Wikipedia

John F. Kennedy: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Præsident 1961 - 1963: Tilføjet årstal
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil
afslutter foreløbig afsnit om udenrigspolitik
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 106:
John F. Kennedy blev taget i ed som USA's 35. præsident at den 20. januar 1961. I indsættelsestalen appelerede han til alle borgere om at tage aktivt del i det offentlige liv, blandt andet med dnt måske mest berømte og citerede sætning: "Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for dit land. (Ask not what your country can do for you. Ask what you can do for your country.)" Herefter appellerede kan til alle "frie nationer" om sammen at bekæmpe "tyranni, fattigdom, sult, sygdom og krig".<ref name="JFKlibrary.org Inaugural Address">{{cite web|title=Inaugural Address |url=http://www.jfklibrary.org/Research/Ready-Reference/JFK-Quotations/Inaugural-Address.aspx |date=January 20, 1961 |first=John F. |last=Kennedy |publisher=[[John F. Kennedy Library|John F. Kennedy Presidential Library]] |accessdate=February 22, 2012 |url-status=dead |archiveurl=https://web.archive.org/web/20120111193541/http://www.jfklibrary.org/Research/Ready-Reference/JFK-Quotations/Inaugural-Address.aspx |archivedate=January 11, 2012 }}</ref>
 
====Udenrigspolitik====
Kennedy ønskede at flytte det udenrigspolitiske fokus fra delingen af Europa til den [[tredje verden]], fordi han mente, at befolkningerne i den tredje verden var i fare for at foretrække [[kommunisme]]n. Derfor støttede Kennedy-administrationen regimer, der blev anset for at være allierede i kampen mod kommunismen, ligesom den styrkede militæret og [[CIA]].<ref> Roslyng-Jensen (2003), s. 51</ref>
Kennedy ønskede at flytte det udenrigspolitiske fokus fra delingen af Europa til den [[tredje verden]], fordi han mente, at befolkningerne i den tredje verden var i fare for at foretrække [[kommunisme]]n. Derfor støttede Kennedy-administrationen regimer, der blev anset for at være allierede i kampen mod kommunismen, ligesom den styrkede militæret og [[CIA]].<ref> Roslyng-Jensen (2003), s. 51</ref> Han oprettede derfor i marts 1961 et "fredskorps" (:en:''Peace Corps''), et af regeringen formelt uafhængigt organ, som skulle yde økonomisk og social bistand. De friville deltagere skulle være amerikanske statsborgere og havde typisk en afgangseksamen fra et ''college''. <ref>{{cite web |title=Do I need a college degree to serve in the Peace Corps? |url=https://www.peacecorps.gov/stories/do-i-need-a-college-degree-to-serve-in-the-peace-corps-part-1/ |website=Peace Corps |accessdate=2020-09-11}}</ref> De frivillige arbejdede typisk i to år i et af de fattige lande i [[Latinamerika]].ref>{{cite web|url=http://www.peacecorps.gov/multimedia/pdf/manual//200_Volunteers/280-289_Volunteer_Transfers_Completions_of_Service_Termination/MS_281/COS_Date_Advancement_and_Extension_of_Service.pdf|title=MS 281 COMPLETION OF SERVICE DATE ADVANCEMENT AND EXTENSION OF SERVICE|format=PDF|archiveurl=https://web.archive.org/web/20111015114316/http://peacecorps.gov/multimedia/pdf/manual//200_Volunteers/280-289_Volunteer_Transfers_Completions_of_Service_Termination/MS_281/COS_Date_Advancement_and_Extension_of_Service.pdf|archivedate=October 15, 2011|url-status=dead|accessdate=October 16, 2011}}</ref>
 
HansKennedys første størrevæsentlige beslutning blev en international pinlig affære for Kennedyham og hans administration. ''[[Invasionen i Svinebugten]]'' var et [[amerika]]nsk planlagt og finansieret [[invasion]]sforsøg på med bevæbnede eksilcubanere i det sydvestlige [[Cuba]] at vælte [[Fidel Castro]]-regeringen i [[1961]]. USA's tidligere præsident [[Dwight D. Eisenhower]] havde givet projektet sin principielle godkendelse den [[17. marts]] [[1960]].{{sfn|Schlesinger|2002|pp=233, 238}} Kennedy "arvede" således et problem, han ikke var tryg ved. {{sfn|Reeves|1993|pp=95–97}} Den cubanske kontraspionage, hvis agenter havde infiltreret alle kontrarevolutionære grupper af betydning, fungerede perfekt. Invasionsforsøget mislykkedes og markerede et antiklimaks for anti-cubanske aktioner foretaget af [[USA]]. Kennedy var mest optaget af de politiske konsekvenser, og han mistede tilliden til efterretningstjenesten og de militære chefer. Nogle få betroede rådgivere med broderen Robert i spidsen blev herefter hans væsentligste medarbejdere i udenrigspolitiske spørgsmål.{{sfn|Reeves|1993|pp=95–97}} Udadtil tog han det fulde ansvar for forløbet og udpegede sin bror, Robert, som formand for en kommite, der skulle undersøge årsagerne til denne fiasko.<ref>{{Cite journal|last=Hayes|first=Matthew A.|date=2019|title=Robert Kennedy and the Cuban Missile Crisis: A Reassertion of Robert Kennedy's Role as the President's 'Indispensable Partner' in the Successful Resolution of the Crisis|journal=History|language=en|volume=104|issue=361|pages=473–503|doi=10.1111/1468-229X.12815|issn=1468-229X}}</ref>
 
Kennedys udenrigspolitik var allerede inden Svinebugtaffæren stærkt præget af [[den kolde krig]] og konfrontationerne med [[Sovjetunionen]]. Den var baseret på doktrinen om [[fleksibelt gensvar]], en militær strategi, formuleret i 1950 af [[Paul Nitze]].<ref> Gaddis (2005):211</ref> Strategien forudsatte, at USA skulle reagere på en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] agression, uanset hvor i verden, den fandt sted, uden at optrappe konflikten, men også uden at trække sig ud af den, før den var løst. [[Nikita Khrushchev]] havde i en tale til det sovjetiske folk "rutinemæssigt" kritiseret USA, hvilket Kennedy opfattede som en personlig udfordring.{{sfn|Kempe|2011|pp=76–78}} I august 1961 påbegyndte [[DDR]] opførelsen af Berlinmuren, hvilket yderligere overbeviste Kennedy om, at Østblokken var en aggressiv kraft. Kennedy protesterede kraftigt uden held, men først den [[26. juni]] [[1963]] tog han til [[Vestberlin]], hvor han holdt en tale for 120.000 tilhørere på pladsen foran rådhuset. Hans replik "''[[Ich bin ein Berliner]]''" er måske hans mest kendte [[citat]]. Fem måneder senere blev han skudt og dræbt. Pladsen, hvor han holdt sin tale i Berlin, blev omdøbt til John-F.-Kennedy-Platz.<ref>[http://www.ieuropa.no/berlinmuren-fra-start-til-fall/ Berlinmuren - fra start til fall | iEuropa<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
Line 116 ⟶ 117:
{{Uddybende|Cubakrisen}}
[[Fil:P-2H Neptune over Soviet ship Oct 1962.jpg|thumb|En amerikansk [[Lockheed SP-2|Lockheed SP-2H Neptune]] over et sovjetisk fragtskib, der fragtede 12 [[Iljusjin Il-28]]-fly til [[Cuba]] i 1962.]]
[[Cubakrisen]] opstod, da Sovjetunionen installerede mellemdistanceraketter i Cuba. I [[juli]] 1962 sejlede seks skibe fra Sovjetunionen med kurs mod Cuba. Om bord på nogle af disse skibe befandt sig militært materiel. Selvom USA havde efterretninger, der pegede i retning af, hvad Sovjetunionen havde i tankerne, fik skibene i første omgang lov at sejle uhindret til Cuba. Kennedy forventede ikke, at Sovjetunionen ville skride til en egentlig krigshandling, og den amerikanske administration var af sovjetiske diplomater blevet forsikret om, at der ikke befandt sig sovjetiske missiler på Cuba, og at Sovjetunionen ikke havde nogen planer om at opstille sådanne.<ref name="Gad103">Gaddis (2005), s.103</ref>
 
De russiske missilinstallationer blev opdaget den [[14. oktober]], da et amerikansk [[U-2]] fly fotograferede en SS-4 installation i nærheden af [[San Cristobal]]. Billederne blev forelagt [[John F. Kennedy]] den [[16. oktober]]. Missilerne på Cuba ville være i stand til at nå mål 2.000 km væk på bare 20 minutter. Kennedy nedsatte en task force, som skulle følge situationen tæt.<ref> Sorensen (bd. 2), (1965), s. 327</ref> Efter 13 dage, hvor der internationalt opstod en stor frygt for en atomkrig, forelagde Kennedy et kompromis, som reelt var et ultimatum. I samtiden blev en del af dette komrpmis hemmeligholdt. Gennem en kontakt til russiske diplomater lovede Kennedy, formidlet af broderen Robert, at USA ville fjerne sine missiler fra [[Tyrkiet]]. Dette førte til, at Sovjetunionen opgav opstillingen af missilerne.<ref>Kennedy (1969), s. 75</ref>▼
 
Trods den manglende gensidige tillid mellem parterne, opgav Kennedy ikke at opnå en [[nedrustning]]saftale. [[W. Averell Harriman]] blev sendt til [[Moskva]] for at forhandle en traktat med Sovietunionen.{{sfn|Reeves|1993|p=542}} Det blev hurtigt klart, at en omfattende aftale ikke kunne opnås, men en begrænset aftale om prøvesprængninger blev indgået og ratificeret af Kennedy i oktober 1963. {{sfn|Reeves|1993|p=550}}
 
====Indenrigspolitik====
{{tekst mangler}}
 
▲De russiske missilinstallationer blev opdaget den [[14. oktober]], da et amerikansk [[U-2]] fly fotograferede en SS-4 installation i nærheden af [[San Cristobal]]. Billederne blev forelagt [[John F. Kennedy]] den [[16. oktober]]. Missilerne på Cuba ville være i stand til at nå mål 2.000 km væk på bare 20 minutter. Kennedy nedsatte en task force, som skulle følge situationen tæt.<ref> Sorensen (bd. 2), (1965), s. 327</ref> Efter 13 dage, hvor der internationalt opstod en stor frygt for en atomkrig, forelagde Kennedy et kompromis, som reelt var et ultimatum. Dette førte til, at Sovjetunionen opgav opstillingen af missilerne.<ref>Kennedy (1969), s. 75</ref>
 
== Attentatet på John F. Kennedy ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/John_F._Kennedy"