1984 (roman): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Rettede grammatik
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
mNo edit summary
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
Linje 22:
 
Orwell baserede meget af [[Oceanien (1984)|Oceanien]] på Sovjetunionen under Stalin. De [[To Minutters Had (1984)|To Minutters Had]] er f.eks. baseret på stalinismens dæmonisering af dens fjender og rivaler, og beskrivelsen af [[Store Broder (1984)|Store Broders]] udseende minder fysisk om Stalin. [[Partiet (1984)|Partiets]] store fjende, [[Emmanuel Goldstein (1984)|Emmanuel Goldstein]] ligner [[Lev Trotskij]], både udseendemæssigt, og fordi de begge er jøder.<ref>Perry, Matt. [http://www.history.ac.uk/reviews/review/261 Review of "Left Book Club Anthology" (review no. 261)] Ed. Paul Laity. London, Gollancz, 2001, {{ISBN|9780575072213}}; ''Reviews in History'' for the Institute of Historical Review at the University of London School of Advanced Study. Hentet 28. oktober 2015</ref>
 
 
Michael Shelden, der har skrevet Orwells biografi, påpeger flg. påvirkninger: den edwardianske verden i barndommens Henley er model for det "Gyldne Land"; mobningen på [[Det var vel nok en dejlig tid (essay)|St. Cyprian's]] er model for offerets følelser overfor bødlen; Orwells oplevelser i ''Imperial Indian Police'' i [[Burma]] og censuren i [[BBC]] er model for den autoritære magt. Af særlige litterære påvirkninger nævner Shelden [[Arthur Koestler]]s roman ''[[Mørke midt på dagen (roman)|Mørke midt på dagen]]'' (originaltitel ''Darkness at Noon''). Koestler var en af Orwells nære venner og de to noveller har ligheder i såvel plot som personkreds.<ref>{{Cite web|url=https://www.newyorker.com/magazine/2009/12/21/road-warrior|title=Road Warrior|website=The New Yorker|accessdate={{date|2017-09-02}}}}</ref> Også essaysamlingen ''Yogien og kommissæren'' (originaltitel ''The Yogi and the Commissar''), Jack Londons ''Jernhælen'', Aldous Huxleys ''Fagre nye Verden'', russeren [[Jevgenij Zamjatin]]s roman ''Vi'' (som Orwell læste i 1940'erne) og James Burnhams ''The Managerial Revolution'' kan have inspireret Orwell.<ref>{{cite book |last1=Marcus |first1=Laura |last2=Nicholls |first2=Peter |authorlink2=Peter Nicholls (writer) |year=2005 |title=The Cambridge History of Twentieth-Century English Literature |publisher=[[Cambridge University Press]] |isbn=0-521-82077-4 |page=226 |quote=Brave New World [is] traditionally bracketed with Orwell's ''Nineteen Eighty-Four'' as a dystopia&nbsp;...}}</ref>