Lykke: Forskelle mellem versioner

Nogle forskere har argumenteret for at lykkefølelsen er [[Adaptive forventninger|adaptiv]], så folk der for eksempel vinder i et lotteri over tid ikke vil være lykkeligere end almindelige folk.<ref>{{Cite journal

Efter årtusindeskiftet har der været kritik af den vestlige kamp for lykken: Den engelske filosof [[Emmy van Deurzen]] vendte sig i 2009 mod den [[Positiv psykologi|positive psykologis]] jagt på lykke, som hun mente var et uopnåeligt ideal<ref>Deurzen 2009</ref>. Ifølge filosoffen [[Anders Dræby Sørensen]] er lykken både blevet et individuelt livsideal og et [[Politik|politisk]] ideal, der er utopisk og paradoksalt nok førtefører til større ulykkelighed og mere [[stress]], [[angst]] og [[Depression (psykisk)|depression]]<ref>Dræby, Anders (2019). Stress, angst og depression – at fremme og kurere de samme lidelser. Bogkapitel i Glasdam og Boelsbjerg (red.). Folkesundhed – bag om intentioner og   strategier. København: Gad, s. 343-353</ref><ref>Sørensen & Thomsen (2005): Det svære liv. Aarhus Universitetsforlag</ref><ref>Sørensen 2010</ref>. Amerikaneren [[Russ Harris]] hævder lignende, at stadig flere havnede i en lykkefælde, hvor deres behov for lykke gør dem utilfredse<ref>Harris 2010</ref>.