Inuitter: Forskelle mellem versioner

Inuitterne er udbredt i hele det nordamerikanske kystområde fra Alaska i vest over øhavet nord for det canadiske fastland til Grønland i øst. De blev i begyndelsen af det 20 århundrede inddelt i to hovedgrupper, de vestlige og de østlige. De vestlige omfattede folkene omkring [[Mackenzie-floden]]s munding og på [[Alaska]]s kyst fra [[Point Barrow]] til [[Kadiak Island]] og [[Prince William Sound]], samt en lille gruppe på den asiatiske (russiske) side af [[Beringstrædet]], der var kendt under navnene ''yuit'' eller ''namollo''. De østlige inuitter var den største gruppe og blev inddelt i henholdsvis centrale eskimoer i øhavet fra [[Baffin Land]] til [[Victoria Island]], [[Labrador-halvøen|Labrador]]-inuitterne samt grønlænderne, der af geografiske og historiske grunde inddeltes i tre særskilte grupper: vestgrønlænderne, der var kristne og stærkt europæisk påvirkede, østgrønlænderne eller [[Ammassalik]]-inuitterne, samt [[Kap York]]-inuitterne, også kaldet Thule-eskimoer, opkaldt efter Cape York nær [[Savissivik|Havighivik]] (Savissivik) i Nordgrønland.

Desuden findes i hvert fald to befolkninger, der delte den inuitiske levevis, men havde deres eget sprog. Det var de fåtallige [[aleuter]] på øgruppen [[Aleuterne]] og kyst-[[tjuktjerne]] på den sibiriske [[Tjuktjerhalvøen|Tjuktjerhalvø]].