Diskussion:Fremad (parti): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Madglad (diskussion | bidrag) →Strengt taget forkert med 1/179: Spørgsmål til LinguineFusilli |
|||
Linje 26:
::::::Igen, det er ikke fordi jeg prøver at ødelægge noget ved at ændre på en praksis/norm, jeg prøver sådan set bare at gøre dette så faktuelt korrekt som muligt, hvilket jeg ville mene burde være standarden. | [[Bruger:LinguineFusilli|LinguineFusilli]] ([[Brugerdiskussion:LinguineFusilli|diskussion]]) 9. aug 2020, 21:08 (CEST)
:::::::Jeg er stadig skeptisk, dels fordi der nu bliver fremført postulater, som heller ikke er i overensstemmelse med fakta (hvis Kristendemokraterne havde vundet et kredsmandat i Vestjylland ved det seneste afholdte folketingsvalg, så ville deres folketingsgruppe ikke være kommet til at bestå af ét, men af tre folketingsmedlemmer, da de med et vundet kredsmandat også ville have ret til at være med i fordelingen af tillægsmandater, og det ville med en stemmeandel på 1,7 % give 2 tillægsmandater ud over kredsmandatet), men også fordi vi er nogle, der er så gamle, så vi husker tiden før internettet, og på spørgsmålet om, hvad der er et parti / en partigruppe i Folketinget, der har Folketinget gennem årene haft flere forskellige holdninger til dette spørgsmål. Efter Folketingsvalget i 1984 brød [[Ole Maisted]] med [[Fremskridtspartiet]] og dannede (sammen med nogle meningsfæller) partiet [[De Frie Demokrater]]. Partiet fik aldrig samlet stillere nok til at blive opstillingsberettiget til det efterfølgende folketingsvalg, men de figurerede som en en-mands partigruppe i Folketinget, '''''og''''' ydermer, så fik de på linje med de øvrige partier i Folketinget taletid ved TV-debatterne forud for folkeafstemningen om [[Folkeafstemningen om EF-pakken|EF-pakken]] i 1986 - det virkede måske lidt spøjst, at et "enmandsparti" fik samme taletid som [[Socialdemokratiet]], men sådan var holdningen altså det år. Så jeg er tilbøjelig til '''''ikke''''' at se så meget på, hvordan vinden den blæser og holdningerne de vender og drejer inde i Folketinget, men mere at se på, hvordan medierne forholder sig til og beskriver spørgsmålet, og da et antal medier på forskellig vis altså beskriver ''Fremad'' som et parti i Folketinget, med et enkelt medlem på tinge, så er dette sådan set såvel relevant nok, som det er godt nok for den måde vi prøver at kildevægte vore artikler. [[Bruger:Oleryhlolsson|Ole Ryhl Olsson]] ([[Brugerdiskussion:Oleryhlolsson|diskussion]]) 9. aug 2020, 22:11 (CEST)
{{Spørgsmål}} til [[Bruger:LinguineFusilli|LinguineFusilli]]: Jeg forstår ikke helt hvad det er du forsøger at formulere. Citat fra dit link til ft.dk: [https://www.ft.dk/medlemmer/mf/s/simon-emil-ammitzboell-bille Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Medlem af Folketinget, Uden for folketingsgrupperne Fhv. minister] Står der nogetsteds noget om at han ikke kan anmelde en folketingsgruppe? Fx fordi folketingsgrupper kun kan anmeldes af opstillingsberettigede partier? (Det synes jeg du lægger op til). Mit <u>gæt</u> er at han ikke har anmeldt en folketingsgruppe, fordi det ikke giver mening, når man kun er én person. Hvor står det skrevet, at folketingsgrupper kun kan dannes i tilknytning til opstillingsberettigede partier? Det virker som om du sammenblander hvordan du mener det burde være med hvordan det egentligt er.
Jeg synes i øvrigt ikke rigtigt at du har forholdt dig til grundlovens §56. "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Det er sådan at man rent valgteknisk kan blive valgt for et parti (står ikke i grundloven), men efter valget repræsenterer man kun sig selv. Det står derfor frit for om man vil være medlem af en folketingsgruppe, og hvilken. Det er bl.a. det der ligger i formuleringen.
Folketingsgrupperne er principielt uafhængige af det parti de på valgdatoen blev valgt ind for. Det er kun i forbindelse med valgene, at partierne har nogen betydning.
Du skriver "Alternativet: de har i øjeblikket kun ét medlem ... men siden de blev valgt lovformeligt ved Folketingsvalget" - her antager du igen at der er en eller anden form for lovgiven 1-1-forbindelse med partier til valget, og folketingsgrupperne.
Du skriver: "Så kan han blive valgt som løsgænger, men vil dermed også tjene som løsgænger indtil (hvis) Fremad opnår opstillingsberettigelse eller han melder sig ind i et opstillingsberettiget og/eller allerede repræsenteret parti i Folketinget." Igen, du antager uden kildebelæg, at det er en forudsætning for at der kan dannes en folketingsgruppe at der er tilknyttet et opstillingsberettiget parti. <u>Hvor står det?</u>
Du skriver: "alle andre partihop, jeg kender til, har været til partier, der enten har været opstillingsberettigede eller allerede repræsenteret i Folketinget" - Dannede udbryderne fra forskellige partier først en folketingsgruppe for Ny alliance <u>efter</u> at det dannede parti var blevet opstillingsberettiget? --[[Bruger:Madglad|Madglad]] ([[Brugerdiskussion:Madglad|diskussion]]) 10. aug 2020, 02:10 (CEST)
| |||