Berberabe: Forskelle mellem versioner

'''Berberaben''' (''Macaca sylvanus'') er en haleløs [[makakaber|makakabe]], der findeslever i [[skov]]ene i [[Atlasbjergene]] i [[Algeriet]] og [[Marokko]]. DesudenOgså findes en lille population ipå [[Gibraltar]] lever en lille bestand, men det er usikkert, hvorvidtom de er blevet indført af mennesker hertil. PåBerberaben grundkaldes af denne forekomst omtales berberaben undertiden somogså '''gibraltaraben'''. UdoverUd over [[menneske]]t er det den eneste [[primater|primatart]], der i dag lever vildt i [[Europa]].

[[Fil:Macaca sylvanus feet and hands.JPG|thumb|left|Hænder og fødder på en berberabe.]]

PelsenAbens på denne abeartpels er typisk gulbrun eller grå med en lysere underside. De største eksemplarer bliver op til 75 cm høje og vejer indtil 13 kg. Hunner nårer normalt en størrelse der er mindre end hannerneshannen. Ansigtet er farvet mørkmørkt-lyserødlyserødt, mens halen er reduceret til et [[rudiment]], og forlemmerne er længere end baglemmerne. De største eksemplarer bliver op til 75 centimeter høje og vejer indtil 13 kilo.

Berberaber beborer den eneste makak-art, der lever uden for [[Asien]]. De holder til i skovområderneskovområder med [[fyrreslægten|fyr]], [[eg]] og [[ceder]]træer i de nordafrikanske bjerge og kan findes i op til 2.100 meters højde. DervedDe er det den eneste makak-art der lever udenfor [[Asien]]. Det er et [[dagaktiv|dagaktive]]t dyrog somopholder sig i løbet af dagen både opholder sig i træerne og på jorden. DetDe er et flokdyr somog danner blandede grupper der består af mellem 10 og 30 hanner og hunner. Flokken ledes af en [[matriark]], og hierarkiet bestemmes ud fra slægtskabet til hende. I modsætning til de fleste arter af primater deltager hannerne i yngelplejen, og de tilbringerbruger meget tid medpå at lege og pleje dem;ungerne. dervedPå opbyggesden dermåde opbygges stærke sociale bånd også mellem hannerne og deres afkom.

Berberaber er primært [[planteæder|planteædende]]. og fødenFøden består hovedsageligtisær af blade, rødder og frugt, men de tager indimellem også insekter. I dagtimerne patruljerer flokken deres territorium, der kan strække sig over flere kvadratkilometer. Normalt lever berberaben fredeligt ved siden af andre primatarter, og kan fx dele vandhuller med dem, uden der opstår konflikter. Berberaber bevæger sig energisk rundt på alle fire lemmer, men kan rejse sig på bagbenene;, fx for at undersøge omgivelserne for farer.

Parringssæsonen løber fra november til marts, og efter en drægtighedsperiode på 147 til -192 dage føder hunnen typisk én unge; tvillinger er en sjældenhed. Aberne bliver kønsmodne efter 3 til -4 år og kan blive 20 år gamle eller ældre.

BerberabernesI [[habitat]]Atlasbjergene ier Atlasbjergeneberberabernes erlevesteder truet af især træfældning;, og arten erhar derfor betegnetstatus somaf sårbar på [[World Conservation Union|IUCN]]'s [[Rødliste]]. Lokale bønder betragter også aberne som [[skadedyr]], oghvorfor de jages derfor. DerforDer findes der i dag kun et sted mellem 1.200 og 2.000 eksemplarerberberaber tilbage i naturen, hvor arten tidligere har været vidt udbredt over hele [[Nordafrika]] og måske [[Sydeuropa]].

[[Fil:Gibraltar Barbary Macaque.jpg|thumb|200px|left|Berberabe i Gibraltar.]]

Den eneste vilde bestand af berberaber i Europa findes i Gibraltar, den udgøres af omkring 230 individder,individer. menHer er berberaben i modsætning til den nordafrikanskei bestandNordafrika ikke truet. Dette skyldes primært den intensive vildtpleje, som Gibraltars myndigheder har iværksatudfører.

[[Fil:Barbary macaque and tourists.jpg|right|thumb|150px|Berberaben er en intregeretinteregeret del af Gibraltars turistindustri.]]

Aberne regnes som Gibraltars vigtigste seværdighed, og den mest populære kaldes ''Queen's Gate'' og holder til ved ''The Apes' Den''. Ved at tage op med [[svævebane]]n [[Cable Car Gibraltar]] kommer turisterne her ganske tæt på aberne, der med tiden er blevet vænnet til menneskelig kontakt; dog vilkan de reagere med bid, hvis de generes.<ref>[http://www.gibraltar.gi/tourism/?category=1&item=2 The Barbary Apes Tourist Attraction of Gibraltar]</ref> Den efterhånden ganske intensive interaktion med mennesker førte dog til, at flokkene socialt brød sammen, da dyrene blev afhængige af mennesker. De begyndte at finde føde i byen og ødelagde dermed ofte genstande, køretøjerbiler og tøj i deres jagt på mad. Derfor er det i dag forbudt at fodre aberne i Gibraltar.<ref>[http://www.gibraltarnewsonline.com/2006/08/19/rgp-warn-public-of-penalties-for-feeding-rock-apes/ News on Penalties for Feeding the Barbary Macaques in Gibraltar]</ref>

En populær myte fortæller, at så længe berberaberne findes på Gibraltarklippen, så vil den forblive et [[Storbritannien|britisk]] territorium,. områdetsOmrådets status er genstand for en disputsdisput mellem [[Spanien]]s og [[Storbritannien]]s regeringer. I 1942, da populationbestanden var svundet ind til en håndfuld på syv aber beordrede [[Winston Churchill]] derfor, at deres antal skulle suppleres med nye eksemplareraber hentet i Marokko og Algeriet.<ref>[http://www.gonhs.org/macaques.htm Gibraltar Ornithological and Natural History Socie]</ref>

En anden historie fortæller, at aberne kender en 24&nbsp;kmkilometer lang undersøisk tunnel, der forbinder Gibraltar med [[Afrika]]. Og at de skulle have benyttet den til at nå frem til Gibraltar.

Igennem historien er berberaben i flere tilfælde blevet brugt som substitut for mennesker. Især indenforinden for [[lægevidenskab]]en. Eksempelvis skyldes de fejlagtige antagelser, som den [[antikken|antikke]] og i [[middelalderen]] autoriattiveautoriative [[anatom]] [[Galen]], gjorde om den menneskelige anatomi, at han benyttede berberaber i sine studier, da han ikke havde adgang til lig fra mennesker; da det dengang iifølge [[romersk lov]] var det forbudt at [[dissektion|dissekere]] menneskekroppe.