Versionen fra 31. maj 2020, 19:17 redigér Andershus (diskussion \| bidrag) 1.527 edits →‎Meena stammen fra Rajasthan og Madhya Pradesh ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. jun. 2020, 22:22 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, typos fixed: linien → linjen, Storbritanien → Storbritannien, fx. → fx ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 319: Specificiteten ved indisk miniaturekunst er den poetiske naturalisme og kærligheden til natur, flora og fauna. Hver region har en særlig miniaturestil, fx. i Pahari, Rajasthani, Deccani og Moghol skolerne. I Rajasthan er miniaturerne stærkt inspireret af deres miljø: ørkenen, den ridderlige tradition, de heroiske mænd og de smukke kvinder med farverigt tøj på en dyster og øde baggrund. De ædle rajput-krigere fra Rajasthan grundlagde forskellige kongeriger, som konkurrerede om at få overherredømmet i kunsten. Denne kulturelle chauvinisme genererede en raffineret stil. Kongehusene sponsorerede miniatureskoler og hvert fyrstedømme og næsten hver by udviklede deres særskilte stil. Victoria- og Albert-museet i London samt Frankrigs Nationalbibliotek i Paris har en stor samling af indiske miniaturer. Linje 598: I året med [[Den bengalske hungersnød i 1943\|hungersnød i Bengalen]] blev ''Calcutta Group'' oprettet. Kunstnere, romanforfattere og filmskabere har forsøgt at fremstille hungersnødens rædsel med deres arbejde. Den bengalske maler Zainul Abedin var en af de første der dokumenterede om hungersnød med hans skitser, der skildrede ofrenes kroppe. Med bogen Hungry Bengal (november 1943) viser kunstneren Chittaprosad Bhattacharya de mest morbide detaljer om hungersnød. ~~Storbritanien~~Storbritannien konfiskererer og censurerer bogen. Subho Tagore, nevø af Abanindranath Tagore, var blandt de første indiske kunstnere, der åbent hævdede, at han tilhørte den internationale modernitet. Han gar imod Abanindranaths og Rabindranaths holdning. Kunstneren skal hævde sin individualitet, men uden at forsømme sit sociale engagement. Linje 872: I 1982 åbnede Bharat Bhavan-museet for moderne kunst i Bhopal. Maleren Swaminathan, dets nye direktør, vælger at vise levende kunst, som det praktiseres i stammesamfund. Derfor organiserede han ekspeditioner til staten Madhya Pradesh for at finde stammekunst. Men kunsten fra disse gamle stammer, er næsten forsvundet. Imidlertid opdager ekspeditionen i landsbyen Patangarh et hus, hvis vægge er dækket med tegninger i vidunderlige farver og mønstre. Det er værket af den unge Jangarh Singh Shyam fra Pardhan-~~linien~~linjen. Han inviteres til Bhopal med sin unge kone Nankusia. Han inviterede senere nevøer, niecer og fætre og lærte dem hans kunst. Skolen ''Jangarh Kalam''<ref>Vajpeyi, Udayan & Vivek, 2008, Narrative of a tradition -Gond Painting, Jangarh Kalam. ISBN 81-903764-3-8.</ref> bliver født. Kvaliteten og originaliteten af hans tegninger gjorde hurtigt den unge mand berømt. Han blev efterspurgt i Indien og i udlandet. Han arbejdede på Bharat Mahotsav udstillingen i Japan og i London i 1988, i Paris for udstillingen ''Magiciens de la Terre''<ref>Martin, Jean Hubert, 1989, Magiciens de la Terre, catalogue d’exposition (Musée national d’Art Moderne, Centre Georges Pompidou et Grande Halle), Paris, Éd. du Centre Pompidou</ref> i 1989 (Halle de la Villette), derefter i Holland i 1992 og i Australien i 1993. Jangarh begik selvmord i Japan i 2001 under omstændigheder, der stadig diskuteres.

Malerkunst i Indien: Forskelle mellem versioner