Eksternalitet: Forskelle mellem versioner

* Grundforskning skaber en positiv eksternalitet, da for eksempel beviset for en ny matematisk sætning, kan bruges af alle, og ikke kun ham eller hende der beviste den. (Se dog [[patenter]]).

 

== Velfærdseffekter af eksternaliteter ==

Eksternaliteter spiller også en afgørende rolle i [[velfærdsteori|velfærdsteorien]]. Da købere og sælgere på et markedet ikke tager højde for eksternaliteter, hvilket skævvrider ligevægten, der bliver forskellig fra det egentlige sociale optimum.

 

Nogle [[laissez-faire]] økonomer såsom [[Friedrich Hayes]] og [[Milton Friedman]] referer til eksternaliteter som "naboeffekter" og "spillover effekter". Eksternaliteter behøver dog hverken være lokale alle lokale. Går man uden for den bredt definerede liberale økonomiske tradition, ser bl.a. marxister eksternaliteter snarere som reglen end som undtagelsen. Dette bunder i en analyse af den kapitalistiske produktionsform, hvor foksu er, at produktionen er blevet socialiseret (samfundsomspændende), mens at beslutningstagningen stadig er individuel. Som løsning fremfører marxister tit en [[demokratisk planlagt økonomi]], som en altafgørende del af [[socialisme]]n.

 

== Offentlig internalisering af eksternaliteter ==

 

Ud fra et velfærdssynspunkt er den initiale fordeling af kvoterne også ligegyldigt. Så længe de er omsættelige vil det økonomiske optimum altid nås, da virksomhedernes reservationspris vil afhænge af hvor billigt de kan nedbringe eksternaliteten. Den initiale fordeling af kvoterne vil dog have stor fordelingsmæssig betydning.

 

== Private løsninger - Coarse-teoremet==