Stævningsskov: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Martinvl (diskussion | bidrag) Adding image |
Cyf (diskussion | bidrag) oversættelse til dansk |
||
Linje 11:
== Metodik ==
[[Fil:Coppiced sweet chestnut woodland.jpg|thumb|
Stævningsskove er baseret på [[løvtræer]]s evne til at danne nye skud fra stød eller rod, når træet bliver gnavet over af [[bæver]]e, eller bliver hugget ned (stævnes) af mennesker. Denne form for drift giver en meget lysåben [[lavskov]] med en yderst frodig bundvegetation. For at undgå at stævningsskoven udvikler sig til [[højskov]], med en stor skygning, der ødelægger den frodige bundvegetation, skal stævningsskoven stævnes jævnligt (med ca. 15 – 20 års intervaller). Stævningsskove er derfor normalt flere hundrede år gamle, selvom trævæksten umiddelbart ikke ser ret gammel ud.
== Trusler ==
De alvorligste trusler mod stævningsskovene er konvertering til [[nåleskov]], eller plantet løvskov og manglende stævning. Dette sker, fordi Fredskovsforordningen ikke beskytter den enkelte skovtype, men kun dikterer, at hvor fredskov fældes skal et tilsvarende areal nye træer plantes. Men denne nye skov giver helt andre betingelser for planterne i skoven. Den nye skov består oftest udelukkende af [[bøgetræ]]er eller nåletræer i lange lige rækker. Bøgetræer er ekstreme skyggetræer, som ikke lader andre planter vokse under sig, når løvet er sprunget ud. Selv når [[Ægte kastanje|denne]] nye skov er ung, er der på grund af skygning fra træerne absolut ingen bundvegetation. Dette står i skarp kontrast til den gamle stævningsskov, hvor der er masser af bundvegetation og mange forskellige træarter imellem hinanden. Det skyldes både, at stævningsskoven er lysåben og meget gammel, men også at bundforholdene er meget varierede, da skoven ikke er [[Dræning|drænet]] i samme grad som almindelige danske skove. Disse faktorer giver mange forskellige [[niche (økologi)|nicher]], som kan opretholde [[population]]er af mange forskellige planter.
== Planter i stævningsskovene ==
| |||