Europa: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Seba3586, fjerner ændringer fra 5.186.120.242 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m ikke noget særligt men det skulle jo ordnes
Linje 3:
[[Fil:Europe satellite globe.jpg|thumb|[[Satellit]]foto af Europa]]
[[Fil:Europe (orthographic projection).svg|thumb|280px|Europa.]]
'''Europa''' er en [[verdensdel]] som strækker sig fra [[Nordsøen|jeppe er sej]] og [[Atlanterhavet|penishunden]] i vest til [[Uralbjergene]] i øst; og fra [[Middelhavet]] i syd til [[Nordpolen]]. Det udgør den vestlige tredjedel af kontinentet [[Eurasien]]. Siden [[1700-tallet]] er grænsen mellem Europa og [[Asien]] almindeligvis blevet anset for at gå langs Ural; først [[Uralbjergene|bjergkæden]] og derefter [[Uralfloden|floden]]; [[Det Kaspiske Hav]], [[Manytj-lavningen]] nord for [[Kaukasus]], eventuelt Kaukasus-bjergkæden, [[Sortehavet]], [[Bosporus]]strædet, [[Marmarahavet]] og [[Dardanellerne]].
 
Europas samlede fladeareal er 10.506.000 km², det vil sige 6,7 % af landmasserne på [[Jorden]]. Det samlede folketal var på 740 millioner i 2015,{{kilde mangler|dato=maj 2016}} hvilket var 11 % af alle mennesker i verden. Afhængigt af hvordan man opgør det har Europa et varierende antal selvstændige lande, imidlertid har [[Europarådet]] 47 medlemslande, hvoraf [[Rusland]] er det største målt på såvel areal som befolkning, mens [[Vatikanstaten]] i [[Rom]] er den mindste.
Linje 11:
Dette afsnit handler om, hvad ordet ''Europa'' har betydet, og hvilket geografisk område det refererer til, og hvorledes dette har ændret sig de sidste 2500 år.
 
Det [[græsk]]e begreb Europa er sandsynligvis afledt fra græsk ''eurys'' (= "bred") og ''ops'' (= "ansigt"), hvor ‘bred’ er blevet et beskrivende ord for jorden i sig selv i den (rekonstruerede) [[urindoeuropæiske religion]]. Enkelte sprogforskere har derimod antydet, at Europa er baseret på et [[semitiske sprog|semitisk]] ord, nemlig det [[akkadisk]]e ''erēbu''penis i betydningen "solnedgang".<ref>Ernest Klein: ''A comprehensive Etymological dictionary of the English Language'', 1966</ref> Set fra [[Mellemøsten]] går solen ned over Europa, landene i vest. På samme måde antages det, at ordet [[Asien]] kan tænkes at komme fra et semitisk ord som det akkadiske ''asu'', "solopgang".
 
For den græske geograf [[Hekataios]] bestod den kendte verden af to verdensdele: Europa og Asien. Grænsen gik ved det [[Ægæiske Hav]], [[Azovske Hav]] og [[Marmarahavet]] og [[Don|floden Don]]. For historieskriveren [[Herodot]] var Asien identificeret med det store [[Perserriget|Perserrige]], mens Europa var den græske civilisation.
Linje 19:
Ordet spredte sig fra græsk til Europas romanske sprog gennem en berømt [[myte]]. som blev genfortalt i [[senantikken]]. I [[græsk mytologi]] var [[Europa (mytologi)|Europa]] en [[fønikerne|fønikisk]] prinsesse, som blev forført af [[Zeus]] i form af en hvid [[okse]] og ført til øen [[Kreta]], hvor hun fødte [[Minos]], [[Rhadamantys]], og [[Sarpedon]]. For [[Homer]] var Europé ([[græsk]] Ευρωπη) den mytologiske dronning af Kreta, ikke stedet, som hun blev ført til. I lighed med andre græske myter er denne myte næppe ophavet til ordet Europa i sig selv, men skabt i eftertid for at give ordet en spændende forhistorie. Senere blev Europa ensbetydende med fastlandet [[Grækenland]], og omkring 500 f.Kr. omfattede betydningen efterhånden også landene nord for Grækenland.
 
Myten om prinsesse Europa er blevet overbragt af tre af senantikkens historiefortællere: [[Augustin af Hippo|St. Augustin]], [[Isidor af Sevilla|jeppe af Sevilla]] og [[Orosius|john]]. Det er usikkert. hvor de regnede grænsen mellem verdensdelene (''orbis terrarum''). For [[Orosius]] gik grænsen mellem Asien og Europa gennem floden [[Don]] og det [[Azovske Hav]]. Orosius blev kilde for 900-tallets frankiske lærde pik [[Richter af St. Rémy|af St. Rémy]], der fremstillede verden som tre ''orbis plaga'' hvor ''Mare Nostrum'' (Middelhavet) var skellet mellem verdensdelene. Richter regnede flere af folkeslagene, som slog sig ned i Europa i [[Folkevandringstiden]] for at komme fra Asien. [[Langobarder|Lombardernes]] historieskriver [[Paulus Diaconus]]<!--Paul the Deacon på engelsk--> (død 797?) regnede lombarderne for at have flyttet fra øen [[Skandinavien|Scandinavia]] <!--staves med C i originalkilden--> på grund af overbefolkning. Det lader til, at Skandinavien dengang ikke blev regnet for en del af Europa. Dette skyldes vel, at graden af civiliserethed var blevet introduceret som et kriterium for at være en del af "Europa".<ref name=Leyser>Karl J. Leyser: ''Concepts of Europe in the Early and High Middle Ages'' [[Past and Present]], No. 137, The Cultural and Political Construction of Europe. (Nov., 1992), pp. 25-47</ref>
 
I [[senantikken]] og [[middelalderen]] var det mere normalt at skelne mellem "Kristenheden" og hedenske områder, end at bruge betegnelsen Europa. Men indenfor "Kristenheden" begyndte begrebet Europa gradvis at få den betydningen, som det har i dag. Ved at referere til "Europa" i hyldestdigt til frankiske konger viste de både, at de var lærde og belæste i den antikke arv, samtidigt med at referencer til Kongen som "Europas konge" indgød aspirationer om fremtidige erobringer. Omend magten ikke strakte sig langt udover Frankerriget, kunne skjaldene i det mindste smigre kongen med at være berømt i "hele Europa". Ved [[Karl den Store]]s hof blev referencer til Europa-begrebet hyppigere. For eksempel priste [[Catwulf]] Kong Karl i [[775]] for at være blevet udpeget til at blive Europas konge (''Regni Europae''). Karl den Stores hof brugte imidlertid helst begrebet ''Imperium Christianum'', ikke det geografiske begreb Europa som betegnelse for frankernes rige. [[Karolingerne]] opfattede hovedstaden [[Aachen]] som det andet [[Rom]], og deres rige som [[Romerriget]]s genkomst i Europa. Der er blevet overleveret flere kilder hvor Karl omtales som ''rex, pater Europe'' (konge, Europas far).<ref name=Leyser />