Erik Lam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m var |
Det var i slaget ved Tjute Å ikke i slaget ved Glumstrup |
||
Linje 34:
Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under [[slaget ved Fodevig]], og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. [[Saxo]] fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på [[Urnehoved Tingsted|Urnehoved ting]], forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet.
Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved [[Sankt Peders Kloster]] i [[Næstved]] [[eneret]] på [[torvehandel]], ligesom [[munk]]ene ved Sankt Knuds [[kloster]] i [[Odense]] fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i [[1139]] begyndte problemerne at melde sig. [[Harald Kesja]]s eneste overlevende søn, [[Oluf II Haraldsen|Oluf]], meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over [[Skånelandene]], og han fordrev [[ærkebiskop Asser]]s efterfølger, [[ærkebiskop Eskil|Eskil]]. Han hærgede på [[Sjælland]], og Erik tog kampen op, men først i [[1143]] lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i
I [[1146]] fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds [[kloster]] i [[Odense]]. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†[[30. januar]] [[1152]]), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af [[Stade]] og søster til [[ærkebiskop Hartwig]] af [[Hamborg-Bremen]]. De fik ingen børn, men han efterlod sig en [[frille]]søn, [[Magnus Eriksen|Magnus]], der senere blev en af [[Valdemar 1. den Store|Valdemar den Stores]] modstandere. Om hans [[tilnavn]], "Lam", fortæller historieskriveren [[Sven Aggesen]] i [[1180'erne]], at det skyldtes en "''[[honning]]mild blidhed i hans væsen''".<ref>https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-lam-ca-1110-1146/</ref>
| |||