Margrete 1.: Forskelle mellem versioner

Notarens retsgyldige attester afløste dokumenterne fra [[Lund (Sverige)|Lund]] og [[Ringsted]] og blev grundlaget for Margretes videre hyldningsrejse. 18. september 1387 optrådte hun som "ret arving og fyrste til Danmarks rige" efter at være blevet hyldet som [[Lensmand|lensherre]] for [[hertugdømmet Slesvig]]. Fra hyldningen på det [[Viborg Landsting|jyske landsting]] (Viborg Landsting) er ingen dokumenter bevaret, men 26. oktober blev hun hyldet på [[Fyn]] med en ordlyd, der var overtaget fra notarens attest. Fra Fyn fortsatte Margrete til [[Norge]], hvor hun 2. februar 1388 blev valgt som fuldmægtig frue og husbond med fulde kongelige rettigheder over Norge på livstid. Da Norge i modsætning til Danmark var et [[arvekongedømme]], burde et regentvalg af denne type ikke forekomme. Men også det blev afklaret 14 dage senere, da et nyt brev titulerede Mar- greteMargrete fyrstinde af Norge og forklarede, at arveretten skulle regnes med udgangspunkt i Margrete, og med forbigåelse af mecklenburgerne, der havde forspildt deres arveret ved at føre krig mod Norge.<ref>Heiberg Steffen, Danske Dronninger i tusind år, [[Gyldendal|Gylendals forlag]], side 175</ref>