Frédéric Chopins og George Sands forhold: Forskelle mellem versioner

 

== Forholdet indledes ==

[[Fil:PianoOfChopinValldemossaMallorca.JPG||thumb|200px|Chopins klaver. [[Valldemossa]], [[Mallorca]].]]

I begyndelsen brød Chopin sig ikke om Sand.<ref name="Jach423">Jachimecki, Zdzisław. 'Chopin, Fryderyk Franciszek'. I ''[[Polski słownik biograficzny]]''. 3. bind, s. 423.</ref> Til sin ven [[Ferdinand Hiller]] erklærede han: ”Hvor er Sand en frastødende kvinde! Eller er hun overhovedet en kvinde? Jeg tvivler.”<ref>Szulc, Tad. ''Chopin in Paris'', s. 146.</ref> Sand derimod skrev i et åbenhjertigt brev til grev Wojciech Grzymała, som var ven med både hende og Chopin, at hun nærede stærke følelser for Chopin. I brevet overvejede hun at opgive en affære til fordel for Chopin; dog ønskede hun ikke at blande sig i hans kærlighedsliv, såfremt hans forhold til [[Maria Wodzińska]] stadig stod ved magt.<ref>Maurois, André. ''Léila: the Life of George Sand'', s. 317-20.</ref>

 

== Mallorca ==

 

 

 

 

I vinterens løb forværrede det dårlige vejr Chopins helbred og hans kroniske lungesygdom i en sådan grad, at rejseselskabet måtte bryde op og forlade øen, for at han ikke skulle dø. Det elskede klaver udgjorde et problem. Det lykkedes dog George Sand at sælge det til et fransk ægtepar Canut,<ref>Zamoyski, Adam. ''Chopin: Prince of the Romantics'', s. 168 (loc. 2654).</ref> hvis efterkommere den dag i dag driver et Chopin-museum i klosteret, hvor han og Sand boede.

 

== Efter Mallorca ==

 

 

 

{{citat|Chopin sidder ved klaveret, han lægger ikke mærke til, om nogen lytter. Han lægger ud med en slags vanlig improvisation for så at stoppe. ”Bliv ved, bliv ved,” udbryder Delacroix, ”det er ikke slutningen!" "Det er ikke engang en begyndelse. Intet vil komme … kun refleksioner, skygger og former, som ikke kan opfanges. Jeg prøver at finde den rette farve, men jeg kan ikke engang finde formen …” ”Du kan ikke finde det ene uden det andet,” siger Delacroix, ”og begge vil komme samtidig.” ”Hvad nu hvis jeg kun finder måneskin?” ”Så vil du have fundet refleksionen af en refleksion.” Idéen ser ud til at glæde den guddommelige kunstner. Han starter forfra uden at se ud til det, så ubestemmelig er hans skikkelse. Langsomt begynder dæmpede farver at dukke op, beslægtede med de blide toner i vores øren. Pludselig bryder en tone af blåt ud, og natten omgiver os, azurblå og gennemsigtig. Lette skyer antager fantastiske former og fylder himlen. De samles omkring månen, som kaster store skiver af opalfarvet lys på dem og vækker de sovende farver. Vi drømmer om en sommernat, mens vi sidder og venter på nattergalens sang …<ref>Sand, George. ''Impressions et souvenirs'', kapitel 5, s. 86. Citeret i Maurois, André. ''Léila'', s. 338–9.</ref>}}

 

== Enden på forholdet ==

 

Blandt disse venner var mezzosopranen [[Pauline Viardot]]. Sand havde baseret sin roman ''Consuelo'' (1843) på Viardots liv, og de tre havde tilbragt mange stunder sammen i Nohant. Viardot var også dygtig til at spille klaver, og det havde oprindeligt været hendes ønske at gøre karriere som pianist. Hun havde taget klavertimer hos Liszt og [[Anton Reicha]]. Hendes venskab med Chopin byggede på gensidig kunstnerisk respekt og en lighed i temperament.<ref name="Viardot">Harris, Rachel M. [http://etd.lsu.edu/docs/available/etd-04082005-095548/unrestricted/Harris_dis.pdf 'The Music Salon of Pauline Viardot']. Besøgt 25. juni 2012. {{en sprog}}</ref> De havde ofte spillet klaver sammen, og han havde givet hende råd om spilleteknik og hjulpet hende med at skrive en række sange med afsæt i sine mazurkaer. Viardot havde til gengæld lært ham en del om spansk musik.<ref name="Viardot"/>

 

 

== Noter ==