Versionen fra 10. maj 2020, 08:03 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.773 edits m wiki ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jun. 2020, 08:15 redigér fjern redigering 2a02:aa7:4603:2a47:feb4:e04a:cb8a:e03a (diskussion) Tilføjet indhold Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Gå til næste forskel →
Linje 5: I ætiologi plejer man at dele sygdommens årsager i de såkaldte hovedårsager og lejlighedsårsager; for eksempel [[lungetuberkulose]]n skyldes indtrængen af tuberkelbaciller, og uden dem kan sygdommen ikke forekomme; men tuberkelbacillen trænger ind hos mange mennesker, uden at dog tuberkulose opstår. De forhold, legemsbeskaffenhed, forkølelse, ernæringssvækkelse og deslige, der betinger tuberkelbacillernes trivsel, kaldes lejlighedsårsagerne. Ofte er det vanskeligt at sige, om en sygdomsbetingende faktor skal betragtes som hovedårsag eller ej, for eksempel særlige arvelige anlæg på et eller andet område. Man må i ætiologi skelne ~~vel~~, om en lidelse er opstået på grund af visse tilstedeværende foreliggende forhold (propter), eller den kun rent tidsmæssig er knyttet til disse foregående begivenheder (post): og denne adskillelse vises der ofte stor letsindighed i at overse. En ikke-videnskabelig tilføjelse: En væsentlig pointe er også, at det handler om hvordan synet på mennesker er i samtiden. Dette syn har indflydelse på hvordan psykiske diagnoser opfattes. Det er vigtigt at være opmærksom på det historiske aspekt. == Kilde ==

Ætiologi: Forskelle mellem versioner