Individualistisk anarkisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Joe7527 (diskussion | bidrag) Rettet grammatisk fejl og uformelt sprog. Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Joe7527 (diskussion | bidrag) rettet slåfejl Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 11:
Denne form for anarkisme blev efter Max Stirner især praktiseret af de såkaldte "Boston-anarkister", der i slutningen af [[1800-tallet]] var aktive i [[USA]]. Mange af disse anarkister var også meget inspireret af [[Pierre-Joseph Proudhon]]s [[mutualisme (økonomisk teori)|mutualisme]], som kontribuerede meget økonomisk teori til bevægelsen. Mest kendt fra denne gruppe er [[Benjamin Tucker]] som udgav en stor mængde skrifter, der agiterede for denne filosofi<ref>[http://flag.blackened.net/daver/anarchism/tucker/tucker.html Udvalg af Tuckers skrifter i digital form i Anarchist Library]</ref>.
Omkring midten af det 20. århundrede opstod en ny undergren af individualistisk anarkisme, [[anarko-kapitalisme]], som økonomen [[Murray Rothbard]] ofte ses som grundlægger af. Ideologien er resultatet af en sammenblanding af den [[den østrigske skole|den østrigske økonomiske skole]] og individualistisk anarkisme, men er hos øvrige anarkistiske bevægelser ikke anerkendt som sand anarkisme. Hos socialanarkister skyldes det, at kapitalisme i sig selv er set som en autoritær hierarkisk samfundsorden, der ikke er kongruent med den almene anarkismes anti-hierarkiske krav. Mange individualistiske anarkister mener dog, at privat ejerskab af kapital, der er kapitalismens definitive aspekt, kommer fra restriktioner på den frie konkurrence. Hvis alt statsligt intervention i markedet ophørte ville kapitalismen derfor udkonkurrere sig selv. Den fundamentale teoretiske forskel på anarko-kapitalismen og de øvrige individualistiske anarkistiske skoler er værditeori. Anarko-kapitalisterne, der hovedsageligt består af tilhængere af den østrigske skole eller den [[neoklassisk økonomi|
På den modsatte side af spektrummet findes også såkaldte egoistiske kommunister, der går ind for en gensidig og frivillig pagt om kommunisme baseret på hvert medlems overbevisning om, at den slags mangel på styreform er i egen personlig interesse. Denne ideologi er meget niche, men har i de sidste år fået en langsomt voksende popularitet på internetfora og sociale medier, især på grund humoren i sit for mange selvmodsigende navn.
|