Operaen på Holmen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Kritik: Tilføjet omtale og reference til Henning Larsens bog om byggeriet, som klart bør indgå. |
|||
Linje 95:
Navnlig har hr. Møllers topstyring af projektet været genstand for debat. Det er kutyme, at der udskrives en arkitektkonkurrence, når den slags bygninger skal opføres. Men i tilfældet med Operaen skulle A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal vælge artkitekten, det var et af kravene for donationen. Desuden havde fondet vidtrækken beføjelser mht. til designet, fordi projektet udsprang af en privat donation. Hr. Møller selv skal have været dybt involveret i processen, men ikke til alles fornøjelse. "''Rederen har stor indsigt i mange ting, blandt andet penge og skibe, men han har formentlig ikke indsigt i at varetage en kunstnerisk helhed. Det har derimod Henning Larsen demonstreret – det endda på verdensplan. Derfor er det med utidig omhu, at rederen har blandet sig i facaden''"<ref>[http://www.b.dk/kultur/da-arkitekten-lod-facaden-falde ''Da arkitekten lod facaden falde'' af Henrik Dannemand bragt i Berlingske Tidende 13/1-2005]</ref> skrives der om ændringen af facaden på den reviderede udgave fra 2002.
Efter indvielsen, tog Henning Larsen det usædvanlige skridt at udgive en kritisk bog om byggeriet og byggeprocessen, "''De skal sige tak! Kulturhistorisk testamente om Operaen''",<ref>Henning Larsen, 2009, ''De skal sige tak! Kulturhistorisk testamente om Operaen'' (Copenhagen: People's Press), pp. 126-28. </ref> hvor han undsiger sit eget værk og kalder det et "mausoleum" for Mærsk Mc-Kinney Møller og "uden sammenligning den mest bygherreinficerede 'worst case' i mine halvtreds år som selvstændig arkitekt – klemt mellem The Phantom of the Opera himself, skibsredere og jurister." I både dansk og international sammenhæng er det uhørt for en arkitekt at stå offentligt frem med personlig kritik som denne mod en bygherre. Men Henning Larsen var dybt krænket over den måde, hvorpå Mærsk Mc-Kinney Møller havde behandlet ham selv og hans bygning. Bogen giver klart udtryk for dette og er et
Mange mente at det store bygningsværk ville skæmme havnen, bl.a. fordi den ikke passe ind i de historiske omgivelser, og da tegningerne blev offentliggjort og byggeriet kom i gang tog protesterne til. Den store "klods" på taget har også været genstand for kritik. Flere lokale byggeplaner måtte vige for projektet og derfor modtog København Kommunens Bygge- og Teknikudvalg 500 protester i oktober 2001.
| |||