Husby (ved Flensborg): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+ sagn
lidt til
Linje 25:
}}
{{harflertydig|Husby}}
'''Husby''' er en landsby og kommune beliggende få km sydvest for [[Flensborg]] i det nordlige [[TysklandAngel]] underi [[Slesvig-Flensborg|Sydslesvig]]. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds]] i delstatenden [[Tyskland|nordtyske]] delstat [[Slesvig-Holsten]]. ByenKommunen ersamarbejder beliggende sydøstadministrativt forplan med andre kommuner i omegnen i Hyrup kommunefællesskab (Amt Hürup). I kirkelig henseende hører Husby under [[FlensborgHusby Sogn (Sydslesvig)|Husby Sogn]]. Sognet lå i [[AngelHusby Herred]] i([[Flensborg Amt]], [[SydslesvigSønderjylland]].), Togeneda på Flensborg-Kiel-banenområdet standsertilhørte herDanmark.
 
Togene på Flensborg-Kiel-banen standser her.
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Hyrup kommunefælleskab (Amt Hürup). Til kommunen hører også Fulbro (også Fuldbro, ''Voldewraa''), [[Grimmerup]] (''Gremmerup''), Gaasevad (på dansk også Gaasvad<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7.bind, Akademisk forlag 1948, side 193</ref>, ''Gosewatt''), Hodderup, Husbymølle (''Husbymühle''), Husbymark (''Husbyfeld''), Husbyskov (''Husbyholz''), Markerup, Poldam (''Poldamm''), Snorrum, Spang (sml. ''[[spang]]''), Stendels ([[angeldansk]] ''Stænels'', afledt af [[stendysse]]<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 2. bind, Husum 1995, side 289</ref>), Staalidt (tysk ''Staalitt''), [[Søgaard (Sydslesvig)|Søgaard]] (''Seegaard'') og Vasbykro (''Wattschaukrug'')<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 2. bind, Husum 1995, side 346</ref><ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', Kjøbenhavn 1864, 2. bind, side 220 f.</ref>.
 
== Geografi ==
I området omkring Husby findes der flere [[skov]]strækninger såsom [[Husbyris]] (''Husbyris''), betydelige moser og enge, navnlig [[Markerup Mose]] ved [[Kilså]]en, der løber gennem sognets sydlige del fra [[Venerød Sø]]. Landsbyen selv er placeret på højreliggende terræn. Mod sydvest går terrænet over i lavninger omkring Moseåen. Jordene omkring Husby er mest lermuldede, jordene i den vestlige mod [[Hyrup (Sydslesvig)|Hyrup]] grænsede del er mere sandet. Husby ligger dermed på grænsen til det minde frugtbare [[Lusangel]].
 
Husby ligger ved den jyske [[vandskel]]. Landsbyens [[dam]] har via Munkbrarup Å afløb til Østersøen.
 
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Hyrup kommunefælleskab (Amt Hürup). Til kommunen hører også Fulbro (også Fuldbro, ''Voldewraa''), [[Grimmerup]] (''Gremmerup''), Gaasevad (på dansk også Gaasvad<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7.bind, Akademisk forlag 1948, side 193</ref>, ''Gosewatt''), Hodderup, Husbymølle (''Husbymühle''), Husbymark (''Husbyfeld''), Husbyskov (''Husbyholz''), Markerup, Poldam (''Poldamm''), Snorrum, Spang (sml. ''[[spang]]''), Stendels ([[angeldansk]] ''Stænels'', afledt af [[stendysse]]<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 2. bind, Husum 1995, side 289</ref>), Staalidt (tysk ''Staalitt''), [[Søgaard (Sydslesvig)|Søgaard]] (''Seegaard'') og Vasbykro (''Wattschaukrug'')<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 2. bind, Husum 1995, side 346</ref><ref>M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', Kjøbenhavn 1864, 2. bind, side 220 f.</ref>.
 
== Historie ==
Stednavnet er første gang nævnt i 1319 (Dipl. dan.) og stavedes da ''Husebuy''<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, side 354</ref>. Husby var hovedby i [[Husby Sogn (Sydslesvig)|Husby Sogn]] og [[Husby Herred]], da området tilhørte Danmark. [[Husby Kirke (Sydslesvig)|Byens kirke]] er opført henimod år [[1200]] som en traditionel romansk munkestenskirke. Det massive tårn er opført i [[1400-tallet]]. Alteret er fra [[1786]] og prædikestolen fra [[1691]]. I Husby findes en [[Valdemar Sejr|valdemarsege]].
 
Gaasevad blev første gang nævnt i 1758, den var fra 1796 et kådnersted under [[Lundsgård (Sydslesvig)|Lundsgård]] gods<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, side 258</ref>. Fuldbro (''Voldewraa'') var tidligere en avlsgaard under [[Lundsgård (Sydslesvig)|Lundsgård]] gods<ref>J. P. Trap: ''Hertugdømmet Slesvig'', 2. bind, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1975, side 483</ref>.
 
I årene 1886 til 1964 fandtes der et [[mejeri]] i byen. Den stråtækte forhenværende præstegård fra 1826 rummede tidligere byens skole med dansk undervisningssprog indtil 1864.
 
Der er en række [[Folkesagn|folkesagn]] knyttet til Husby og omegn. Det berettedes f. eks, om en [[heks]], som forsvandt ved hjælp af en garnnøgle, inden hun kunne brændes på bålet på Husbymark (''En heks flyver bort''). I en anden fortælling blev kvægpesten til et uhyre ved navn ''Kodøden'', som måtte fordrives<ref>Helge Noe-Ygaard: ''Sydslesvigske Sagn'', København 1958</ref><ref>sml. Ingvor Bondesen: ''Æventyrets dyreverden'', Kjøbenhavn 1887, side 54</ref>.