Antistof (biologi): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) |
Drlectin (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
{{Harflertydig|Antistof}}
{{ibrug|[[Bruger:Drlectin|Drlectin]] ([[Brugerdiskussion:Drlectin|diskussion]]) 9. sep 2020, 11:23 (CEST)}}
[[Fil:Antistof.JPG|thumb|Illustration af hvordan '''antistoffer''' og [[antigen]]er passer sammen.]]
'''Antistof''' eller '''immunglobulin''' er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, for eksempel [[bakterier]] og [[vira (klassifikation)|virus]].
Line 10 ⟶ 11:
Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser: [[Immunoglobulin M]] (IgM)(10%), [[Immunoglobulin G]] (IgG)(75%), [[Immunoglobulin A]] (IgA)(15%), [[Immunoglobulin D]] (IgD)(0,2%) og [[Immunoglobulin E]] (IgE)(0,004%). Antistofferne udgør cirka 20% af [[blodplasma|plasmaets]] proteiner.
[[Plasmacelle]]rne producerer størsteparten af antistofferne.
== Immunglobulinernes struktur ==
== Immunglobulin-superfamilien ==
Immunoglobulin-domænet er en type proteindomæne, der består af en sandwich på to β-ark bygget op af 7-9 antiparallelle β-tråde, der krydser mellem de to β-ark. Typisk består domænet af ca. 125 aminosyrer.
Medlemmer af immunoglobulin-superfamilien udgør i hundredvis af proteiner med forskellige funktioner. Eksempler udover antistoffer, er celleadhæsionsmolekyler, kæmpe muskelproteinet titin og [[receptortyrosinkinase]]r. Immunglobulin-lignende domæner kan være involveret i bindinger imellem proteiner og imellem proteiner og ligander.
== Se også ==
| |||