|
[[Fil:Kristian Zahrtmann - Ambrogio - 1883.png|thumb|Zahrtmanns model Ambrogio, som anbefalede Civita d'Antino til maleren.]]
[[Fil:Antonello da Messina - St Jerome in his study - National Gallery London.jpg|thumb|Antonello da Messina, ''Sankt Hieronymus i sit studerekammer''. Et tidligt eksempel på interiørets inddragelse i et portræt.]]
'''Kunstnerkolonien i Civita d'Antino''' opstod på initiativ af [[Kristian Zahrtmann]] i byen [[Civita d'Antino]] i Italien. Kolonien var aktiv i årene mellem 1883 og 1913, og de deltagende malere var primært danske, men også norske og svenske. Byen og dens omgivelser er flittigt gengivet af de besøgende kunstnere.
Et '''Interiørbillede''' er et kunstværk, hvor motivet er taget fra det indre af en bygning. Billeder af denne type kendes fra [[renæssancen]], og med malere som [[Johannes Vermeer]] blev interiørerne et hyppigt motiv, men typisk med karakter af [[genrebilleder]]. Da [[romantikken]] slog i gennem i Europa blev der fortsat malet interiører som genrebilleder eller som iscenesatte portrætter, men derefter fik stilen sit eget udtryk, i Danmark mest kendt gennem [[Vilhelm Hammershøi|Vilhelm Hammershøis]] værker.
[[Fil:Kristian Zahrtmann - Young women transporting lime. Civiitá d' Antino - Google Art Project.jpg|thumb|Zahrtmanns billede af de kalkbærende unge kvinder blev forsinket på grund af lønforhandlinger.]]
[[Fil:J. VERMEER - El astrónomo (Museo del Louvre, 1688).jpg|thumb|[[Johannes Vermeer]], ''Astronomen'', hvor interiøret også spiller med i portrættet.]]
== StilensZahrtmanns udviklingførste besøg ==
Den første danske kunstner, der har efterladt sig vidnesbyrd om et besøg i Civita d'Antino, er [[Henrik Olrik]], der var i byen i 1877 og malede mindst ét billede fra området.<ref>{{cite web |url= http://www.artnet.com/artists/henrik-benedikt-olrik/civita-dantino-ayTiO4NgJqccJu49v_c8Vw2 |title= Civita d'Antino, 1877 |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= artnet.com |publisher= |accessdate= 2020-06-26 }}{{cite book |last= Bini |first= Antonio |title= ''L'italian dream di Kristian Zahrtmann. La scuola dei pittori scandinavi a Civita D'Antino'' |publisher= Menabò | location=Ortona| year=2009 |page= 55 |language= italiensk |ISBN=IT\ICCU\UDA\0175581 }}</ref>
Forudsætningen for et vellykket interiørbillede var korrekt brug af perspektiv. Nogle af foregangsmændene var italienerne Antonello de Messina (c. 1430-1479) og Vittore Carpaccio (c. 1465-c. 1525). Fra da Messina kendes blandt andet ''Sankt Hieronymus i sit studerekammer'', hvor interiøret bruges til at udbygge portrættet af den hellige mand. Nord for Alperne blev temaet taget op af [[Jan van Eyck]] og [[Albrecht Dürer]] og de kom til at danne skole i Nederlandene i 1600-tallet. De værker, der fremkom havde typisk karakter af genrebilleder, eller også var de strengt nøjagtige og kan nærmest betegnes som arkitekturbilleder. Først med kunstnere som [[Johannes Vermeer]] og [[Pieter de Hooch]] blev der tilført stemninger, som udbyggede stilen og gav den mere selvstændig karakter. Interiørbilledernes popularitet bredte sig efterhånden til det meste af Nordeuropa, med kendte udøvere som [[Jean Siméon Chardin]], [[William Hogarth]], [[Daniel Chodowiecki]] og Georg Friedrich Kersting. Billederne indeholdt typisk [[Allegori|allegoriske]] udsagn, eller de indfangede humoristiske, følelsesladede, ironiske eller moraliserende aspekter af dagligdagen. Værkerne kunne også indeholde referencer til beboernes holdninger og livsanskuelser, med elementer af [[stilleben]], eller de kunne koncentrere sig om at fremhæve rummenes og inventarets smukke udseende. I 1800-tallet kunne man således identificere fire retninger inden for interiørbilleder:
* Interiøret som baggrund for et genrebillede.
* Interiøret som baggrund for et portræt.
* Et interiør gengivet med stor nøjagtighed. Denne stil hed i England [[w:en:Interior portrait]] og i Tyskland [[w:de:Zimmerbilder]].
* Endelig kom så - med [[Romantikken|romantikkens]] gennembrud - det stemningsprægede interiør, hvor personer og genstande kun var staffage i formidlingen af rummet. Og dermed er vi fremme ved det mange idag forstår ved et interiørbillede.<ref>{{cite book |title= Fogtdals Kunstleksikon. Bind 6. ''Interiørmaleri'' | editor-last1= Jørnæs | editor-first1= Bjarne | editor-last2= Hornung | editor-first2= Peter Michael |authorlink= |coauthors= |year= 1990 |publisher= Forlaget Palle Fogtdal A/S |location= Copenhagen |isbn= 87-7248-079-3 |page= 39 |pages= |url= |accessdate=}}</ref><ref>{{cite book |title= ''Das Interieur in der Malerei.'' |last= Schütz |first= Karl |publisher= Hirmer |location= München |year= 2009 |isbn= 978-3-7774-4405-5}}</ref>
Kristian Zahrtmann besøgte Italien for første gang i 1875-78 og igen i 1882-84, hvor turen også omfattede [[Grækenland]].<ref>{{cite web |url= https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1144&wsektion=alle |title= Kristian Zahrtmann |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= kulturarv.dk |publisher= Kunstindeks Danmark |accessdate= 2020-06-26}}</ref> I sommeren 1883 var en gruppe danske kunstnere ([[Joakim Skovgaard]], [[Viggo Pedersen]], [[Theodor Philipsen]], [[Edvard Petersen]] og Kristian Zahrtmann) i [[Sora]], der den gang var en del af regionen [[Abruzzo]].<ref>{{cite web |url= https://www.facebook.com/SkovgaardMuseet/posts/sora-i-1880-erne-rejste-en-gruppe-danske-og-norske-kunstnere-til-den-italienske-/10153738234538033/ |title= Skovgaard Museet |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= facebook.com |publisher= |accessdate= 2020-06-26}}</ref> Zahrtmann trivedes ikke helt i byen, og han huskede, at hans model Ambrogio havde anbefalet sin hjemby Civita d'Antino, der lå længere inde (og højere oppe) i Liri-dalen. Zahrtmann og Skovgaard besøgte byen, og Zahrtmann besluttede at blive der sommeren over. I slutningen af juni skrev han til Joakim Skovgaard, at han var i gang med at male de kalkbærende piger. Zahrtmann brokkede sig over, at pigerne havde hørt, at modellerne Ambrogio og Luigi i Rom fik fem lire om dagen, og han kunne kun tilbyde dem én lire for en halv dags arbejde. Og så blev de bare væk, så hans arbejde med at lægge farver på paletten var spildt.<ref>{{cite web |url= https://danmarksbreve.kb.dk/catalog/%2Fletter_books%2F002223277%2F002223277_000-L0022232770000135#kbOSD-0=page:1 |title= Brev til Joakim Skovgaard |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= danmarksbreve.kb.dk |publisher= |accessdate= 2020-06-26}}</ref> Vi ved ikke, hvordan man nåede frem til et kompromis, men der kom et glimrende maleri ud af det.
== Interiørbilleder i Danmark ==
[[Fil:Civita dantino kroyer frokost.jpg|thumb|[[P. S. Krøyer|Krøyers]] maleri af en frokost i Civita d'Antino i 1890.]]
[[Wilhelm Bendz]] nævnes ofte som som pioner for det romantiske interiørbillede i Danmark. Hos Bendz spillede interiøret med, først i 1820erne i portrætter, og senere især i et maleri som ''En vognport. Partenkirchen.'' [[Kasper Monrad]] skriver om det:
== Kunstnerkolonien belyst ==
{{Citat2|citattekst=... i Partenkirchen malede han dette billede af en vognport - og skabte et af den danske guldalders mest atmosfæremættede malerier. En ubrydelig ro hersker i det nøgne rum. Den ensomme skikkelse føjer en menneskelig dimension til motivet, men med den rygvendte figur, der synes hensunken i tanker, får billedet også et meditativt anstrøg.<ref>{{cite book |title= Dansk Guldalder. Hovedværker på Statens Museum for Kunst. |last= Monrad |first= Kasper |authorlink= |coauthors= |year= 1994 |publisher= Statens Museum for Kunst |location= København |isbn= 87-7551-090-1 |page= |pages= 104 |url= |accessdate=}}</ref>}}
De fleste kilder omtaler Civita d'Antino som en kunstnerkoloni, men der er i hvert fald én fortaler for, at den også havde karakter af skole. Maleren og kunstkritikeren [[Walter Schwartz]] så projektet som blot en forlængelse af Kristian Zahrtmanns arbejde som lærer ved [[Kunstnernes Studieskole]]. Den var oprettet i 1880 i protest mod undervisningen på [[Kunstakademiet]], og i 1882 overtog Schwartzs farbror [[Frans Schwartz]] ledelsen, med [[P. S. Krøyer]] og [[Laurits Tuxen]] som lærere. Zahrtmann afløste Schwartz i 1885 og det generede åbenbart nevøen voldsomt, at han ændrede på indholdet, så fransk malerstil måtte vige for klassisk italiensk og græsk. Walter Schwartz skrev om Zahrtmann, at
{{citat| ... han trak sine elever ved håret til Italien i håb om at hindre dem i at blive smittet af "franskneriet", og med det pauvre resultat, at de bagefter skrabede de zahrtmannske farver af paletteten og tog til Paris for at begynde forfra.<ref>{{cite book |last= Schwartz |first= Walter |title= Skagen i nordisk kunst |publisher= | location= | year= 1952 |page= |language= |ISBN= }}</ref>}}
I 1826 blev [[N.L. Høyen]] lærer ved [[Kunstakademiet]], og han opfordrede de studerende til at drage ud og male [[Middelalderen|middelalderens]] og [[Renæssancen|renæssancens]] bygningsværker - og så i øvrigt også male danske landskaber, mennesker og begivenheder fra nordisk historie og mytologi. Constantin Hansen og Jørgen Roed hørte til dem, der fulgte hans opfordring. De malede begge interiøret i [[Skt. Bendts Kirke]] i Ringsted i 1829. Deres værker havde mest karakter af arkitekturmalerier, og [[Hans Edvard Nørregård-Nielsen]] skrev om Roeds udgave:
{{Citat2|citattekst= Roeds lille interiør fra Sct. Bendts kirke afslører en udtalt farvefølsomhed i behandlingen af skyggerne på den hvide væg, og motivet hørte mellem dem, Høyen gerne så de unge kunstnere beskæftigede sig med. <ref>{{cite book |title= Dansk Kunst. Bind I. (3. udgave) |last= Nørregård-Nielsen |first= Hans Edvard |authorlink= |coauthors= |year= 1990 |publisher= Gyldendal |location= København |isbn= 87-00-12604-7 |page= |pages= 189-190 |url= |accessdate=}}</ref>}}
Maleren [[Christen Købke]] hørte også til dem, der fulgte Høyens anvisninger. I 1830 besøgte han Aarhus, hvor han boede hos [[Emmerik Høegh-Guldberg]] og blandt andet malede et interiør fra Aarhus Domkirke. Kasper Monrad skrev om maleriet:
{{Citat2|citattekst= Maleriet er Købkes første modne værk, og det fremstår ikke som et øvelsesstykke, men som et mesterværk.<ref>{{cite book |title= Dansk Guldalder. Hovedværker på Statens Museum for Kunst. |last= Monrad |first= Kasper |authorlink= |coauthors= |year= 1994 |publisher= Statens Museum for Kunst |location= København |isbn= 87-7551-090-1 |page= 140 |pages= |url= |accessdate=}}</ref>}}
Andre kunstnere, som [[Wilhelm Marstrand]], [[Christen Dalsgaard]] og [[Julius Exner]], dyrkede også interiøret, men typisk som baggrund for genremalerier eller portrætter. Det blev de tre venner, [[Vilhelm Hammershøi]], [[Peter Ilsted]] og [[Carl Holsøe]], der kom til at definere det danske interiørmaleri. Hammershøi er stjernen blandt de tre - med sine stemningsfulde, næsten sort/hvide malerier - og der har sågar floreret teorier om, at han faktisk var farveblind.<ref>{{cite book |title= Hammershøi. Værk og liv. |last= Vad |first= Poul |authorlink= |coauthors= |year= |publisher= |location= |isbn= |page= 374 |pages= |url= |accessdate=}}</ref>. Vennen Carl Holsøe og svogeren Peter Ilsted var til sammenligning tilbageskuende og sentimentale i deres stil, men som Mikael Wivel skriver, var de ''mere end bare leveringsdygtige''. <ref>{{cite book |title= Dansk kunst i det 20. århundrede. |last= Wivel |first= Mikael |authorlink= |coauthors= |year= 2008 |publisher= Gyldendal |location= |isbn= 978-8702029857 |page= 62 |pages= |url= |accessdate=}}</ref> Peter Ilsted arbejdede også med grafiske værker. Han var med til at forbedre kvaliteten af 1600-tallets teknik for [[Mezzotinte|mezzotinter]], og kunne på den måde fremstille farvelagt grafik i en god kvalitet, der var til at betale for almindelige mennesker. [[Emil Hannover]] nævner også [[Karl Jensen (maler)|Karl Jensen]] som en kunstner, der forfinede arkitekturmaleriet og dyrkede dets billedlige virkning, uden at gå alt for meget op i lineal, kompas og perspektivering. <ref>{{cite book |title= Scandinavian Art; illustrated |last= Hannover |first= Emil |authorlink= |coauthors= |year= 1922 |publisher= The American-Scandinavian Foundation |location= New York |language= engelsk |isbn= |page= 346 |pages= |url= https://archive.org/details/scandinavianarti00laur/page/346/mode/2up/search/Ilsted |accessdate= 23. marts 2020}}</ref>
Det var imidlertid ikke kun elever, der kom forbi Civita d'Antino, hvor Zahrtmann lejede sig ind hos familien Cerroni ved Porta Flora.<ref>{{cite book |last= Bini |first= Antonio |title= ''L'italian dream di Kristian Zahrtmann. La scuola dei pittori scandinavi a Civita D'Antino'' |publisher= Menabò | location=Ortona| year=2009 |page= 9 |language= italiensk |ISBN=IT\ICCU\UDA\0175581 }}</ref>. For eksempel kom nygifte Marie og Peder Severin Krøyer på besøg i 1890, og Krøyer fik lejlighed til at udføre et af sine syv billeder af kunstnere omkring et bord. Krøyer skrev om Zahrtmann:
{{citat| Det er jo Zahrtmann, der er Sjælen, det er altid ham, der taler, ham, der fortæller, ham der disputerer. Det kan undertiden blive lidt trættende, men man maa sige, at han kan sætte Liv i Kludene, naar vi sidder sammen ved Maaltiderne, saa vi er ganske hede af Kampstrid.<ref>{{cite book |last= Hornung |first= Peter Michael |title= Peder Severin Krøyer |publisher= Forlaget Palle Fogtdal | location= København | year= 2005 |page= 240 |language= |ISBN= 87-7248-551-5 }}</ref>}}
== Galleri ==
{{Gallery
|title=InteriørerMalerier affra danskeCivita kunstnered'Antino
|width= 200
|height = 200
|align= center
|Fil:Wilhelm Bendz - A Coach House. Partenkirchen - KMS4081 - Statens Museum for Kunst.jpg|Wilhelm Bendz - En vognport. Partenkirchen - 1831.
|Fil:Jørgen Roed - Koret i Skt. Bendts Kirke i Ringsted - 1829.jpeg|Jørgen Roed - Koret i Skt. Bendts Kirke i Ringsted - 1829.
|Fil:Parti i Århus Domkirke.jpg|Christen Købke - Parti i Århus Domkirke - 1830.
|Fil:Vilhelm Hammershøi, Sovekammer, 1890, Den Hirschsprungske Samling.jpg|Vilhelm Hammershøi - Sovekammer - 1890.
|Fil:Carl Holsøe, Interiør med ung pige der læser, (1903), KMS1790, Statens Museum for Kunst.jpg|Carl Holsøe - Interiør med ung pige der læser - 1903.
|Fil:Grand Corridor in Frederiksborg Castle 1907 by Karl Georg Jensen.jpg|Karl Jensen - En korridor på Fredensborg - 1907.
|Fil:Peter Ilsted - Der ventes gæster (print) - 1911.png|Peter Ilsted - Der ventes gæster - Mezzotinte - 1911.
}}
| 