Arvid Horn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Retter flertydige links til Afsked (link ændret til Afskedssalut) med DisamAssist.
Linje 22:
Gennem rigsdagens og det hemmelige udvalgs bestemmende indflydelse på administration og diplomati skøds regeringen i baggrunden. Horn var nu i sin politik fri for russisk indflydelse, og nu indtrådte den roligste og lykkeligste tid under hans administration. Imidlertid sporedes [[1731]] og det følgende år fremtrædende elementer til et modparti, [[Carl Gyllenborg]], [[Anders Johan von Höpken]] med flere, og Horns forhold til kongen, som hidtil havde været godt, blev nu, ikke mindst på grund af personlige forhold, noget køligt.
 
Horns [[Afskedssalut|afsked]]sbegæring [[1731]] førte dog ikke til noget virkeligt resultat; den var nok ej heller så ganske oprigtig ment. [[1734]] stod Horn overfor et yderst vigtigt politisk spørgsmål, nemlig om eventuelt optræden mod Rusland i den [[Polske Arvefølgekrig]]. Horns modparti, [[Hattepartiet|hattene]], ville, påvirket af Frankrig, krig med Rusland, men det lykkedes Horn at modvirke planen. Et forbund med Frankrig [[neutral]]iseredes ved et forbund med [[Danmark]], med hensyntagen til Rusland.
 
Horn blev nu genstand for talrige bitre og uretfærdige beskyldninger for mangel på fædrelandskærlighed med mere. [[1738]] fik endelig Hattepartiet overvægt på rigsdagen og satte først og fremmest alle sine medlemmer ind i det hemmelige Udvalg. Horns forbliven ved magten var nu umulig; flere af hans partifæller i rigsrådet blev genstand for politisk forfølgelse, og han begærede endelig selv sin afsked. Ærbødigheden for ham og taknemmelighed for de tjenester, han havde gjort Sverige, foranledigede, at der ved hans fratræden ydedes ham store hædersbevisninger.