Naturtone: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pkj61 (diskussion | bidrag) Fjernet skabelonen {{musikstub}} Tag: 2017-kilderedigering |
Pkj61 (diskussion | bidrag) Uddybet afsnittet med intervaller mm. Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 2:
'''Naturtoner''' er de [[tone]]r, man kan frembringe på en [[messingblæser]] uden brug af ventiler eller lignende hjælpemidler. Tonerne fremkommer ved at tvinge luftsøjlen til at svinge dobbelt så hurtig, tre gange så hurtig osv. På et [[jagthorn]] kan der kun spilles naturtoner. Der er stor afstand mellem de dybeste naturtoner, mens de høje ligger tættere og tættere.
Den dybeste tone hedder ''grundtonen'', de højere naturtoner [[overtone]]r eller ''partialtoner''. På
Ud fra '''grundtonen C''', bliver de første naturtoner:
'''C''' (66 Hz), '''c''' (132 Hz), '''g''' (198 Hz), '''c<sup><small>1</small></sup>''' (264 Hz), '''e<sup><small>1</small></sup>''' (330 Hz), '''g<sup><small>1</small></sup>''' (396 Hz), '''b<sup><small>1</small></sup>''' (462 Hz, lidt for lav), '''c<sup><small>2</small></sup>''' (528 Hz), '''d<sup><small>2</small></sup>''' (594 Hz).
Linje 15:
* Intervallet fra 4. til 5. naturtone (fra c<sup><small>1</small></sup> til e<sup><small>1</small></sup>) definerer en [[terts|stor terts]]. Frekvensen multipliceres altså med 5/4.
* Intervallet fra 5. til 6. naturtone (fra e<sup><small>1</small></sup> til g<sup><small>1</small></sup>) definerer en [[terts|lille terts]]. Frekvensen multipliceres altså med 6/5.
* Intervallet fra 6. til 8. naturtone (fra g<sup><small>1</small></sup> til
* Intervallet fra 8. til 9. naturtone (fra c<sup><small>2</small></sup> til d<sup><small>2</small></sup> definerer en (stor) [[sekund]]. Frekvensen multipliceres altså med 9/8.
Ud fra naturtonerækken i den enstregede
* Tonen d<sup><small>1</small></sup> fastlægges som d<sup><small>2</small></sup> fratrukket en oktav (frekvensen divideret med 2).
* Tonen f<sup><small>1</small></sup> fastlægges ved at lægge en kvart til c<sup><small>1</small></sup> (multiplicere med 4/3) eller trække en kvint fra c<sup><small>2</small></sup> (dividere med 3/2 = multiplicere med 2/3).▼
* Tonen a<sup><small>1</small></sup> fastlægges som c<sup><small>2</small></sup> fratrukket en lille terts (dividere med 6/5 = multiplicere med 5/6).▼
* Tonen h<sup><small>1</small></sup> fastlægges som a<sup><small>1</small></sup> tillagt en sekund (multiplicere med 9/8).▼
Dermed
▲Tonen f<sup><small>1</small></sup> fastlægges ved at lægge en kvart til c<sup><small>1</small></sup> (multiplicere med 4/3) eller trække en kvint fra c<sup><small>2</small></sup> (dividere med 3/2 = multiplicere med 2/3).
{{grundskala}}▼
▲Tonen a<sup><small>1</small></sup> fastlægges som c<sup><small>2</small></sup> fratrukket en lille terts (dividere med 6/5 = multiplicere med 5/6).
Ovenstående måde at fastlægge tonerne
Mellem c<sup><small>1</small></sup> og d<sup><small>1</small></sup> er afstanden en (stor) sekund på 9/8 = 1,125. Det samme gælder intervallet mellem f<sup><small>1</small></sup> og g<sup><small>1</small></sup> og intervallet mellem a<sup><small>1</small></sup> og h<sup><small>1</small></sup>. Men intervallet mellem d<sup><small>1</small></sup> og e<sup><small>1</small></sup> og intervallet mellem g<sup><small>1</small></sup> og a<sup><small>1</small></sup> er begge på kun 10/9 = 1,1111, selvom man også kalder dette interval en stor sekund.
▲Tonen h<sup><small>1</small></sup> fastlægges som a<sup><small>1</small></sup> tillagt en sekund (multiplicere med 9/8).
▲Dermed får man grundskalaen med a<sup><small>1</small></sup> som [[kammertonen]]:
▲{{grundskala}}
De to halvtonetrin i skalaen, intervallet mellem e<sup><small>1</small></sup> og f<sup><small>1</small></sup> og intervallet mellem h<sup><small>1</small></sup> og c<sup><small>2</small></sup> er begge på 16/15, hvilket faktisk er afstanden fra 15. til 16. naturtone ([[ledetone]]n). Hvis man multiplicerer med denne brøk to gange, skulle man få et heltonetrin
▲=== Problemer med naturtonerækken ===
▲Ovenstående måde at fastlægge tonerne i den enstregede skala volder det problem, at der ikke er samme afstand mellem alle heltonerne.
En kvint er heller ikke den samme størrelse fra alle tonerne. Fra c, e, f, g og a er den 3/2 = 1,5, men fra d (op til a) er den kun 1,4815. Hvis man springer med intervallet kvint 12 gange efter hinanden, skulle man vende tilbage til grundtonen 7 oktaver højere (dvs. multipliceret med 128), men 1,5<sup>12</sup> = 129,75. Man kan således ikke stemme f.eks. et klaver ved hjælp af naturtonerne. Her bruger man i stedet en såkaldt [[tempereret stemning]], hvor alle halvtonetrin er defineret ved faktoren 2<sup><small>1/12</small></sup> = 1,0595, hvilket giver et heltonetrin med faktor 1,1225. I den tempererede stemning får en kvint så faktoren 1,4983 i stedet for den ''rene'' stemning 1,5.
▲De to halvtonetrin i skalaen, intervallet mellem e<sup><small>1</small></sup> og f<sup><small>1</small></sup> og intervallet mellem h<sup><small>1</small></sup> og c<sup><small>2</small></sup> er begge på 16/15. Hvis man multiplicerer med denne brøk to gange, skulle man få et heltonetrin. Men 16/15 * 16/15 =
I den tempererede stemning fastholder man frekvensen på kammertonen a<sup><small>1</small></sup> på 440 Hz og justerer de andre toner i forhold til den.
{{tempereret skala}}
▲En kvint er heller ikke den samme størrelse fra alle tonerne. Fra c, e, f, g og a er den 3/2 = 1,5, men fra d (op til a) er den kun 1,4815. Hvis man springer med intervallet kvint 12 gange efter hinanden, skulle man vende tilbage til grundtonen 7 oktaver højere (dvs. multipliceret med 128), men 1,5<sup>12</sup> = 129,75. Man kan således ikke stemme f.eks. et klaver ved hjælp af naturtonerne. Her bruger man i stedet en såkaldt [[tempereret stemning]], hvor alle halvtonetrin er defineret ved faktoren 2<sup><small>1/12</small></sup> = 1,0595, hvilket giver et heltonetrin med faktor 1,1225. I den tempererede stemning får en kvint så faktoren 1,4983 i stedet for den ''rene'' stemning 1,5.
[[Kategori:Instrumentrelaterede musikbegreber]]
| |||