|
=== Nazisme og statssocialisme ===
Forholdet mellem nazisme og den statslige socialisme ervar, inden magtovertagelsen i 1933, kompliceret, men efter 1933 mindre kompliceret. Det bærende element i nazismen er dog det, der adskiller de to ideologier. Socialismen er inkluderende, dvs. at i teorien kan alle være med til at opbygge det socialistiske samfund, på tværs af etniske- og religiøse skel. Socialismen arbejdede med en ide om, at alle proletarer på trods af landegrænser skulle holde sammen. Det var klassen og ikke racen, der skulle holde mennesker sammen, og nationen var en kunstig konstruktion, der blot tjente magthaverne og kapitalisternes interesser. Socialismens mål er lighed for mennesket, hvorimod nazismen arbejder for et samfund med et stærkt hierarki. Nazismen er ekskluderende, i nazismen er det på forhånd afgjort, eller determineret, at det udelukkende kan være den rigtige race, de mennesker med det "rene" blod, der kan være en del af det nazistiske samfund. Det var denne modsætning der gjorde Hitler til arg modstander af socialismens internationale karakter. Det skal heller ikke glemmes, at mange af de ledende socialister var, eller havde været, jøder.<br />
Netop nazismens ekstreme nationalisme gjorde de to ideologier til de argeste hovedfjender i [[Weimarrepublikken]]. Kommunismen var modstander af nationalstaten og grænser mellem folk, mens nazismens verdensforståelse simpelt hen byggede på et system af forskellige homogene ("racerene") nationer. Det var ikke tilfældigt, at kommunister og socialister blev de allerførste oppositionsgrupper, der i 1933 blev interneret i KZ-lejre.
På trods af dette, var der især i nazismens første år nogle følere ude mellem de to ideologier. Venstrefløjen i [[NSDAP]] under ledelse af især [[Gregor Strasser]] forsøgte at låne flere socialistiske ideer og overføre dem til partiet. Med [[de lange knives nat]] i 1934 fik den mere højreorienterede Hitler dog endegyldigt effektivt sat denne fløj ud af spillet.
Endvidere blev privatejendomsretten til produktionsmidlerne ikke afskaffet under nazismen i praksis, hvilket ellers er en kerneværdi for socialismen.
Desuden har Nazistatens indblanding i økonomien aldrig haft til hensigt at skabe frihed og lighed. Man vil således aldrig kunne kalde Nazityskland for decideret socialistisk, uanset hvor megen planøkonomi den så havde sat i værk, og socialismen har som mål at skabe lighed, hvilket nazismen bestemt ikke har. Nazismen ønskede heller ikke i sidste ende et statsløst, klasseløst og pengeløst samfund ligesom kommunismen, men derimod en stærk stat, et stærkt hierarki og et samfund med penge. Dette gjorde også nazismen og kommunismen til direkte modsætninger teoretisk set. Kommunismen blev dog også i praksis Hitlers største politiske ærkefjende, hvilket tydeligt ses i forhold til at kommunisterne var de første der kom i koncentrationslejre, og som mere tydeligt ses med den tyske besættelsesmagts krav om at Danmark skulle indføre en [[kommunistloven|kommunistlov]], hvilket også blev praktiseret i 1941. Her blev kommunistisk organisering forbudt så politiet kunne arrestere kommunister på baggrund af dette. I 'Mein Kampf' kapitel 4 skriver Hitler endvidere også at Tysklands fremtid er betinget af marxismens udslettelse. Det er også vigtigt at nævne at socialister historisk set har været imod krig, hvorimod nazismen er en krigsideologi. Hitler skriver også i 'Mein Kampf' kapitel 8 om det tyske arbejderparti (nazistpartiet), at det var nødt til at have et sådan navn for at få masserne med sig.
Kun den statslige socialisme kan siges at have visse ligheder med nazismen, hvorimod [[Anarkisme|libertærsocialismen]] er nazismens diametrale modsætning, hvor muligheden for koordinatorers direkte tilbagetrækning (fraværet af autoritet) i libertærsocialismen er det modsatte af førerprincippet (den ultimative autoritet) i nazismen.
|
