Mundbind: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fil:Homemade_plaid_mask_from_British_Columbia.jpg erstatter Fil:HomemadeFacemask.jpg, som er blevet omdøbt af CommonsDelinker med begrundelsen: File renamed: Criterion 2 (meaningless or
engangs-brug
Linje 1:
[[Fil:FFP and Surgical Face masks used during Coronavirus pandemic COVID-19.jpg|thumb|[[Kirurgi]]ske mundbind, masketyper som disse blev blandt andet anvendt under [[Coronaviruspandemien i 2019-2020]].]]
'''Mundbind''' er et [[Værnemidler|værnemiddel]] som beskytter imod [[smitte]] med [[mikroorganisme]]r og forhindremindsker ivideregivelse at videregiveaf smitte.<ref>{{cite web |url=https://www.odense.dk/borger/sundhed-og-sygdom/vidensbank/hygiejnehaandbog/paaklaedning-herunder-uniform-og-egen-beklaedning/vaernemidler-forklaeder-kitler-masker-og-handsker |title=Værnemidler (forklæder, kitler, masker og handsker) |work=[[Odense Kommune]] |date=17. april 2020 |accessdate=30. maj 2020}}</ref> Mundbind kan også bruges som værn mod forurenende [[luftbårne partikler]], for eksempel fra [[maling]], [[støv]] og [[trafik]]. Andre betegnelser kan for eksempel være [[støvmaske]] og [[åndedærtsværn]].
 
== Mundbind under coronavirusepidemien 2020 ==
Linje 6:
Mundbind er alment udbredt værn i asiatiske lande og flere storbyer verden over, men det først var under [[Coronaviruspandemien i 2019-2020|coronaviruspandemien]] i [[2020]], at mundbind blev almindeligt set i gadebilledet i [[Danmark]]. Det blev diskuteret hvilken effekt mundbind har i forbindelse med en virussmitte. De danske sundhedsmyndigheder anbefalede brug af mundbind ved håndtering af smittede i sundhedssektoren, men udenfor sundhedsvæsenet anbefaledes mundbindene ikke. Sundhedsmyndighederne i andre lande har forskellige anbefalinger om brug af mundbind i det offentlige rum under en epidemi. I en artikel i tidsskriftet [[The Lancet|The Lancet Respiratory Medicine]] konkluderede forfatterne, at der nu og her mangler forskning til at afklare, om mundbind kan forhindre smitte uden for sundhedsvæsenet, hvis der vel at mærke er nok mundbind til at dække behovet. Forskere fra fire [[hospital]]er i [[Region Hovedstaden]] startede derfor, med en bevilling på fem millioner kroner fra [[Salling Fondene]], i [[april]] 2020 et videnskabeligt studie, der "afklarer effekten af mundbind en gang for alle".<ref name="studie">{{cite web |url=https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2020/april/forskere-skal-teste-om-mundbind-beskytter-mod-covid-19-i-det-offentlige-rum.aspx |title=Forskere skal teste, om mundbind beskytter mod COVID-19 i det offentlige rum |work=[[Rigshospitalet]] |date=22. april 2020 |accessdate=30. maj 2020}}</ref>
 
De danske forskeres udgangspunkt for studiet er, at mundbind kan mindske smittespredningen. Det bygger de blandt andet på et tidligere [[japan]]sk spørgeskemastudie, som viste, at mundbind reducerede skolebørns risiko for at få [[influenza]] med cirka 15 procent. Den i forbindelse med studiet forkomne [[coronavirus]] antages primært at komme ind via [[mund]]en gennem dråbesmitte, hvorfra den spredes til [[Åndedrætssystem|luftvejene]] og til [[mave-tarm-kanalen]]. Virus kan overføres via fysisk kontakt og via kontaktflader, hvis en person efter berøring fører hånden med virus på op til munden. Et studie blandt lægestuderende har tidligere vist, at de berørte deres ansigt gennemsnitligt 23 gange pr. time, og at de i 44 procent af tilfældene endda berørte deres slimhinder.<ref name="studie" /> Danske eksperter siger at mundbind er til engangs-brug, og bør bortskaffes efter brug.<ref>[https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-kan-mundbind-fryses-genbruges-237354 Spørg Fagfolket: Kan mundbind fryses og genbruges?] [[Ingeniøren]], August 2020</ref>
 
== Historie ==