Fyrværkeri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Palnatoke, fjerner ændringer fra 81.0.137.10 (bidrag)
No edit summary
Linje 1:
[[Image:Hanabi in Adachi-ku1.jpg|thumb|300px|Fyrværkeri]]'''Fyrværkeri''' er afbrænding af [[kemi]]ske forbindelser med henblik på at skabe forskellige [[lydeffekt]]er (fx heksehyl, kinesere og kanonslag) eller, [[lyseffekt]]er (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).
 
Fyrværkeri består hovedsageligt af et rør, der er rullet af pap, hvori en kemisk blanding, kaldet en sats (benævnes ofte som "krudt)", er presset ind i.
Til frembringelse af lyseffekter benyttes metaller eller metalsalte som alt efter deres art giver forskellige farver (natrium: gul, kalium: violet, lithium: rød, barium: grøn) eller gnister (magnesium, jern).
 
En lunte (stupin) er sat på fyrværkeriet, for at få en forsinkelse af effekten. En stupin bestod i gamle dage af en bomuldssnor indhyllet i krudt, men denne type var for farligt, da omkringfarende gnister kunne antænde den længere inde, og derved få en mindre forsinkelse. Nu om dage bruger man en sikkerhedslunte, som er krudt, der er indhyldet i et lag nitrocellulose.
 
Til frembringelse af lyseffekter benyttes metaller eller metalsalte som alt efter deres art giver forskellige farver (natrium: gul, kalium: violet, lithium: rød, barium: grøn, kobber: blå) eller gnister (magnesium, aluminium, jern).
 
For at frembringe lydeffekter kan man indkapsle krudtet (som da ved en eksplosionsagtig forbrænding udløser et brag) eller dirigere forbrændingsgasserne gennem en dyse (hvorved forskelige hyle- eller fløjtetoner opnås).
 
 
==Se også==