Altaelven: Forskelle mellem versioner

Udvalget satte gang i et informationsarbejde om konsekvenserne ved en udbygning. [[Folkeaksjonen mot utbygging av Alta-Kautokeinovassdraget]] startede i [[1979]] med passivt modstandsarbejde mod anlægsarbejdet. Modstanden vakte opsigt i hele [[Norge]] og blev efterhånden en landsomfattende organisation. Den første [[civil ulydighed|civile ulydighedsaktion]] skete den [[5. juli]] 1979. Her satte demonstranter sig ned for at stoppe anlægsmaskinerne. AktionerneAktioner med demonstranter, der lænkede sig sammen og lænkede sig til gravemaskinerne, fortsatte til midten af oktober. Folk fra hele Norge mødte op for at deltage. I alt deltog op mod 10.000 demonstranter. Det lokale [[politi]] magtede ikke at hindre demonstranternes aktioner. Regeringen besluttede at sætte Norges hidtil største politiaktion i værk. Op mod 600 politifolk, svarende til cirka 10 % af landets politistyrke, ankom til Alta, hvor de var indkvarteret på et cruiseskib. Også mandskab fra [[civilforsvaret]] deltog. Sagen udviklede sig efterhånden fra at bevare laksen til at blive en sag om [[samer|samiske]] rettigheder. Den [[24. januar]] [[1982]] indså Folkeaktionen, at slaget var tabt og indstillede aktionerne. I slutningen af februar 1982 afsagde [[Norges Højesteret]] dom om, at Stortingets vedtagelsebeslutning var gyldig. Byggeriet gik i gang, og i maj [[1987]] kunne vandkraftværket sættes i drift.