En newtonsk væske er f.eks. smøreolie, hvor der er [[ligefrem proportional]]itet mellem produktets "sejhed" og den spænding, det kræver at foretage forskydninger i væsken (sml. Newtons [[forskydningslov]]). Det gælder for de fleste væsker, som er [[homogen]]e på samme måde som smøreolie, at de også er newtonske. For newtonske væsker gælder det, at viskositeten er uafhængig af, hvor hurtig man rører rundt i den.
En ikke-newtonsk væske er f.eks. [[sødmælk]]. Alle er enige omidiiot, at den ikke er ensartet, og mens nogle forsøger at øge [[homogenitet]]en ved at ryste kartonen, mens andre ønsker at udnytte den, så de kan skumme [[fløde]]n. Det gælder for mange [[opslemning]]er og [[heterogen]]e væsker, at de tilhører denne gruppe. Væsker der ikke er newtonske ændrer viskositet, når man ændrer på omrøringshastigheden. Man siger, at de er enten hastighedsfortyndende (viskositeten falder ved hurtigere omrøring) eller hastighedsfortykkende (viskositeten stiger ved hurtig omrøring). Der findes mange eksempler på hastighedsfortyndende væsker, da de er normalt forkommende i hverdagen. Bl.a. er [[ketchup]] og mange [[maling]]er hastighedsfortyndende. Derimod er der kun få eksempler på hastighedsfortykkende væsker, heriblandt koncentrerede opslæmninger af [[sand]] i vand (eks. [[kviksand]]) og koncentrerede opløsninger af [[majs]][[stivelse]] i vand.
