Emil Stang den ældre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kjeldjoh (diskussion | bidrag) {{Salmonsen}}, afskrift. |
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Afsked (link ændret til Afskedssalut) med DisamAssist. |
||
Linje 29:
Stang blev [[student]] [[1853]], [[cand. jur.]] [[1858]], [[overretssagfører]] 1859 og autoriseredes 1862 som [[højesteret]]sadvokat. Så længe hans fader var regeringens chef, indtog han en forholdsvis tilbagetrukken stilling. Ved valgene i [[1882]] blev han 1. Repræsentant for årene [[1883]]—[[1885|85]], og fra første stund af, da han optrådte i [[debat]]ten, var han det konservative partis leder i [[Stortinget|tinget]].
Efter [[rigsret]]sdommene i februar og marts [[1884]] påtog han sig at danne det nye [[ministerium]], hvis chef [[Christian Homann Schweigaard|Chr.H. Schweigaard]] blev, da [[Høyre|partiet]] ikke ønskede, at Stang skulde forlade sin plads i tinget. Han genvalgtes [[1886]]—[[1888|88]] og [[1889]]—[[1891|91]] og blev 1889 [[Stortingspræsident]]. Femårsdagen for [[Johan Sverdrup|ministeriet Sverdrups]] overtagelse af regeringen — [[26. juni]] 1889 — fremsatte han forslag til dagsordenen, der havde til følge, at ministeriets medlemmer indgav deres [[Afskedssalut|afsked]]sansøgninger.
Et nyt ministerium med Stang som chef tiltrådte derefter regeringen [[12. juli]] samme år og blev siddende til [[6. marts]] [[1891]], da det dimissionerede på grund af Stortingets dagsorden af [[23. februar]] angående [[diplomati]]ske sagers behandling. Ved [[Johannes Steen|ministeriet Steens]] afgang [[2. maj]] [[1893]] blev han for anden gang [[Norges statsministre|statsminister]]. Ministeriet mødtes straks med et [[mistillidsvotum]], men blev dog siddende for at afvente udfaldet af valget efteråret [[1894]].
| |||