Versionen fra 16. mar. 2020, 06:35 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.757 edits m Robot: Kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. jun. 2020, 21:52 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, typos fixed: f. eks. → f.eks. (5) ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 6: I [[Hanseforbundet\|hansetiden]] stod sproget under en vis påvirkning fra [[nedertysk]]. Da øen var [[Danmark\|dansk]] i årene 1361 til 1645 kom der mange [[Dansk (sprog)\|danske]] [[låneord]] ind i gutamålet. Eksempler er ''någle'' (dansk ''nogle'', svensk ''några''), saktens (dansk ''sagtens'', svensk ''nog visst'') eller ''um en trent'' (dansk ''omtrent'', svensk ''ungefär'')<ref>Bengt Pamp: ''Svenska dialekter''. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, side 76</ref>. Sproget er siden under stærk påvirkning fra [[Svensk (sprog)\|svensk]] og bliver nu til dels anset for at være svensk dialekt. I modsætning til de [[østnordiske sprog]] sprog dansk og svensk adskiller gutamål sig især ved at [[diftong]]erne fra [[Urnordisk (sprog)\|urnordisk]] er bevaret (f. eks. ''stain'' i stedet for ''sten'' i moderne dansk og svensk). Diftongen ''iu'' er blevet til triftong (f. eks. ''hiaul'' for ''hjul'' og ''biauþa'' for ''byde''). Med henysn til [[Bøjningsform\|bøjning]], [[syntaks]] og [[ordforråd]] afviger gutamål ellers kun lidt fra fællesnordiske former. Det skønnes, at cirka 5.000 mennesker taler det genuine gutniske sprog. Der kan skelnes mellem dialekterne på Fårø (Fårømål) og på hovedøen (Laumål). [[UNESCO]] definerer gutnisk som truet sprog<ref>[http://www.unesco.org/new/en/culture/themes/endangered-languages/atlas-of-languages-in-danger/ UNESCO Atlas of the World’s Languages in Danger]</ref>. Der undervises gutnisk på enkelte skoler på Gotland<ref>sml. [http://sverigesradio.se/artikel/7411212 SR P4 Gotland: ''Förskolan lär barnen gutamål'']</ref>. Desuden findes der en beskeden litterær bogproduktion på gutnisk<ref>[http://www.gutamal.org/bojans-bodi/ Gutamålsgillet: ''Bojans Bodi'']</ref><ref>sml. [https://www.svt.se/nyheter/lokalt/ost/de-skrev-en-barnbok-pa-gutamal Sveriges Radio: ''De skrev en barnbok – på Gutamål'']</ref>. I årene 1989 til 2011 sendte Sveriges Radio radioprogrammet ''Gutamål''<ref>[http://sverigesradio.se/sida/avsnitt?programid=2474 Sveriges Radio: ''Gutamål'']</ref>. Linje 49: == Grammatik == Den ubestemte [[Artikel (grammatik)\|artikel]] singularis (ental) er ''änn'' i [[maskulinum]] (''änn skog''), ''ätt'' i [[neutrum]] (''ätt brev'') og (efter regionen) ''i'', ''a'' eller ''ä'' i [[femininum]] (''i/a/ä dauter''). Den bestemte artikel sættes (som på dansk og svensk) efter ordet. Pluralis dannes med ''ar'' (f. eks. ''änn häst'' → ''trei hästar'')<ref>Herbert Gustavson: ''Gutamålet – inledning till studium''. 3. oplag, Visby 1977, side 26.</ref>. {\| class="wikitable" Linje 69: \|} [[Udsagnsord\|Verber]] bøjes som regel kun i [[tempus\|tid]] og i nogle tilfælde [[modus]], dog findes der undtagelser i 2. person singularis (f. eks. ''jau kan'' i 1. person, dog ''däu kanst'' i 2. person). [[Infinitiv\|Infinitte]] verber dannes som regel ved ''-ä'' (f. eks. ''kallä'' og ''ropä'')<ref>Herbert Gustavson: ''Gutamålet – inledning till studium''. 3. oplag, Visby 1977, sider 18, 34</ref> == Eksempler ==

Gutnisk: Forskelle mellem versioner