Eskeris: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ændre angivelse af koordinater i infoboks, samt evt. fjernelse af indbyggertal, der skal hentes via metadata *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
lidt til |
||
Linje 22:
}}
'''Eskeris''', '''Eskris''' (dansk) eller '''Esgrus''' (tysk) er en landsby og kommune beliggende i det
Den nuværende kommune blev dannet i 1973 og består af Adsbøl (''Atzbüll''), Boium (''Bojum''), Berrishave (''Birzhaft''), Brunsholm, Ellgaard, Eskeris Skovby (''Esgrusschauby''), en del af Grønholt (''Grünholz''), Havholt (''Haveholz''), Grisgaard (''Griesgaard''), Løgtoft (''Lüchtoft''), Nygaard (fortysket til ''Frauenhof'', ''Fruenhof'')<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, side 205</ref>, Rødbjerg (''Rottberg''), Rørmose (''Röhrmoos''), Skræpperyde<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 353</ref> (på dansk også ''Skræpperi''<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, København 1979, s. 381</ref>, på tysk ''Schrepperie''), Svaneborg<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald und Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, side 382</ref> (''Schwanburg''), Tolslev (''Tollschlag''), Ulvegrav (''Ulegaff'') og Vippetorp (''Wippendorf''
Eskeris er første gang nævnt 1352 (Reg. cap.)<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 240</ref>. Stednavnets forled henføres til gada. ''æski'' i betydning ''bevoksning af [[Ask (træ)|ask]]''. Efterleddet henføres til ''[[røse]]'' og betegner måske en gravhøj<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 375</ref>. Adsbøl er første gang nævnt 1260 (Dipl. dan.), afledt af mandsnavn Atti<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 373</ref>. Navnet Løgtoft er første gang dokumenteret 1460. Løgtoft henføres til plantenavnet [[Løg-slægten|løg]]<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 378</ref><ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 438</ref>.
Kommunevåben viser (som henvisning til bynavnet) et ask-træ samt en sølvfarvet månesegl med stjerne som symbol på Nyherredet.
Jorderne omkring Eskris er lermuldet og frugtbar. Der er små skovpartier. Kirken er viet [[Vor Frue]] og ligger højt tæt mod [[Sterup]]. Den er opført af [[kampesten]] og efter de rundbuede vinduer at dømme ikke senere bygget end i 1200-tallet. Det firekantede tårn er lige som koret opført af mursten. Under tårnet er et begravelseskapel fra 1797 for ejerne af [[Rundtoft]], i en tilbygning fandtes et ligende for ejere fra Brusnholm.. Altermaleriet viser [[Nadver|nadverens]] indstiftelse. Orglet er fra 1824. [[Døbefont|Døbefonten]] er fra 1819. Kirkesproget var i indtil 1864 blandet dansk-tysk, skolesproget var dansk.<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 282</ref>.
== Billeder ==
| |||