Samiske sprog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Snskole (diskussion | bidrag) m Tilføjet link til bøger på sydsamisk |
PHE77 (diskussion | bidrag) m præciserer flertydige link |
||
Linje 27:
== Typologiske særtræk ==
De [[uralske sprog]] er typiske, [[agglutinerende sprog]] med [[suffiks]]ering som dominerende grammatisk proces. De har ikke [[Grammatisk køn|genus]]- eller [[bøjningsklasse]]r, men i stedet [[stammeklasse]]r. Sætninger bliver opbygget over en kerne med et antal [[forholdsord]] ([[postposition]] oftere end [[præposition]], dvs. "søs til" hellere end "til søs", [[verb]]et efter [[
I sammenligning med de beslægtede sprog er de samiske sprog måske dem, som har fjernet sig længst fra den prototypiske uralske model, men de har stadig umiskendelige uralske træk.
Linje 61:
## En anden proces er [[diftongforenkling]], en proces hvor diftongen i første stavelse bliver påvirket af vokalkvaliteten i anden stavelse.
## En karakteristisk proces i [[sydsamisk sprog|sydsamisk]] (som ikke har stadieveksling), er [[omlyd]]. De enkelte omlydsprocesser minder om f.eks. i-omlyd og u-omlyd i germansk, men til forskel fra germansk har sydsamisk 7 forskellige omlydsrækker og 6 forskellige kontekster for hver række.
# De samiske sprog hører sammen med [[østersøfinske sprog|østersøfinsk]] og [[germanske sprog|germansk]] til det nordeuropæiske [[Sprachbund]], som danner komplekse leksikalske nydannelser ved hjælp af [[sammensætning]]er. Ordet for grammatik er på nordsamisk "sproglære", ''giellaoahppa'', sammensat af ''giella'' og ''oahppa''. Forleddet i sammensætninger kan være i nominativ eller i genitiv. Nominativ kan have en speciel [[allegroform]], hvor sidste vokal bliver svækket, som i ''sátni'' + ''girji'' = ''sátnegirji'' "ordbog". I de fleste andre uralske sprog er sammensætninger både [[
* Syntaks
Linje 79:
==== Ur-finsk-samisk og baltisk påvirkning ====
De ældste baltiske jordbrugs-lånord er fælles for både samisk, finsk, mordvinsk og marisk, så et særligt finsk-samisk ursprog kan ikke være opstået før efter de første spor af jordbrug i Volgaområdet og Baltikum, dvs. i begyndelsen af det [[2. årtusinde f.Kr.]]. Der er flere sproglige træk, som forener samiske og østersøfinske sprog, f.eks. [[stadieskift]]ene, runde vokaler i anden stavelse og bortfald af ''v'' foran runde vokaler. Fællestræk i bøjningslæren er bl.a. [[formativ]]erne for [[Tillægsord#Tillægsord i dansk|komparativ]], [[imperativ]], [[konditionalis]], [[potentialis]] og [[infinitiv]].
== Se også ==
| |||