Skønhed: Forskelle mellem versioner

'''<big>Skønhed</big>''' er en abstrakt størrelse, som i bred forstand betegner ”den gode fornemmelse”, der griber enden, når mander sanser noget smukt. Skønhed kan være det smukke ''mere'', som f.eks. gør, at en person kan foretrække én farve frem for en anden. Den fornemmelse af skønhed farven fremkalder, er altså ikke en egenskab ved farven selv.

Fordi fornemmelsen for skønhed både er knyttet til den enkelte person og afhængig af situationen, så findes der ingen objektive kriterier for skønhed. Grader af skønhed kan heller ikke måles. Det, den ene person finder smukt over alt andet, kan være fuldkommen ligegyldigt for denen anden person. Dog findes der ofte overordnede tendenser til fælles træk i smag og behag indenfor forskellige kulturer og grupper. Forskellene mellem generationer er et klassisk eksempel.

I den filosofiske disciplin [[æstetik]] arbejder man med skønhed indenfor en videnskabelig ramme. Æstetikken fik lagt sin grundsten da [[Alexander Gottlieb Baumgarten]] udgav tobindsværket ''Aesthetica'' med et bind i hvert af årene [[1750]] og [[1758]]. HerHeri indfører han den grundlæggende skelnen mellem logisk og æstetisk erkendelse. Den logiske erkendelse handler om at opfatte sine omgivelser med sin forstand, mens den æstetiske erkendelse handler om at møde den ”med følelserne forrest”.

Hans pointe er, at de to erkendelsesformer ikke er modstridende. De skal derimod forstås som to forskellige former for rationalitet, som supplerer hinanden. De er så at sige to forskellige veje til det samme mål (objekt). For at kunne erkende noget fuldt ud, må man tage turen til målet ad begge veje. Logik alene er ikke nok, og følelse alene er ikke nok.

<big>'''Historisk'''</big> set har man snakket og diskuteret skønhed siden antikken. I den vestlige tradition har skønhed været nært knyttet til "det sande" og "det gode". Indtil i løbet afI 1700-tallet blev skønhed betragtet som en objektiv, konkret egenskab ved ting. Den ide blev så gradvist afløst af den mere moderne, at fornemmelsen for skønhed har hjemme hos den enkelte person.

Det kan f.eks. umiddelbart iagttages i forbindelse med skiftende idealer for det velproportionerede menneske legeme og hvad dertil hører: kropsudsmykninger, hårmode, tøjmode osv.

Visuelt skønhed beskrives oftest som harmoni i kunst, arkitektur og musik. Den beskrives og forklares mange gange med [[det gyldne snit]] som mange kreative mennesker benytter i deres arbejde.

Som allerede forklaretSkønhed er skønhed en kompleks størrelse, og bliver tillagt mange aspekter. Både som hvordan vi oplever skønhed omkring os ([[arkitektur]], [[kunst]], [[musik]], [[lys]] mm.), og hvordan vi oplever skønhed i medmennesker, og os selv ( [[Modemode]], [[psyke]], væremåde, udseende mm.) Og netop hvordan vi oplever os selv og andre mennesker, kan opdeles i 2to hovedemner.: Indre og ydre skønhed

Ydre skønhed ses oftest som vores udseende og udtrykkes som mode, krops- og ansigts formansigtsform. Det udtrykker og manipulere (i positiv forstand)manipulerer vi med kropsforskønnelse som feks med hud- og hårpleje, skønheds behandlingerskønhedsbehandlinger, tøjvalg, makeup mm.