Thomas Kuhn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
HrDansk (diskussion | bidrag) David Gormans kommentar om humaniora |
HrDansk (diskussion | bidrag) m →Videnskabens revolutioner: oversættelse af citat |
||
Linje 32:
Under en normalvidenskabelig periode forholder forskerne sig ukritisk til paradigmet og stræber efter at fordybe og forfine materialet indenfor rammen. Kuhn omtaler denne forskning som ”puzzlesolving”, da det på forhånd er givet, hvordan et acceptabelt resultat ser ud. [[Anomali]]er kan normalt bortforklares, men kriser kan optræde, når store samlinger af anomalier eller særligt dybtgående anomalier gør forskerne usikre på paradigmet. Krisen leder til revolution med følgende paradigmeskift som resultat af en kamp mellem tilhængere af det gamle og det nye paradigme. Denne kamp føres ikke som en rationel dialog på neutralt niveau, idet de konkurrerende paradigmer har forskellige kriterier for gyldighed, bevisførelse m.m. Dette fører til et kommunikationsbrud mellem tilhængerne af de to konkurrerende paradigmer. Kuhn sammenligner forskernes accept af det nye paradigme med en religiøs omvendelse og peger på social-psykologiske faktorer som gruppetryk som afgørende for et paradigmeskifte. Han mener også, at de to former af videnskab er nødvendige for udvikling af den videnskabelige kundskab.{{kilde mangler|dato=oktober 2016}}
Flere forskere har dog udfordret relevansen af Kuhns paradigmetanke i humaniora. Den amerikanske [[Litteraturteori|litteraturteoretiker]] David Gorman skriver således, at "[[Naturvidenskab|Naturvidenskaben]] oplever måske nok videnskabelige revolutioner som følge af opdagelser af ting som [[Jupiters måner]] eller [[DNA]], eller som afskaffelsen af forestillinger som [[flogiston-teorien]] eller [[Æter (fysikhistorie)|æter]] eller udvikling af nye teknikker som [[infinitesimalregning]] eller kvantificeringslogik. [[Humaniora]] lader ikke til at fungere på denne måde. I arkivbaserede discipliner som [[historie]] og litteraturvidenskab kan resultaterne ophobe sig, men problemstillingerne og emnerne er eviggyldige."<ref>Gorman, David (2011) "The Future of Literary Study: An Experiment in Guesswork." ''Modern Language Quarterly'' 72:1, s. 18. "The sciences and formal disciplines may undergo revolutions, consequent on discoveries of things like the moons of Jupiter or DNA, the abandonment of concepts like phlogiston or aether, or the development of new techniques like the calculus or quantificational logic. The humanities do not seem to work this way. In archivally based disciplines like history and literature, results may accumulate, but problems and issues remain perennial."
== Inkommensurabilitet ==
| |||