Languedoc-Roussillon: Forskelle mellem versioner

|}}

'''Languedoc-Roussillon''' var en fransk region indtil 1. januar 2016, hvor den blev slået sammen med [[Midi-Pyrénées]], for at danne den nye region [[Occitanie]], i begyndelsen (til september 2016) kaldt [[Languedoc-Roussillon-Midi-Pyrénées]]. Regionshovedstaden var [[Montpellier]].

 

Regionen er placeret i den sydlige del af landet ud til [[Middelhavet]]. Den grænser op til [[Andorra]] og [[Spanien]] i syd.

 

Languedoc-Roussillon kan naturgeografisk opdeles i to regioner. Et 40-50 km bredt lavland, der strækker sig fra kysten og ind i landet og bjergegnene, der består af den østlige del af [[Pyrenæerne]] i vest og [[Cevennerne]] i øst.

 

Det korte stykke af kysten fra Argelès-sur-Mer til den spanske grænse kaldes ''Côte Vermeille'' ({{Lang-da|Den røde kyst}} på grund af de røde klipper, der rejser sig stejlt fra Middelhavet.

 

Klimaet i regionen varier med højden, således er klimaet langs kysten i udpræget grad [[Middelhavsklima|mediterrant]], dvs varme, tørre somre og kølige, tørre vintre. Nedbøren falder i forårs-og efterårsmånederne. Temperaturen varier fra omkring 4 grader i januar til 23 grader i juli. I bjergegnene er temperaturen noget lavere, men med nogenlunde den samme mængde nedbør. Dette sidste skyldes, at regionen ligger i læ for [[lavtryk]]kene, der kommer fra [[Atlanterhavet]], af bjergene i nord og nordvest.

 

</center>

 

Økonomien har i regionen båret præg af at være et landbrugsland. Dette har imidlertid ændret sig i de senere år, således bærer økonomien i dag præg af at være en serviceøkonomi.

 

{|class="wikitable" border="1" cellspacing="0"

|-

!align="center" |Type

|}

 

Lavlandet i regionen har altid været et landbrugsland, hvor der blev dyrket korn og vin. I de lave bjerge, har der været en stor produktion af animalske produkter.

 

Området passer glimrende til vinproduktion og der altid, siden romernes ankomst til landet, været dyrket vin her. I anden halvdel af [[1800-tallet]] steg levestandarden imidlertid betydeligt i Frankrig som helhed, hvilket betød en voldsom stigning i efterspørgslen på vin og i kombination med jernbanens fremkomst i samme periode, betød det at produktionen af [[vin ordinaire]] steg kraftigt i regionen.

 

I de senere år har man, blandt andet på grund af en stigende konkurrence på markedet for vin ordinaire fra lande i [[nordafrika]] forsøgt at ændre på vindyrkningen, således er man også begyndt at satse på vin af en højere kvalitet. Men vinene fra Languedoc-Roussillon er mest kendt for at være jævne vine.

 

Kysten udfor regionen har traditionelt været godt fiskevand, hvor [[Sète]] var den vigtigste fiskerihavn i området. Fiskeriet er dog gået noget tilbage i de senere år.

 

I midten af [[1960'erne]] fandt man ud af, at det ikke længere ville være muligt at øge turistkapaciteten på [[Côte d'Azur]], men da mængden af turister til stadighed steg, måtte man se sig om efter andre turistegnede områder. Her faldt blikket på kysten fra Rhôneflodens udløb til den spanske grænse og en voldsom, til tider for voldsom, udvikling af turistområderne i Languedoc-Roussillon.

 

* {{cite book |title=Frankrig 2, Regionalgeografiske studier|last=Hübbe |first=Tonny |authorlink= |coauthors= |year=1997 |publisher=Danmarks Lærerhøjskole |isbn=87-7701-821-4}} {{pen}}

{{reflist}}

{{coord wd|region=FR|type=adm1st}}

 

[[Kategori:Languedoc-Roussillon| ]]