Anna Sophie Seidelin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m trykfejl~~~~
m →‎Liv og karriere: trykfejl~~~~
Linje 33:
I 1940 blev hun gift med [[sognepræst]]en Paul Christian Seidelin (f. 1906), og de boede nu på [[Knebel Præstegård]] på Mols. Her fik de børnene Jørgen Benedict (1941-2017), Sophie Elisabeth (f. 1942), Inger Christiane (f. 1943), Hans Christian (f. 1946), Karen Margrethe (f. 1950) og Ide Marianne (f. 1958).
 
Knebel Præstegård blev i tiden hvor Anna Sophie Seidelin og hendes familie boede der et centrum for kirkeligt og kulturelt liv for lægmand såvel som lærd, og ikke blot for [[Knebel Sogn]] men for hele Danmark. Da Paul Christian Seidelin i 1944 blev alvorligt syg og behøvede meget og dyr medicin, måtte hun selv tage ansvar for hjemmet og præstegården, og altså skaffe ekstra indtjening til familien. Det var på denne måde hendes karriere som fortæller begyndte. I starten var det særligt [[Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij]]s roman Rodion Raskolnikov ([[Forbrydelse og straf]]), der blev genfortalt til litteraturaftenerne, men hendes forrygende fortælleevner blev hurtigt kendt i hele Danmark, og hendes repertoire blev udvidet med klassiske litteraturværker, folkeeventyr og bibeloversættelse. Anne Sophie Seidelin selv kaldte sine optrædener, som kunne værevare op til fire timer og forme sig som rene skuespil, for sine "mundtligheder".
 
I 1974 udgav hun sammen med sin mand en nyoversættelse af [[Det nye Testamente]], og det er nok dette hun er mest kendt for. Som forberedelse til oversættelsesarbejdet lærte hun sig [[oldgræsk]], [[hebraisk]], [[aramæisk]] og [[syrisk]] for at komme på sprogligt niveau med sin mand. Hun udtalte sig således om samarbejdet: ''"Jeg skal sørge for, at det ikke bliver kedeligt, mens min mand skal sørge for, at det ikke bliver vrøvl"''. Bibeloversættelsen fik aldrig status som autoriseret, men blev meget populær og bredt benyttet.