Niels Larsen Stevns: Forskelle mellem versioner

'''Niels Larsen Stevns''' ([[9. juli]] [[1864]] i [[Lyderslev Sogn|Gevnø]] ved [[Store Heddinge]] – [[27. september]] [[1941]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[maler]] og [[billedhugger]].

 

Stevns blev født i landsbyen Gevnø, hvor hans far var træskomager og tækkemand. Det var meget beskedne kår, og nøjsomheden fulgte Stevns gennem hele livet, ligesom en inderlig tro på Gud. Allerede som dreng viste Stevns [[talent]] for træskærerarbejde, som han fik mulighed for at udvikle under et længere sygdomsforløb i 12-års-alderen. Her begyndte ideen om at blive kunstner at forme sig i drengens hoved, og som 18-årig tog han et husflidskursus og vandt et sæt snittejern ved en lokal konkurrence.

 

Efter et ophold på [[Vallekilde Højskole]] 1883-84 drog han til København, hvor han gik på teknisk skole hos [[Holger Grønvold]], og uddannede sig som malersvend i et dekorationsmalerfirma for at tjene til dagen og vejen. I 1886 blev han optaget på [[Kunstakademiet]], hvor han gik [[1886]]-[[1887]] og [[1892]]-[[1894]]. Sideløbende gik han på [[Zahrtmanns malerskole]] [[1888]]-[[1897]], og her fik han sit tilnavn "Stevns" efter sin fødeegn. [[Kristian Zahrtmann|Zahrtmann]] instruerede sine elever i at finde deres eget udtryk, og han støttede Stevns ved også at købe et af hans malerier (''Kristus og Peter''). På Zahrtmanns skole gik også [[Poul S. Christiansen]], som blev en nær ven, og [[Johannes Larsen]], [[Fritz Syberg]] og [[Syrak Hansen|Peter Hansen]], som skulle komme til at gå under tilnavnet [[Fynbomalerne]].

 

Det var også på Zahrtmanns skole, at Stevns kom i kontakt med [[Joakim Skovgaard]], og Stevns udskar engle i træ til rammen om Skovgaards ''[[Kristus i de Dødes Rige]]''<ref>[http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/joakim-skovgaard-kristus-i-de-doedes-rige/ Statens Museum for Kunst: Joakim Skovgaard: Kristus i de dødes rige]</ref>. Siden kom han i en form for mesterlære hos Skovgaard, og assisterede ham gennem mange år ved dekorationen af [[Viborg Domkirke]] i [[1895]]-[[1906]] og igen [[1912]]-[[1913]]. Skovgaard havde mange medhjælpere i det monumentale arbejde med at male [[fresker]] i kirken, men Stevns var den mest vedholdende og blev til det sidste. Skovgaard beskrev samarbejdet med Stevns i en artikel i [[Tilskueren]] i 1916, hvor det er tydeligt, at han satte stor pris på den alvorlige og arbejdsomme assistent:

 

Samarbejdet med Skovgaard betød, at Stevns' egen kunstneriske produktion blev nedprioriteret, og det var først efter afslutningen på arbejdet i [[Viborg]], at han for alvor gik i gang som selvstændig kunstner.

 

Stevns var på flere studierejser til Frankrig og Italien, hvor han bl.a. malede landskaber. I 1922 var han i [[Cagnes-sur-Mer]], hvor han arbejdede side om side med [[Axel Salto]], [[Karl Larsen]]{{hvem?|dato=2016}}, [[Svend Johansen (maler)|Svend Johansen]] og [[Vilhelm Lundstrøm]]. Det stærke sydeuropæiske lys fascinerede Stevns. Som inderligt troende [[grundtvigianer]] opfattede han lyset som selve Guds tilstedeværelse i verden. Han malede mange religiøse billeder i sin karakteristiske [[Modernisme|modernistiske stil]], fx værket ''Kristus og Zakæus'' fra [[1913]], der kan opleves på [[Randers Kunstmuseum]] samt altertavlen ''Kristus og Nikodemus'' fra 1918, der blev udført til [[Vrensted Kirke]] ved [[Hjørring]]. Stevns var også på flere rundrejser i Danmark i forbindelse med bestillingsopgaver fra kirker og kulturinstitutioner.

 

Stevns fik også selv store udsmykningsopgaver, som han jo havde erfaring med fra Viborg Domkirke. Han dekorerede bl.a. mindehallen<ref>[http://www.visithcandersen.dk/mindehallen_i_hca_hus.htm H.C. Andersens Hus "Mindehallen"]</ref> ved [[H.C. Andersens Hus]] i [[Odense]] 1931-1932 med freskomotiver fra [[Mit Livs Eventyr]] samt læsesalen på centralbiblioteket i Hjørring, som i dag huser en af Sparekassen Vendsyssels filialer. Blandt Stevns' inspirationskilder kan nævnes [[arkaisk tid|græsk arkaisk kunst]] samt [[van Gogh]] og [[Cézanne]]. Blandt hans oliemalerier findes også et mere abstrakt udtryk, fx ''Have. Regnvejr. Dyreborg'' fra 1933 og ''Pilehegn ved Borup'' fra 1935 ([[Statens Museum for Kunst]]) samt i det sene [[selvportræt]] fra 1941 (Statens Museum for Kunst). Et af hans mest kendte værker er ''Skov ved Bagsværd Sø'' (Statens Museum for Kunst) fra 1941. Han lavede også flere mindesmærker, altertavler, gravmæler og akvareller, og illustrerede desuden H.C. Andersens ''Mit Livs Eventyr'', som udkom i en pragtudgave i 1943.

 

Fra 1905 udstillede Stevns som medlem af [[Den Frie Udstilling]], og i 1933 modtog han [[Thorvaldsen Medaillen]]. På sine udstillinger brugte han blot efternavnet Stevns.

 

== Referencer ==