Okker: Forskelle mellem versioner

'''Okker''' (af {{lang-grc|ὠχρός}}, ochrós, ”bleggul” eller ”gusten”) er oprindeligt den fælles betegnelse for naturligt forekommende gule, brunlige og røde jordarter, der findes som sedimentære aflejringer. Det er en naturligt forekommende jernforbindelse og har været brugt siden [[hulemaleri]]ernes tid som rødt, brunt eller gult farvestof. Det regnes for at være et fuldkommen ugiftigt [[pigment]], som stadig blandes i hvidte[[Kalk (mineral)|kalk]] eller anden facademaling. Mange bygninger i [[Middelhavslandene]] og hele beboelsesområder i det sydlige [[Californien]] er prægede af okkerpigmenternes røde og gyldne farvetoner. Det er et meget almindeligt og prisbilligt farvestof.

 

Okker består overvejende af [[ler]], dvs. meget findelte partikler af forvitrede bjergarter, først og fremmest, mineralet [[pyrit]]. Pyrit består af [[jern]] og [[svovl]] (FeS₂) og findes i jordbunden, hvor det kan ligge uforandret i flere tusinde år. Hvis pyritten kommer i kontakt med [[ilt]], spaltes den til ferrojern og svovl, og der dannes rødt okker (Fe₂O₃). Det røde okker kan binde vandmolekyler til sig, hvorved farven ændres til gul. Omvendt vil gul okker ved opvarmning (så vandet fordamper) farves rødt. Den farvende bestanddel i de gule okkere er [[goethit]], [[limonit]] eller andre [[hydroxyl]]holdige [[jernmineraler]], mens de røde okkere overvejende har deres farve fra [[hæmatit]]. Jernmineralerne udgør typisk kun 10-20 % af okkeren.

 

Traditionelt er okker indvundet fra åbne brud i de øvre jordlag. I [[Siena]] i [[Italien]] og [[Roussillon (Vaucluse)|Rousillon]] i [[Frankrig]] findes nogle af de største, kommercielt udnyttede forekomster. I Danmark har der ved lokaliteten [[Løvskal]] ved [[Randers]] ind til midten af 1900-tallet været gravet okker. De vigtigste forekomster og kilder har vundet indpas som navngivne [[pigment]]er i maletraditionen, fx Terra di Siena, Terra di Puozzola, persisk rødt og Løvskal-okker.

 

 

”brændt” okker (eller fx ”rå Siena” og ”brændt Siena”).

 

</gallery>

 

Okkerfarver har i årtusinder været blandt de mest udbredte og anvendte pigmenter i alle civilisationer.

I europæisk sammenhæng ses rød okker anvendt som strøelse over gravlæggelser i [[Neanderthal]]- og [[Cro Magnon]]-kulturerne. I Danmark er fundet en lignende anvendelse i en omkring 5.000 år gammel grav fra [[ældre stenalder]].

Billedkunstnerisk brug af okkerfarver ses først i [[hulemaleri]]er i Sydfrankrig og [[Altamira|Nordspanien]]. Et eksempel er de 15.000-17.000 år gamle malerier i de franske [[Lascaux]]-huler, hvor motiverne er udført direkte på stenen. I det [[Çatalhöyük|sydvestlige]] [[Tyrkiet]] er udgravet 8.000-9.000 år gamle, [[Lerklinet|lerklinede]] stenalderbebyggelser. Facadedekorationer herfra repræsenterer den første, kendte, brug af okker på en menneskeskabt, præpareret bund.

 

I bygningshåndværket har okkerfarvet grus i visse områder været anvendt som tilslag (tilsætning) i mørtler og således i Sydeuropa præget hele landsbyers farver. Fra [[middelalderen]] frem til omkring 1950 var kalkfarve den dominerende malingstype ved facademaling. Traditionelt har jordfarverne, de gule og rødlige samt gråt og hvidt domineret. I Danmark ses fra ældre tid karakteristiske indslag af okker i form af gule eller røde kalkninger af kirker og herregårde. 1700-tallets mode foreskrev gule facader, da farven mindede om sandsten.Her blev okkerpigmentering populær, selvom okkerfarvepulver ikke ligefrem var billigt. Det var derfor også normalt med bygninger, hvor alene gadefacaden var okkerpigmenteret. Også i nutidig arkitektur vinder farvede mørtler frem.

 

=== Skagensgul ===

I [[Skagen]] blev husene traditionelt set kalket hvert år til pinse med en blanding af kalk og okker. På grund af Skagens isolerede beliggenhed lagerførte man okker i store partier. Et år fik en af købmændene ved en fejltagelse leveret en fransk guld-okker, der giver en dybere gul farve. Man siger, at begrebet ”skagengul” stammer fra denne fejlleverance, men det er ikke dokumenteret.{{kilde mangler|dato=oktober 2019}}

 

=== Nybodergul ===

 

== Okkerforurening ==

Rensning for okker sker ved iltning af vandet, hvor vandet løber ned over grove grusmaterialer under fri adgang til luft. Sammen med jernforbindelserne udfældes der nogle [[mangan]]forbindelser, men ofte går det ikke så hurtigt, og der kræves noget mere ilt. Findes manganforbindelserne som [[sulfat]]er eller i vand med [[pH]] under 7, kan man have vanskeligheder med at få udfældet manganet, og det kan være nødvendigt at gribe til mere krævende metoder. En af de almindeligste består i at hæve pH ved tilsætning af [[Kalk (mineral)|kalk]].

 

 

=== Projektet ved Ravsted ===

Hvirlå er hele året meget belastet med okker. Belastningen er kraftigst i vinterhalvåret, hvor den største udvaskning og transport af okker sker. Efter indsatsen med de to andre etablerede okker-søer viser prøver, at okkerbelastningen nedstrøms søerne er blevet reduceret med 30-60 %. Projektet med okkervintersøen i år 2001 indebærer, at der etableres et [[stemmeværk]] i Hvirlå, således at vandstanden inden for projektarealet kan hæves i vinterhalvåret.

 

Målet er at reducere okkerbelastningen yderligere i Hvirlå.

Der er endnu (2013) ingen omløbsstryg ved stemmeværket.

 

* {{kilde bog|efternavn= Hansen|fornavn= Fenge|medforfattere= Ole Ingolf Jensen|titel= Farvekemi. Uorganiske pigmenter|år= 1991|udgiver= GEC Gads Forlag|isbn= 87-12-01864-3}}

* {{kilde bog |titel= Meyers Vareleksikon|år= 1941|udgiver= Aschehoug Dansk Forlag}}