Bliksmose: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m
m
Linje 1:
[[Billede:FFH-Gebiet Blixmoor Nordostufer.jpg|thumb|Bliksmose]]
'''Bliksmose''' (dansk) eller '''Blixmoor''' (tysk) er et 12 ha stor [[mose]]område beliggende i et let kuperedekuperet landskab øst for [[Flensborg]] ved landsbyen [[Ves]] i [[Munkbrarup Sogn]]. Området består af en [[højmose]] med variationer af overgangsmose mod vest med delvis åben vandflade. Mosen, der er dannet i et [[Dødishul|dødisområde]] fra sidste [[istid]], er i dag omgivet af [[skov]] til alle sider. Mosen har en stor betydning som levested for flere planter og dyre. I nordvest står [[Dunbirk|dun-birke]] nærmest vandhullet. Der findes plantearter som [[tørvemos]] og [[bukkeblad]]. Mosens opland er på cirka 20 ha. Tæt ved Bliksmose går der et [[vandskel]] mellem Tarbæk i vest og Munkbrarup Å i øst. Frem til 1800-tallet blev der gravet eller skrabet [[tørv]] til brændsel. Bliksmose er sammen med den omgivende [[Vesris]] Skov og Dolsvraa udpeget som [[habitatområde]], og udgør det omtrent 29 ha store [[Natura 2000|Natura 2000-område]] ''FFH-Gebiet Blixmoor''<ref>[http://www.umweltdaten.landsh.de/public/natura/pdf/mplan_inet/1123-392/1123-392Mplan_Text.pdf Miljøministeriet: ''Managementplan für das Fauna-Flora-Habitat-Gebiet DE-1123-392 Blixmoor'']</ref>. I området var eller er der flere moser som Byllemose el. Bøllemose (''Büllemoos'') med Hjortkule i vest, Lundsmose (''Lundmoor'') i nord, Svedenmose (''Schweinemoor'') i nordvest, Præste- el. Præstensmose i nordøst, Tornbjergmose (''Tornbergmoor'') og Neddermose (''Neddermoor'') i vest.
 
Navnet Bliksmose er første gang dokumenteret 1779 i betydning ''åbning i en skov''. Mod vest ved [[Tved (Flensborg)|Tved]] findes tilsvarende en Blikskov. Navnet er afledt af oldnordisk ''blik'' for noget, der blinker eller er lyst i sammenligning med omgivelserne<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, København 1979, s. 99 og 54</ref>. På dansk blev mosen også omtalt som Kongens Mose<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 250</ref>.