Bruger:Rsteen/Kladde2: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kladde
m kladde
Linje 78:
| fodnoter =
}}
'''''Eagle''''' var en hjuldamper, bygget i Storbritannien i 1821. Skibet blev i 1824 købt af den danske marine som flådens første dampskib, med henblik på tjeneste for kongehuset. Ombygget til tomastet skonnert i 18521853 og ophugget omkringi 18771897.
 
== Under britisk flag ==
Linje 88:
Da dampskibene kom frem, fulgte landenes flådeledelser med i udviklingen og vurderede, om de dampdrevne fartøjer kunne have sømilitær værdi. Man nåede frem til, at med de store hjul på siderne var hjuldamperne for sårbare som egentlige krigsskibe, hvorimod man anerkendte deres værdi til bugsering af andre skibe og til troppetransport. I Danmark var der modstand mod anskaffelse, fordi beløbet til indkøb ville blive taget fra Søetatens løbende budget, og det var i forvejen anspændt fordi flåden stadig var under genopbygning efter de ødelæggende [[Englandskrigene|Englandskrige]]. Der var imidlertid brug for en lystyacht til kong Frederik 6., og så kunne man jo lige så godt følge kongens ønsker, anskaffe et dampskib og drage sine erfaringer. Der er imidlertid betegnende, at Schultz understreger, at det er kongen ''"som forcerer anskaffelsen af hjuldampskibene"''. Løjtnant Hans Christian Bodenhoff var i England og han blev - efter den kongelige godkendelse af projektet, 19. marts 1824 - anmodet om at finde et passende fartøj. I maj 1824 købte han ''Eagle'' for 4.500 £ og skibet fik nyindrettede kahytter med inspiration fra Georg IIIs yacht ''Royal Sovereign''. Det nye kongeskib blev omdøbt til ''Kiel'' og med Bodenhoff som chef ankom det til København 4. juni 1824.<ref>{{cite book |title= Den danske Marine 1814-1848. Bind I |last= Schultz |first= Johannes Herman (J. H.) |authorlink= |coauthors= |year=1930 |publisher= Vilhelm Trydes Boghandel |location= København |isbn= |page= |pages= 245, 256 (citat) & 263 |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/Schultz-I.pdf |accessdate= 2020-06-21 }}</ref>
 
Frederik 6. gjorde flittigt brug af skibet på sine rejser rundt i kongeriget frem til sin død i 1839. Samme år havde flådeledelsen indstillet, at der blev bygget et nyt dampskib. Den nye konge, [[Christian 8.]] stillede i første omgang sagen i bero, men i marts 1840 godkendte majestæten, at der blev indkøbt to dampskibe, hvoraf det mindste skulle indrettes til brug for kongen. Det fik navnet ''[[Hjuldamperen Ægir|Ægir]]'' og ankom til Danmark i oktober 1841. I november blev ''Kiel'' udlånt til overfarten på [[Storebælt]], fordi postdamperen ''Mercurius'' skulle på værft. Ved tilbageleveringen i marts 1842 blev skibet efterset, og det var så nedslidt, at fabriksmesteren var stemt for, at det skulle kasseres. Flådeledelsen ønskede imidlertid at beholde skibet i reserve, så skroget blev repareret og der blev konstrueret nye kedler i [[Frederiksværk]].<ref>{{cite book |title= Den danske Marine 1814-1848. Bind I |last= Schultz |first= Johannes Herman (J. H.) |authorlink= |coauthors= |year=1930 |publisher= Vilhelm Trydes Boghandel |location= København |isbn= |page= 264 |pages= |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/Schultz-I.pdf |accessdate= 2020-06-21 }}</ref> Der blev hurtigt brug for reservisten. Christian 8. havde sommerresidens i [[Vyk]] på [[Før]] og havde tidligere oplevet at få sin karet ekspederet i havet af bommen på det sejlskib, der normalt trafikerede øen. I årene 1843-1846 fik han udvirket, at ''Kiel'' stod til rådighed for transporten, og når skibet alligevel var der, kunne det også betjene gæster til den populære lokale badeanstalt - mod betaling til Marinen, naturligvis. I 1847 blev transporten varetaget af det nyindkøbte ''Hebe''.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe intilindtil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1984 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-13-4 |page= |pages= 48-49 & 52 |url= |accessdate=}}</ref> I årene i [[Vadehavet]] havde ''Kiel'' en enkelt afstikker til Øresund - i juni 1844, da det dyre maskineri fra ''[[Prindsesse Wilhelmine (skib, 1821)|Prindsesse Wilhelmine]]'' skulle flyttes over i ''Hertha'' og der således manglede et bugserskib i Øresund - ellers blev ''Kiel'' i området, med vinterkvarter i [[Altona]]. Da ''Hebe'' blev taget i brug, fortsatte Altona som den faste base for ''Kiel'', og skibet blev overdraget til den Glückstadske Havnekommission.<ref>{{cite book |title= Den danske Flaade 1807-1889 |last= Degenkolv |first= Harald |authorlink= |coauthors= |year=1889 |publisher= Lehmann & Stages Forlag |location= København |isbn= |page= 12 |pages= |url= http://www5.kb.dk/e-mat/dod/11342801717E_bw.pdf |accessdate= 2020-06-21 }}</ref><ref>{{cite book |title= Den danske Marine 1814-1848. Bind I |last= Schultz |first= Johannes Herman (J. H.) |authorlink= |coauthors= |year=1930 |publisher= Vilhelm Trydes Boghandel |location= København |isbn= |page= 264 |pages= |url= https://www.marinehist.dk/orlogsbib/Schultz-I.pdf |accessdate= 2020-06-21 }}</ref>
 
== Under tysk flag ==
Da [[Treårskrigen]] brød ud i marts 1848, lå ''Kiel'' således i Glückstadt. Slesvig-Holsten manglede skibe, og ''Kiel'' blev indlemmet i den Slesvig-Holstenske Flåde, der officielt var en del af den nystiftede tyske ''Reichsflotte'' under [[Det tyske Forbund]]. Skibet kom til at indgå i ''Westsee Division''. Her transporterede det tropper og bugserede kanonbåde og var medvirkende til, at de danske styrker på Vadehavsøerne måtte trække sig tilbage til [[Fanø]]. I tysk tjeneste blev ''Kiel'' forsynet med fire 18-pundige kanoner.<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe indtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= |pages=131 & 135 |url= |accessdate=}}</ref><ref>Det er tankevækkende, at hverken Degenkolv i 1889 eller Schultz i 1930 mener, at det kan interessere læserne, at kongeskibet kom i tysk tjeneste. Begge steder er det udlånt til Havnekommissionen i Glückstadt, og kom så senere retur ...</ref>
 
== Tilbage under dansk flag ==
 
Efter afslutningen på krigen blev ''Kiel'' leveret tilbage til Marinen i august 1851. Flåden havde ikke noget at bruge det gamle dampskib til, og ved to auktioner i 1851 og 1852 forsøgte man forgæves at sælge skibet. I stedet fik det fjernet maskineriet og blev i 1853 ombygget til transportskonnert. Marinen solgte ''Kiel'' i april 1865 til købmand J. P. Larsen i Aalborg/Nørresundby. Han omdøbte det til ''Frederik 6's Minde''. Larsens enke giftede sig med proprietær Lars Christian Nielsen, der ejede majoriteten i skibet fra 1885. Fra 1892 var det en del af Nielsens dødsbo. Der må have været gods i de gamle egeplanker, for fartøjet havde fast plads i skibsregisteret, indtil det blev meddelt ophugget og slettet af registeret i februar 1897.<ref>{{cite web |url= http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=6245 |title= Kiel |publisher= Jørgen Marcussen |work= jmarcussen.dk |language=dansk |accessdate=2020-06-21}}</ref><ref>{{cite book |title=Fælles kræfter. Danske dampskibe indtil 1870, bind III |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1986 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |page= 89 |pages= |url= |accessdate=}}</ref>
 
''Prindsesse Wilhelmine'' blev sat til salg i 1833, og der meldte sig hurtigt en køber. I københavnske erhvervskredse havde man set med bekymring på det faktum, at den netop åbnede [[Göta kanal]] tilbød bugserhjælp med dampskibe, mens de skibe, der stod gennem Øresund (og betalte [[Øresundstold]]) ikke fik samme service. Det kunne flytte omsætning til Sverige. Derfor blev det udvirket, at ''Prindsesse Wilhelmine'' blev købt (for 12.000 [[rdl]]) af Øresunds Toldkammers Fattigkasse, der rådede over en del midler. Skibets maskinkraft var faktisk lige i underkanten til bugsertjeneste, og det endte med, at fattigkassen måtte punge ud med betaling for et nyt maskineri i 1838. Samme år udførte dampskibet sin mest berømte bugsering, da det slæbte fregatten ''Rota'' - med [[Bertel Thorvaldsen]] og mange af hans værker ombord - fra Helsingør til en ventende folkemængde i København. I 1844 sluttede ''Prindsesse Wilhelmines'' karriere som dampskib. General-Toldkammeret og Commerce Collegiet i København fik bygget bugserdamperen ''Hertha'', og det dyrt indkøbte maskineri fulgte med over i det nye skib.<ref>{{cite book |title= Lokalt initiativ. Danske dampskibe intil 1870, bind II |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= |pages=15-17 |url= |accessdate=}}</ref><ref>{{cite book |title=Fælles kræfter. Danske dampskibe intil 1870, bind III |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1986 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |page= 88 |pages= |url= |accessdate=}}</ref>
[[Fil:H.C.L. Wyts - Hydra (ship, 1821) - 1861.png|thumb|left|Skibsportræt af ''Hydra'' fra 1861. Der er ikke megen lighed med det oprindelige dampskib.]]
Det forhenværende dampskib blev i november 1844 købt (for 1.220 rdl) af skibsværftsejer Jens Steffen Kaas, København, der i løbet af det følgende år fik det bygget om til en tremastet skonnert (eller bark) med navnet ''Hydra'' og anvendte det i oversøisk fart. ''Hydra'' skiftede ejere både i 1863 og 1869, men i marts 1870 strandede det ved [[Mariager Fjord]] og vraget blev solgt til A. Nielsen i [[Odder (by)|Odder]]. Han fik skibet sat i stand, og i oktober 1870 blev det solgt til svenske ejere. I årene fra 1871 til 1877 var det ejet af L. Cramér i Rone på [[Gotland]], og derefter er dets skæbne ukendt.<ref>{{cite book |title=Fælles kræfter. Danske dampskibe intil 1870, bind III |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1986 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-25-8 |page= 89 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> I svensk tjeneste bar det navnet ''Maria Karolina''.<ref>{{cite web |url= http://www.jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=3394 |title= Hydra |publisher= Jørgen Marcussen |work= jmarcussen.dk |language=dansk |accessdate=2019-08-20}}</ref>
 
== Noter ==
Line 102 ⟶ 100:
 
== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat|KingstonKiel (ship, 1821)}}
 
[Kategori:Skibe fra Danmark]]