Anatta: Forskelle mellem versioner

Ifølge Collins antages det, at "indsigt i belæringerne om anatta er to vigtige punkter i den intellektuelle og åndelige uddannelse af et individ", når vedkommende skrider frem ad [[Den ædle ottefoldige vej|stien]]. Den første del af denne indsigt er at undgå ''sakkayaditthi'' (troen på et uforanderligt selv), det vil sige at konvertere "følelsen af et jeg, der er opnået ved introspektion og det faktum, at der er en fysisk individualitet" til en teoretisk tro på et selv. "En tro på en (virkelig) eksisterende krop" betragtes som en falsk tro og en del af de [[TiLænke Kæder(Buddhisme)|de ti kæder]], der gradvis skal falde bort. Det andet punkt er den psykologiske realisering af anatta eller tab af "stolthed eller indfangelse". Dette, siger Collins, forklares som ''indfangelsen'' ''af asmimana'' eller "jeg er"; (...) Det, der henvises til med "indfangelse", er det faktum, at for den uoplyste mand, vil al erfaring og handling nødvendigvis forekomme fænomenologisk som hændt eller stammende fra et "jeg". Når en buddhist bliver mere oplyst, er det, der hænder for eller stammer fra et "jeg" blive mindre. Den endelige opnåelse af [[Nirvana|oplysning]] er forsvinden af dette automatiske, men illusoriske "jeg". <ref name="stevecollins94">{{Kilde bog|efternavn=Steven Collins|titel=Selfless Persons: Imagery and Thought in Theravada Buddhism|url=https://books.google.com/books?id=8sLMkNn26-gC|år=1990|udgiver=Cambridge University Press|isbn=978-0-521-39726-1|sider=93–94}}</ref>