Wales' historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen |
mNo edit summary Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen |
||
Linje 31:
Den romerske erobring af Wales begyndte i år 48 og sluttede i år 73, og romerne regerede over området frem til 383. Romerne tilstedeværelse i Wales var en militær besættelse, bortset fra i de sydlige kystområder i [[Sydwales]], øst for [[Gowerhalvøen]].<ref name=Jones1>{{Harvcolnb|Jones|1990|pp=151}}, ''An Atlas of Roman Britain'', The Development of the Provinces.</ref> Den eneste by i Wales, der blev grundlagt af romerne, [[Caerwent]], ligger i Sydwales. Både Caerwent og [[Carmarthen]], der også ligger i det sydlige Wales, blev romerske ''[[civitas|civitates]]''.<ref>{{Harvcolnb|Jones|1990|pp=154}}, ''An Atlas of Roman Britain'', The Development of the Provinces.</ref> Under besættelsen var begge områder, der senere ville forme Wales, en stort set anonym del af [[Romersk Britannien]].
I år 47 havde romerne invaderet og erobret alle de sydlige og sydøstlige dele af Britannien
[[Demetae]] i den sydvestlige del af Wales synes hurtigt at have sluttet fred med romerne, da der hverken spor af væbnet konflikt med romerriget, befæstede forter eller romerske veje. Demetae blev den eneste af de walisiske stammer, der kom ud af det romerske styre med deres hjemstavn og stammenavn intakt.<ref>{{Harvcolnb|Giles|1841|pp=27}}, ''The Works of Gildas'', ''De Excidio'', ch. 31: Gildas, writing c. 540, condemns the "tyrant of the Demetians".</ref>
Wales var rig på mineraler, og romerne brugte deres [[Romersk ingeniørkunst|ingeniør]]-[[Romersk teknologi|teknologi]] til at udvinde store mængder [[guld]], [[kobber]] og [[bly]] samt andre metaller som [[zink]] og [[sølv]].<ref name=Jones3>{{Harvcolnb|Jones|1990|pp=179–196}}, ''An Atlas of Roman Britain'', The Economy</ref> Da minerne ikke længere var profitable, blev de forladt. Den økonomiske udvikling i denne periode koncetrerede sig om den sydøstlige del af Storbritannien, og der lå ingen større industrier i Wales.<ref name=Jones3/> Det var primært, fordi Wales ikke havde de nødvendige materialer i en fornuftig kombination, og det skov- og bjergrige område ikke var nemt at industrialisere.
Året 383 er et vigtigt i walisisk historie: det huskes i litteraturen og bliver betragtet som det tidspunkt, hvor adskillige middelalderlige kongedynastier blev grundlagt. I dette år fjernede den romerske general [[Magnus Maximus]] soldater og administration fra den vestlige og nordlige del af Storbritannien
I historien ''Breuddwyd Macsen Wledig'' (''Kejser Maximus' Drøm'') er han kejser af Rom og gifter sig med en vidunderlig, britisk kvinde og fortæller hende, at hun i bryllupsgave må få lige, hvad hun ønsker. Hun beder om, at hendes far får herredømmet over Storbritannien og dermed giver autoriteten fra Rom tilbage til
|title=Y Cymmrodor|volume=VIII|publisher=Honourable Society of Cymmrodorion|publication-date=1887
|publication-place=|pages=83–92|url=}}</ref><ref>{{Citation|last=Phillimore|first=Egerton|year=1888|editor-last=Phillimore|editor-first=Egerton|contribution=The Annales Cambriae and Old Welsh Genealogies, from Harleian MS. 3859
|contribution-url=https://books.google.com/books?id=aFMrAAAAIAAJ&pg=PA141|title=Y Cymmrodor|volume=IX|publisher=Honourable Society of Cymmrodorion|publication-date=1888|publication-place=|pages=141–183|url=}}</ref> en rolle han også havde for mange herskere i det middelalderlige [[Galloway]] i Skotland, hvor [[Novantae]] lå i romertiden, hvis territorier ligeledes blev gjort uafhængige af Maximus.<ref name=Frere1/> Han bliver opgiver som forfader til en walisisk konge på [[Pillar of Eliseg]], der blev rejst omkring 500 år efter, han forlod Storbritannien, og han bliver regnet blandt de [[Fifteen Tribes of Wales]].<ref name="Rachel Bromwich 2006">Rachel Bromwich, editor and translator. Trioedd Ynys Prydein: The Welsh Triads. Cardiff: [[University of Wales Press]], Third Edition, 2006. 441–444</ref>
[[Fil:CaerwentWall.jpg|thumb|right|150px|Romerske mure omkring Caerwent ([[Venta Silurum]]), rejst omkring 350.]]
Linje 50:
|last=Meyer |first=Kuno |author-link=Kuno Meyer |year= |date= |editor-last=Evans |editor-first=E. Vincent |contribution=Early Relations Between Gael and Brython |contribution-url=https://books.google.com/books?id=m1kJAAAAIAAJ&pg=RA4-PA55 |title=Transactions of the Honourable Society of Cymmrodorion |volume=I
|series=Session 1895–1896 |publisher=Honourable Society of Cymmrodorion |publication-date=1896 |publication-place=London
|pages=55–86 |url= }}</ref> under omstændigheder, der stadig ikke er fuldt klarlagte, og det virker derfor ikke plausibelt, at disse områder var en fuldt integreret del af de romerske områder.
Bortset fra de mange romerske genstande, der er fundet langs sydkysten, og den romerske by og området omkring Caerwent, er de [[arkæologi]]ske levn fra romerne i Wales stort set kun militærets veje og fæstninger.<ref>[https://books.google.com/books?id=NYwNAAAAIAAJ&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false "A History of Wales", by Sir John Edward LLoyd]</ref>
|