Bestyrelse: Forskelle mellem versioner

I en lang årrække har der ikke været megen udvikling i, hvordan bestyrelsen agerer og sammensættes. Mange danske [[Små og mellemstore virksomheder|Små- og mellemstore virksomheder]] (SMV'er) har uprofessionelle bestyrelser som består af f.eks familiemedlemmer eller venner, fordi kulturen omkring bestyrelser har været hemmelighedsfuld, uprofessionel og lukket. Dette har medført, at op imod 95% af alle rekrutteringer til de danske bestyrelser i 2019 foregik via netværk<ref>[https://boardpartner.dk/smv-bestyrelsesrapporten2020/ BoardPartner SMV Bestyrelsesrapporten 2020]</ref>. Dette er dog ved at ændre sig i takt med, at [[corporate governance]] og [[Diversitet|diversitetsagendaer]] prioriteres højere blandt [[Virksomhed|virksomheder]] og [[Politiker|politikere]] end tidligere. Hertil er bestyrelsen kommet i fokus efter, at [https://www.cbs.dk/forskning/institutter-centre/institut-regnskab/center-ejerledede-virksomheder Center for Ejerledede Virksomheder] ved [[Copenhagen Business School]] i 2019 offentliggjorde et studie som viste, at virksomheder med en professionel ekstern bestyrelse opnår højere [[omsætning]] og [[produktivitet]] end deres konkurrenter. På bagkant af dette, opstod begrebet "Bestyrelseskultur 2.0" i 2020 og blev første gang brugt af rekrutteringsplatformen [https://nboard.dk/ nBoard], som netop arbejder for at promovere de grundlæggende principper i den nye, åbne kultur. Disse blev defineret som:

 

* Medlemmer skal rekrutteres åbent, via brede rekrutteringskanaler, for at bryde med lukkede netværks-cirkler (governance-princippet)

* Bestyrelserne skal afmystificeres og omtales transparent (transparens-princippet)