtiden, lod han lokale herskere styre. En walisisk legende fortæller en mytisk historie om, hvorfor han gjorde det.
 
I historien ''Breuddwyd Macsen Wledig'' (''Kejser Maximus' Drøm'') er han kejser af Rom og gifter sig med en vidunderlig, britisk kvinde og fortæller hende, at hun i bryllupsgave må få lige, hvad hun ønsker. Hun beder om, at hendes far får herredømmet over Storbritannien og dermed giver autoriteten fra Rom tilbage til britternebriterne selv. Brylluppet gør det også muligt med britiske arvtagere, hvilket ikke var glemt af de middelalderlige konger. De tidligere walisiske genealogier giver Maximus rollen som stamfader til flere af de kongelige dynasier, heriblandt [[Kongeriget Powys|Powys]] og [[Kongeriget Gwent|Gwent]],<ref>{{Citation|year=1887|editor-last=Phillimore|editor-first=Egerton|contribution=Pedigrees from Jesus College MS. 20|contribution-url=https://books.google.com/books?id=HlUrAAAAIAAJ&pg=PA83
|title=Y Cymmrodor|volume=VIII|publisher=Honourable Society of Cymmrodorion|publication-date=1887
|publication-place=|pages=83–92|url=}}</ref><ref>{{Citation|last=Phillimore|first=Egerton|year=1888|editor-last=Phillimore|editor-first=Egerton|contribution=The Annales Cambriae and Old Welsh Genealogies, from Harleian MS. 3859
|contribution-url=https://books.google.com/books?id=aFMrAAAAIAAJ&pg=PA141|title=Y Cymmrodor|volume=IX|publisher=Honourable Society of Cymmrodorion|publication-date=1888|publication-place=|pages=141–183|url=}}</ref> en rolle han også havde for mange herskere i det middelalderlige [[Galloway]] i Skotland, hvor [[Novantae]] lå i romertiden, hvis territorier ligeledes blev gjort uafhængige af Maximus.<ref name=Frere1/> Han bliver opgiver som forfader til en walisisk konge på [[Pillar of Eliseg]], der blev rejst omkring 500 år efter, han forlod Storbritannien, og han bliver regnet blandt de [[Fifteen Tribes of Wales]].<ref name="Rachel Bromwich 2006">Rachel Bromwich, editor and translator. Trioedd Ynys Prydein: The Welsh Triads. Cardiff: [[University of Wales Press]], Third Edition, 2006. 441–444</ref>
 
[[Fil:CaerwentWall.jpg|thumb|right|150px|Romerske mure omkring Caerwent ([[Venta Silurum]]), rejst omkring 350.]]
|last=Meyer |first=Kuno |author-link=Kuno Meyer |year= |date= |editor-last=Evans |editor-first=E. Vincent |contribution=Early Relations Between Gael and Brython |contribution-url=https://books.google.com/books?id=m1kJAAAAIAAJ&pg=RA4-PA55 |title=Transactions of the Honourable Society of Cymmrodorion |volume=I
|series=Session 1895–1896 |publisher=Honourable Society of Cymmrodorion |publication-date=1896 |publication-place=London
|pages=55–86 |url= }}</ref> under omstændigheder, der stadig ikke er fuldt klarlagte, og det virker derfor ikke plausibelt, at disse områder var en fuldt integreret del af de romerske områder.
 
Bortset fra de mange romerske genstande, der er fundet langs sydkysten, og den romerske by og området omkring Caerwent, er de [[arkæologi]]ske levn fra romerne i Wales stort set kun militærets veje og fæstninger.<ref>[https://books.google.com/books?id=NYwNAAAAIAAJ&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false "A History of Wales", by Sir John Edward LLoyd]</ref>