Wedel (adelsslægt): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Historie: stavning |
→Slægten Wedels komme til Danmark: stavning |
||
Linje 78:
Christiane Sophie Sehested var med forældrene i [[England]] i 1661/62 og 1663/64. Ved begge lejligheder rapporterede [[Gesandt|gesandter]] ved det engelske hof, at et muligt formål med besøget var at få datteren gift. Christiane Sophie og hendes moder opholdt sig i umiddelbar forlængelse af det sidste Englandsbesøg i [[Holland|Nederlandene]]. Først i april 1665 træffes de atter i Danmark, hvor de deltog i et bryllup i [[Odense]]. I et indlæg til [[Højesteret]] i forbindelse med en af de mange retssager om gæld, som Wedell måtte igennem, attesterede sognepræsten ved [[Nikolaj Kunsthal|Skt. Nikolaj kirke]] i København, Michael Henriksen Tisdorph, at Wedell og Christiane Sophie Sehested var blevet viet i 1667. Vielsen må antages at være foretaget af Tisdorph selv i bemeldte kirke. Ægteparret nævnes rørste gang sammen den 20. august 1667, da de købte varer hos [[guldsmed]] Jørgen Stilcke i København. Ægteskabet må derfor have fundet sted mellem januar og august 1667. Hannibal Sehested døde 13. september 1666, og der kan ikke konstateres at have været nogen forbindelse mellem Sehested og den unge Wedell indtil da.<ref name=":2" />
Selvom de to brødre [[Wilhelm Frederik Wedell|Wilhelm Friedrich]] og [[Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg|Gustav Wilhelm]] begge begyndte deres karrierer som [[Officer|officerer]], kom i den danske konges tjeneste og erhvervede [[Grevskab|grevskaber]], formede deres videre skæbner sig højst forskelligt. Wilhelm Friedrich Wedell opnåede gennem et fordelagtigt ægteskab råderetten over et betydeligt gods, og han synes herefter helt at have opgivet sin militære karriere og helliget sig driften af det fynske gods. Gustav Wilhelm Wedel fortsatte derimod sin militære og civile karriere, og kom aldrig til at falde til ro som godsejer i Norge. Medvirkende hertil var ægteskabet med Marie von Ehrenreiter, der bragte godset [[Evenburg]] i [[Østfrisland
De to brødre blev som de eneste af slægten Wedel optaget i [[den danske adelsstand]], men også andre medlemmer af slægten vides at have været i Danmark. Omtrent på samme tidspunkt (1681) som de to brødre gjorde deres lykke i landet, meddeler Jacob Bircherod i sine dagbøger, at der i Nyborg blev henrettet en ung adelsmand af slægten Wedel. Derudover træffes jævnligt Wedeler blandt officerskorpsets professionelle medlemmer og ved hoffet, herunder Mathias Leopold von Wedel, der var kommandør for Livgarden til Fods 1701-02.<ref>Thomassen Jesper, Holstein Poul. ''[[Danmarks Adels Aarbog]]''. Dansk Adelsforening, DAA 1997-1999, side 526</ref>
| |||