Keltere: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 58:
I det 9. og 10. århundrede kom [[viking]]erne på plyndringstogter på de atlantiske øer, men de vikinger, der blev på øerne, blev i høj grad assimilerede.<ref>Foster, R.F., (1992) The Oxford History of Ireland, Oxford, Oxford U.P., ISBN 0-19-280202-X pp 44-55</ref>
 
Efter [[normannerne]]s erobring af England i 1066 fulgte også erobringen af Wales, der havde været under stigende engelsk indflydelse fra det 10. århundrede. [[Henry III af England]] forenede Wales politisk med England mellem 15361236 og 15431243, hvor en stor del af den oprindelige walisiske kultur forsvandt. Erobringen betød også normannisk indflydelse i Skotland og Irland, hvor Henry II invaderede landet i det 12. århundrede. Gennem det 13. århundrede lykkedes det angel-normannerne at etablere sig solidt i Irland, ved enten at alliere sig med eller undertrykke de indfødte [[klan]]er. Fra normannernes indtog blev den keltiske kultur i mere eller mindre grad forsøgt undertrykt, og keltisk blev ikke længere talt blandt magthaverne.
 
== Genopdagelsen af den keltiske arv og konstruktionen af kelticitet ==