Antistof (biologi): Forskelle mellem versioner

[[fil:Anticorps.png|thumb|Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner]]

[[Fil:2fab fc.svg|thumb|Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment]]

 

[[Fil:CrossedimmunoelectrophoresisTCBH.jpg|thumb|Krydset immunelektroforese af to mikroliter humant serum, der viser de vigtige proteiner fra immunoglobulinerne t.v. til præalbumin t.h. Analysen er baseret på kaninantistof se f.eks. [[:en:Immunoelectrophoresis|kvantitativ immunelektroforese (eng)]]. Udført omkring 1975 på [[Proteinlaboratoriet]].]]

 

 

Antistoffer er effektive, fordi de er specialiserede til at kunne "genkende" bestemte immunogener eller [[antigen]]er, derfor reagerer de hurtigt og præcist når for eksempel en [[mikroorganisme]] genkendes. Første gang kroppen udsættes for et antigen dannes et antistof mod dette. Bliver [[krop (biologi)|kroppen]] angrebet igen, er antistofferne klar. [[Plasmacelle]]rne producerer størsteparten af antistofferne.

 

Antistofferne kaldes også immunglobuliner, heraf kommer forkortelsen Ig. Antistofferne udgør cirka 20% af [[blodplasma|plasmaets]] proteiner. Antistofferne kan inddeles i fem forskellige klasser:

 

== Immunglobulinernes struktur ==