Hvide hær: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m rettet navn |
m bot: ret language-parameter på cite-skabeloner; kosmetiske ændringer |
||
Linje 19:
I forsommeren 1919 oplevede de "Hvide" en fremgang på sydfronten. Fremgangen var ikke deres egen fortjeneste, men skyldtes den anarkistiske bevægelse under ledelse af Mahkno i det østlige Ukraine. Under indtryk af bolsjevikkernes tvangsudskrivning af forsyninger fra ukrainske bondefamilier rettede anarkisterne deres våben mod de tidligere kampfæller. Samtidig indledte Denikin et angreb fra syd. Under dette dobbelte angreb blev bolsjevikkerne tvunget til tilbagetog. Denikin rykkede hastigt mod nord og erobrede i hastig rækkefølge [[Kharkiv]], [[Kursk]], [[Kijev]] og [[Orjol]]<ref>Laamann, s. 129</ref> og befandt sig kun 400 km fra [[Moskva]]. Panikken bredte sig i den bolsjevikiske overkommando. Allerede i september havde den igangsat oprettelsen af ''chokgrupper'' bestående af loyale kosakker, kavaleri og [[Det lettiske Skyttekorps]]. Disse enheder lykkedes det at genvinde [[Orjol]] på blot seks dage, den [[13. oktober]].
Samtidig ramtes Denikin af samme skæbne, som var overgået bolsjevikkerne: lange forsyningslinjer gjorde, at hans hærenheder måtte være selvforsynende, hvilket snart udviklede sig til regulære plyndringer af bønderne. Reaktionen var til at forudse: anarkisterne under Mahkno vendte endnu en gang våbnene mod de nye udplyndrere. Uden sikre forsyninger og med en skjult fjende i ryggen mistede Denikin initiativet; de "Hvide" blev tvunget til tilbagetog. Den [[13. december]] 1919 erobrede bolsjevikkerne Kijev, og i de følgende måneder måtte Denikin opgive hele [[Don]]-området. Den [[7. januar]] 1920 erobrede bolsjevikkerne [[Rostov ved Don|Rostov]], hovedsædet i kosakkernes område.
Den tredje og sidste etape af krigen på sydfronten var bolsjevikkernes belejring af den Hvide Hærs tilbageværende styrker. De hvide forskansede sig på [[Krim]] og holdt stand til Den røde Hær efter afslutningen på [[Den polsk-sovjetiske krig]] vendte tilbage fra [[Polen]]. Den forenede Røde Hær overgik langt Den hvide Hær, der snart blev besejret. De sidste styrker fra den Hvide Hær flygtede over hals og hoved til [[Konstantinopel]] i [[november]] [[1920]].
Linje 42:
Antallet af [[ententen|allierede]] soldater, der var til stede i de angivne regioner i Rusland:
* 600 franske og britiske soldater gik i land i Arkhangelsk<ref>Evan Mawdsley, "Russian Civil War", Pegasus</ref>
* Et antal britiske soldater i Vladivostok.
* Et antal rumænske soldater i [[Bessarabien]].
* 23.351 [[Grækenland|Grækere]]<ref name="greece">{{cite book|title=An Ethnohistorical Dictionary of the Russian and Soviet Empires|publisher=Greenwood Publishing|author=Olson, John Stuart|author2=Pappas, Lee Brigance|author3=Pappas, Nicholas Charles|year=1994|pages=273}}</ref>
* 13.000 [[USA|amerikanere]] (i Arkhangelsk og Vladivostok området)<ref name="E.M. Halliday, 2000 p. 44">E.M. Halliday, ''When Hell Froze Over'' (New York City, NY, ibooks, inc., 2000), p. 44</ref><ref name="Robert L. Willett pp. 166">Robert L. Willett, ''Russian Sideshow'', pp. 166–167, 170</ref>
* 11.500 [[Estland|Estere]] i det nordvestlige Rusland<ref name=maide>{{cite book|title=Ülevaade Eesti vabadussõjast 1918—1920 (Estonian War of Independence 1918—1920: Overview)|author=Jaan Maide|language=
* 2.500 [[
* 2.300 [[Kina|kinesere]] (i Vladivostok området)<ref>Joana Breidenbach (2005). Pál Nyíri, Joana Breidenbach, ed. China inside out: contemporary Chinese nationalism and transnationalism (illustrated ed.). Central European University Press. p. 90. ISBN 963-7326-14-6. Retrieved 18 March 2012. "At the end of the year 1918, after the Russian Revolution, the Chinese merchants in the Russian Far East demanded the Chinese government to send troops for their protection, and Chinese troops were sent to Vladivostok to protect the Chinese community: about 1600 soldiers and 700 support personnel." As well, there were reports of Canadian soldiers fighting Kettites, Chinese Communists (perhaps left-wing adventurers), in the Murmansk area (as recorded in war diary of E.H. Cope, North Russia Expeditionary Force, Provincial Archives of Alberta, 68.101/3).</ref>
* 150 [[Australien|australiere]] (hovedsageligt i Arkhangelsk området){{kilde mangler|dato=marts 2016}}
* 70.000 [[
[[Britiske Imperium|Det Britiske Imperium]], herunder [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritanien]], [[Canada]], [[Indien]] og [[Australien]], [[Polen]], [[Serbien]], -->
| |||